Hyundai Ioniq 3 er klar i Danmark fra 209.995 kroner

Hyundai udfordrer SUV-bølgen med den nye kompakte hatchback Ioniq 3. Bilen markerer debuten for infotainmentsystemet Pleos Connect baseret på Android Automotive og kan bestilles nu.

Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)

Det danske elbilmarked længe har været domineret af SUV’er og crossovers, men nu satser Hyundai med IONIQ 3 på en traditionel hatchback med lavere siddeposition og fokus på aerodynamik og dynamiske køreegenskaber.

Hyundai Ioniq 3 på vej: Første model med nyt Android-styresystem og AI

Modellen er bygget på Hyundai Motor Groups 400V E-GMP-platform med fladt gulv. Trods de kompakte mål byder bilen på 322 liters bagagerum samt et ekstra skjult opbevaringsrum under gulvet (“Megabox”) på 119 liter – i alt 441 liter bagageplads. 

Den maksimale tophastighed er 170 km/t på tværs af varianterne, og bilen leveres med fem års garanti uden kilometerbegrænsning.

Nyt Android Automotive-system og fysiske knapper

Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)

Teknologisk er Ioniq 3 den første Hyundai-model med infotainmentsystemet Pleos Connect, der kører på Android Automotive OS (AAOS).

På trods af den nye digitale platform har Hyundai valgt at fastholde fysiske knapper til funktioner som lydstyrke og klimaanlæg. Regenerativ bremsning er standard og styres direkte via paddle shifters bag rattet.

CarPlay Ultra på vej til Hyundai og Kia 

Prismåling og data: Sammenligner.dk

To batteristørrelser og fem udstyrsvarianter

Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)

Bilen kommer i fem udstyrsniveauer: Select, Trend, Prime, N Line og N Line EVO. Køberne kan vælge mellem to batteripakker:

  • Standard Range (Select og Trend): 42 kWh batteri, 147 hk (107,8 kW / 250 Nm) og en rækkevidde på op til 344 km. Prisen starter ved 209.995 kroner.
  • Long Range (Select, Trend, Prime, N Line, N Line EVO): 61 kWh batteri, 135 hk og en rækkevidde på op til 496 km. Prisen starter ved 249.995 kroner.

Opladning fra 10 til 80 procent tager cirka 29 minutter for Standard Range og cirka 30 minutter for Long Range. AC-opladning foregår som standard med 11 kW, mens en 22 kW on-board-lader kan tilkøbes via en EV-pakke.

Prischok fra Hyundai: Ny Ioniq 6 kører nu op til 680 km og falder i pris

Udstyr fra basis til sport

Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)
  • Select (basis): 12,9-tommer touchskærm, Android Automotive, Bluetooth med stemmegenkendelse, klimaanlæg, LED-lys, parkeringssensorer for og bag samt sikkerhedsudstyr som blindvinkel-sensor og aktiv vognbaneassistent med følgefunktion. OTA-opdateringer understøttes via et aktivt Bluelink-abonnement.
  • Trend: Tilføjer 10-tommer digital instrumentering, trådløs mobilopladning, batterivarmer til hurtigladning, regnsensor samt varme i rat og forsæder.
  • Prime: Fås udelukkende med 61 kWh-batteriet og opgraderer skærmen til 14,6 tommer med navigation. Indeholder derudover 18-tommer alufælge, 360-graders kamera, automatisk parkeringsassistent med fjernbetjening, BOSE Premium-lydsystem, 100 W USB-C-hurtiglader, digital nøgle og LED-matrix-forlygter.
  • N Line / N Line EVO: Sportsligt design med sort front, større luftindtag, 18- eller 19-tommer alufælge, bagspoiler, diffuser samt mørk kabine med røde detaljer og N Line-rat.

Dansk debut i oktober

Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 3 (Foto: Hyundai)

Ioniq 3 kan bestilles i Danmark fra i dag og lanceres i slutningen af oktober. Forinden kan den opleves på Elbilmessen i Messecenter Herning fra den 2. til 4. oktober.

Mere til historien

Som ekstraudstyr kan Hyundai Ioniq 3 leveres med anhængertræk, som må trække op til 750 kg, hvilket gør det muligt at hægte en mindre trailer eller cykler bag på bilen.

Ny Xpeng G9L får 7 sæder og 540 kW-ladning – se de danske priser her

(mere…)
ID.4 går på pension: Volkswagen ID. Tiguan – se dansk pris her

Volkswagen har verdenspremiere på den nye elektriske ID. Tiguan, der afløser både ID.4 og ID.5. Den byder på markante teknologiske opgraderinger, op til 600 km rækkevidde, to ton på krogen og danske priser fra 299.995 kroner.

(mere…)
BMW iX5 får op til 850 km rækkevidde og lader med 460 kW: Her er de danske priser

BMW har afsløret de endelige specifikationer og danske priser på den nye iX5 60 xDrive. Elbilen byder på et massivt batteri, lynopladning med op til 460 kW og en anhængervægt på 2.700 kg.

(mere…)
BMW iX4: Op til 828 km rækkevidde og lynhurtig 400 kW-opladning

BMW udvider deres Neue Klasse-familie med den fuldelektriske SUV-coupé BMW iX4. Bilen leverer specifikationer med op til 828 kilometers rækkevidde og lynladning, der giver næsten 400 km på blot ti minutter.

(mere…)
Android Auto kan snart stoppe med at virke på ældre telefoner

Brugere med Android 10 får nu advarsler om, at Android Auto snart holder op med at virke. Alt tyder på, at Google hæver minimumskravet til Android 11.

(mere…)
Kvinder har større skadesrisiko i biler – Volvo skiller sig ud

Kvinder har i flere undersøgelser haft større risiko for visse skader i bilulykker. Mere end 50 års ulykkesdata fra Volvo viser nu, at skadesrisikoen for kvinder og mænd er på samme niveau i mærkets nyere biler.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram