Xpeng udfordrer Tesla: Her testes de selvkørnede biler side om side i Amsterdams trafikkaos

Hvordan klarer Xpeng og Tesla sig blandt cyklister, smalle gader og vejarbejde? De to avancerede køreassistenter er blevet prøvet på de samme veje i Amsterdam.

Xpeng L03 (Foto: Xpeng)
Xpeng tester VLA 2.0 i L03 på vejene i Amsterdam som led i udviklingen af den kommende køreassistent. (Foto: Xpeng)

Amsterdam er kendt for mange ting – men sjældent for at være et nemt sted at køre bil.

Byens centrum byder på en cocktail af smalle gader, uforudsigelige cyklister, krydsende sporvogne og pludseligt opstået vejarbejde, ofte alt sammen på én gang.

LÆS OGSÅ: Xpeng vil sælge elbil-teknologi og AI til flere bilmærker

Netop de udfordrende rammer har Xpeng valgt til en direkte duel mellem to af markedets mest omtalte køreassistenter: Xpengs NGP (Navigation Guided Pilot også kaldet Next Generation Pilot) og Teslas FSD (Full Self-Driving).

Til testen har Xpeng inviteret tyske André Scheidler, der beskæftiger sig indgående med elbiler og intelligent kørsel (German Content Creator for EVs and Intelligent Driving), med bag rattet.

I testen bliver de to systemer kørt på de samme veje gennem den tætte trafik i Amsterdam.

Kommer til Danmark med Xpeng L03

Xpeng L03 (Foto: Xpeng)
Xpeng L03 Ultra får den hardware, der skal bruges til VLA 2.0 og City NGP i Europa. (Foto: Xpeng)

Herhjemme må vi væbne os med tålmodighed en stund endnu.

Xpengs selvkørende NGP-system er endnu ikke godkendt til brug på de danske veje, og hardwaren findes heller ikke i de Xpeng-modeller, der i dag ruller rundt i Danmark.

Det ændrer sig dog snart.

VIDEO: Xpeng L03 til 240.000 kroner: Her finder du kompromiserne

Teknologien er nemlig en del af den kommende Xpeng L03, som lander hos de danske forhandlere i løbet af oktober måned, hvorefter de første kundeleveringer finder sted i slutningen af 2026.

Det kræver dog, at man vælger varianten Xpeng L03 Performance Ultra, da de øvrige varianter, som i skrivende stund er meldt ud til det danske marked, ikke har det.

På nogle markeder findes der også en Long Range Ultra.

Danske købere kan dog ikke slippe rattet med det samme. Xpeng Danmark har tidligere oplyst til MereMobil.dk, vil det selvkørende system ikke være aktivt fra leveringen.

Systemet afventer endelig godkendelse, som forventes at falde på plads i løbet af første halvår af 2027.

LÆS MERE: Xpeng: L03 Long Range Ultra måske til Danmark 

Mere til historien

Tesla fik i juni måned en foreløbig godkendelse på deres selvkørende funktioner, der kræver et abonnement til 750 kroner om måneden, for at kunne benytte funktionen.

Læs kommentaren og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste