Ny Face ID-fejl får iPhone 18 Pro til at fryse og genstarte

En softwarefejl i iOS 27 skaber problemer for visse iPhone 18 Pro-ejere. Fejlen opstår ved mislykkede Face ID-forsøg i apps og tvinger enheden til at genstarte.

iPhone 18 Pro
(Foto: Apple / MereMobil.dk)

iPhone 18 Pro og Pro Max introducerer et nyt og mindre Face ID-system, hvor det infrarøde kamera er gemt bag skærmen tæt på tidsvisningen i statuslinjen. Det lader dog til, at den første udgave af iOS 27 indeholder en softwarefejl knyttet til komponenten.

Her er iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max

Flere brugere melder om, at deres telefon fryser og genstarter efter et mislykket Face ID-tjek, og 9to5Mac har bekræftet fejlen på mindst én europæisk iPhone 18 Pro-model.

Rammer beskyttede apps – ikke låseskærmen

Problemet ser ikke ud til at ramme alle brugere, og det udløses tilsyneladende ikke fra selve låseskærmen.

Fejlen opstår, når Face ID bruges til at åbne biometrisk beskyttede områder, såsom:

  • Adgangskoder-appen (Passwords)
  • Private faner i Safari
  • Andre apps, som brugeren manuelt har låst bag biometrisk godkendelse

Apple er ikke færdig: Flere nye produkter ventes i år

Fejlen viser sig, hvis første godkendelsesforsøg fejler – for eksempel hvis ansigtet dækkes til – og brugeren derefter trykker på “Prøv Face ID igen” i advarselsboksen. Sker det på en ramt enhed, fryser telefonen helt, reagerer ikke på berøring og genstarter kort efter tilbage til låseskærmen.

Forventes løst med softwareopdatering

På Reddit beretter en bruger om kontakt til Apple Support, som angiveligt anbefalede en ombytning af hardwaren. Vurderingen lyder dog på, at der sandsynligvis er tale om en fejldiagnose, og at problemet kan rettes via en softwareopdatering.

Det koster iPhone 18 Pro, iPhone 18 Pro Max og iPhone Duo i Danmark

Der findes desuden en lignende fejl i iOS 27, som kan udløse genstarter på tværs af alle iPhone-modeller, hvilket ligeledes forventes løst i en kommende opdatering. Apple er blevet kontaktet for en kommentar til sagen.

Mere til historien

De nye Apple Watch-modeller er også ramt af en fejl.

Uventede genstarter rammer Apple Watch Series 12 og Ultra 4

Flere nye ejere af Apple Watch Series 12 og Apple Watch Ultra 4 oplever, at urene pludselig genstarter. Diagnosticeringslogs peger på problemer med chippens Neural Engine.

(mere…)
Mac Studio med M5 Ultra er vanvittigt hurtig, men pas på overkill

(mere…)
Apple, Google og Samsung i patentstrid – vil have stoppet salget af flere produkter i USA

Et mindre lydfirma i USA mener, at Apple, Google og Samsung har krænket deres patent og forsøger at tage vidtgående midler i brug, blandt andet et salgsstop af flere produkter.

(mere…)
Apple har accepteret højere priser på RAM og lagringsplads i 2027

Apple har accepteret en højere pris på RAM og lagerchips fra Samsung i første kvartal af 2027, og det kan få betydning for forbrugerne.

(mere…)
iPhone 18 Pro Max i ladetest med stor forbedring

De seneste to år har Apple haft store forbedringer af batteriet, alligevel ser opgraderingen i år ud til at være den bedste.

(mere…)
iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max er klar i butikkerne

Salget af iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max er officielt skudt i gang i 65 lande, og de første forudbestillinger leveres i dag. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram