CarPlay Ultra på vej til Hyundai og Kia 

Apple CarPlay Ultra lander snart i mere almindelige biler. Se her, hvornår Hyundai og Kia er klar med det nye system.

Apple CarPlay Ultra interface med speedometer og navigation vist på bredt instrumentbræt
CarPlay Ultra integreres i bilens instrumentering og klimaanlæg – her vist i en Aston Martin. (Kilde: MacRumors)

Det har været en lang ventetid for Apple-entusiaster, der drømmer om en bil, hvor iPhonen overtager mere end blot musik og navigation.

CarPlay Ultra er navnet på Apples næste generation af systemet, der integrerer sig dybt i bilens eget økosystem – fra klimaanlæg og radiostyring til selve instrumentbrættet bag rattet.

LÆS MERE: Prischok fra Hyundai: Ny Ioniq 6 kører nu op til 680 km og falder i pris

Ifølge Bloomberg-analytikeren Mark Gurman vil vi se den første udrulning til mere gængse bilmærker i anden halvdel af 2026. Her forventes det, at enten Hyundai eller Kia vil lancere en ny model med fuld CarPlay Ultra-support.

Tidligere rygter har peget på den kommende Hyundai Ioniq 3 som en mulig kandidat, men Apple har også bekræftet, at søstermærkerne Kia og Genesis er en del af den eksklusive gruppe, der arbejder tæt sammen med tech-giganten. Det skriver MacRumors.

LÆS MERE: Ekstrem vintertest af elbiler: Her er resultaterne

Annonce (artiklen forsætter herunder)

Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)

Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.

I modsætning til det nuværende CarPlay, som blot kører som en app på en skærm, overtager CarPlay Ultra hele brugerfladen i bilen:

  • Instrumentering: Speedometer, brændstofniveau og dæktryk vises med Apples eget design direkte foran føreren.
  • Klimastyring: Du kan skrue op for varmen eller justere sædevarmen direkte via CarPlay-fladen uden at skulle forlade systemet.
  • Bakspejl og kameraer: Systemet understøtter nu også visning fra bilens eksterne kameraer.
  • Skræddersyet design: Hver bilproducent kan i samarbejde med Apple skabe unikke designs, der matcher bilens identitet.

OVERBLIK: Elbilers rækkevidde om vinteren: Så meget koster kulden dig

Selvom mærker som Aston Martin, Porsche, Hyundai og Ford (delvist) er positive, er der også modstand.

Giganten General Motors (Chevrolet, Cadillac) har valgt helt at droppe CarPlay i deres nye elbiler til fordel for deres eget system. Ligeledes har BMW og Rivian indtil videre holdt igen med at bekræfte deres støtte til den dybe Ultra-integration.

Det mest opsigtsvækkende rygte er dog, at selv Tesla – der historisk har nægtet at lade Apple komme ind i varmen – forlydes at arbejde på endelig at give deres brugere adgang til den almindelige version af CarPlay som en del af et større strategisk skifte.

Hverken Apple, Kia eller Hyundai har meldt noget officielt ud i skrivende stund.

LÆS MERE: Flere bilproducenter trækker sig fra CarPlay

Mere til historien

Du kan se, hvilke biler der blev mest solgt i Europa i 2025.

FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Xpeng afviser: Ingen Google Maps eller XOS 6 til G6 og G9

En norsk produktchef skabte håb blandt ejerne, men nu afviser Xpeng Danmark oplysningerne. Google Maps og XOS 6 er forbeholdt en ny generation af biler.

(mere…)
Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Comeback til Tesla: Her er de 10 mest solgte biler i september

HITLISTE: En aggressiv rentekampagne sendte Tesla direkte tilbage på tronen i september med et massivt forspring. Samtidig er top 10-listen nu 100 procent domineret af elbiler – og en helt ny Volkswagen er rykket ind på listen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram