Europas mest solgte biler: Vi køber noget helt andet end naboerne

Mens danskerne kaster deres kærlighed på bestemte modeller, ser det europæiske marked helt anderledes ud. Se den komplette liste over de 25 mest populære mærker i 2025.

Tesla Model Y Long Range firehjulstræk Launch Series (Foto: Tesla)
Tesla har i 2025 oplevet en kæmpe nedgang på det europæiske marked. På billedet herover ses en Tesla Model Y Long Range firehjulstræk Launch Series (Foto: Tesla)

Hvis man kaster et blik på de danske veje, er det let at få indtrykket af, at hele verden kører Tesla eller elbil.

Herhjemme satte Tesla Model Y og Model 3 sig tungt på de to øverste pladser over de mest solgte biler i 2025, men så snart vi kigger mod resten af Europa, brister den boble fuldstændig.

Nye tal fra European Automobile Manufacturers’ Association (ACEA) for 2025 afslører, at mens det samlede bilsalg stiger en smule, er der tale om en massiv omvæltning under overfladen. Benzin og diesel er på vej ud, og de traditionelle giganter kæmper en indædt kamp mod nye strømninger.

LÆS MERE: Historisk uge for Danmark: Nu er der flere elbiler end dieselbiler

Selvom EU’s bilmarked voksede med beskedne 1,8 procent i 2025, dækker tallet over en virkelighed, hvor de fossile brændstoffer er i frit fald.

Benzin og diesel udgør nu blot en tredjedel af markedet, mens el- og hybridbiler har sat sig tungt på resten. Det skriver Reuters.

På trods af udfordringer med elektrificeringen cementerer Volkswagen sin position som Europas ubestridte etter. Med over 1,22 millioner solgte biler og en fremgang på 5 procent beviser det tyske mærke, at de stadig er “folkets vogn” – uanset om der er tale om strøm eller benzin.

Vinderlisten tæller også flere af Volkswagens søskende og konkurrenter:

  • Skoda: Er årets helt store succeshistorie med en vækst på næsten 10 procent. Mærket runder 724.000 solgte biler og vinder især frem som det prisbevidste valg for elbilkøbere.
  • Renault & BMW: Begge mærker leverer solid fremgang på over 6 procent, hvilket viser, at både de franske hverdagsbiler og de tyske premium-modeller stadig har et stærkt tag i europæerne.

VIDEO: Zeekr 7X: Er luksus og op til 10 års garanti nok til at tilgive fejlene?

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Choktal for Tesla og Toyota

Optimismen fra 2024 blev i 2025 afløst af en barsk realitet for flere producenter.

Særligt Tesla mærkede modstanden med et markant salgsdyk på næsten 38 procent.

Det er et tydeligt tegn på, at de traditionelle bilproducenter nu for alvor har indhentet Elon Musk med et stærkere og bredere udvalg af elbiler, samt Elon Musk og Donald Trump også gjorde tingene mere besværlige for Tesla. 

Også Toyota mærker presset. Den japanske gigant, der ellers har domineret med deres hybridteknologi, oplevede et fald på 6,6 procent, da konkurrencen i hybridsegmentet er blevet markant hårdere.

De placerer sig dog på andenpladsen over de bedst sælgende bilmærker i EU – men med nedgang. 

Diesel er nu blevet niche

Udviklingen i drivlinjer taler sit tydelige sprog.

Dieselmotoren, der engang var Europas foretrukne valg til langfart, er nu nede på en markedsandel på blot 8,9 procent. Det er nu de rene elbiler (17,4 procent) og hybrid/plug-in hybrid (over 43 procent), der dominerer.

Det er især lande som Tyskland, Frankrig og Holland, der trækker det elektriske læs, hvor Tyskland alene har set en vækst i elbilsalget på over 43 procent.

OVERBLIK: Elbilers rækkevidde om vinteren: Så meget koster kulden dig

De 25 mest solgte bilmærker i EU

 MærkeSalg i 2025Salg i 2024Ændring i procent
01.Volkswagen1.223.4711.165.4405,0 procent
02. Toyota741.921794.411-6,6 procent
03.Skoda724.403659.6089,8 procent
04.Renualt674.059631.0456,8 procent
05.BMW647.006620.7804,2 procent
06.Mercedes-Benz568.764560.4411,5 procent
07.Dacia557.201538.8653,4 procent
08.Peugeot546.315565.246-3,3 procent
09.Audi528.586516.6352,3 procent
10.Hyundai425.899426.604-0,2 procent
11.Kia382.451407.576-6,2 procent
12. Citroen327.818325.3600,8 procent
13. Opel312.880330.868-5,4 procent
14.Ford302.076309.060-2,3 procent
15.Fiat260.181285.209-8,8 procent
16.Cupra249.179183.45035,8 procent
17.Volvo Cars241.402282.277-14,5 procent
18. SAIC Motor211.014157.54333,9 procent
19.Nissan193.858198.048-2,1 procent
20.Seat189.773222.856-14,8 procent
21.Tesla150.504242.436-37,9 procent
22.Suzuki150.249174.108-13,7 procent
23. BYD128.82739.303227,8 procent
24. Mazda119.283137.822-13,5 procent
25.Mini117.32597.80920,0 procent

Kilde: ACEA

De amerikanske mærker det hårdt. Tesla oplevede en nedgang på knapt 38 procent, mens Chrysler mistede to tredjedele af sit salg. Chrysler solgte i 2025 ”kun” 11.747 eksemplarer. 

BYD Sealion 7 (Foto: BYD)
BYD Sealion 7 (Foto: BYD)

Kinesiske BYD har oplevet en markant fremgang på hele 227,8 procent. BYD er på nogle markeder også tilgængelige med hybridbiler. Mens de på det danske marked kun har elbiler.

Jaguar har oplevet en kæmpe nedgang på hele 83,6 procent. Deres salg er gået fra 5.688 eksemplarer i 2024 mod 935 eksemplarer i 2025. 

Mere til historien

SAIC Motor, som er på 18. pladsen med en fremgang på 33,9 procent, ejer blandt andet MG-brandet.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Førerløse biler kan være på vej til Odense

Et byrådsmedlem vil teste førerløse biler på tre trafikerede strækninger i Odense. Forslaget er endnu ikke politisk vedtaget.

(mere…)
Danskerne tager imod ny billig elbil: 300 solgt på kort tid

Leapmotor har ifølge den danske importør solgt 886 elbiler på blot halvanden måned. De nye modeller B03X og B05 står for størstedelen af salget.

(mere…)
20.000 biler på danske plader – MG sætter ny milepæl i Danmark

Kinesiske MG har for alvor bidt sig fast på det danske bilmarked. Siden comebacket i 2020 har mærket nu rundet 20.000 biler på vejene.

(mere…)
Ford: Vores elbilteknologi slår BYD stort

Ford hævder, at den nye drivlinje er omkring 30 procent mere effektiv end BYDs. Det skal gøre mindre batterier og billigere elbiler mulige.

(mere…)
Volkswagen sætter ID.Golf på pause

Volkswagen har midlertidigt stoppet udviklingen af den elektriske ID. Golf. Producenten kan ikke sige, hvornår arbejdet bliver genoptaget.

(mere…)
Næsten alle private vælger elbil – nu venter større regning

Elbiler stod for 97,6 procent af privatsalget i oktober. Fra den 1. januar 2027 stiger registreringsafgiften efter de nuværende regler.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram