Her er iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max

Apple har lanceret iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max med A20 Pro-chip, mindre Dynamic Island, variabel blænde og Apples nye C2-modem. Her er nyhederne.

iPhone 18 Pro
Apple iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max får blandt andet A20 Pro-chip, variabel blænde og en mindre Dynamic Island. (Foto: Apple / MereMobil.dk)

Apple er langt om længe klar med den næste generation af iPhones, men en ting er anderledes allerede nu. Den almindelige iPhone 18-model mangler, og det samme gør en ny Air-model.

Det skyldes, at Apple har valgt en ny lanceringsstrategi, der gør, at basismodellerne (ifølge rygterne) rykkes til foråret, mens topmodellerne lanceres i efteråret.

Tilbage til iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max, så er nyhederne måske ikke gigantiske, men umiddelbart kan de godt specificeres som solide.

Forudbestil din nye iPhone 18 Pro med Fri Tale fra 3

Brug mobilen i 100 lande uden, at det koster ekstra, og rejs bekymringsfrit med 3LikeHome. Del data på tværs af enheder med 3Family. Og med 99 % af befolkningen 5G-dækket er du altid online med topfart.

👉 Bestil din iPhone 18 Pro i dag – Den ultimative iPhone Pro

Hi3G linje
Advertisement

Først og fremmest er der selve chippen, som nu er en A20 Pro-chip.

Ganske som rygtet så bringer denne chip flere ydelsesforbedringer og energioptimeringer, hvilket gør denne chip kraftigere, men også mindre energikrævende end forgængeren. Det sker blandt andet ved en ny 2-nanometer-teknologi.

Derudover får iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max et nyt C2-modem. Det er første gang, vi ser C2-modemmet, og i øvrigt også første gang, at vi ser Apples eget modem i Pro-serien af iPhones.

Dynamic Island er blevet mindre

Hvis vi tager et nærmere kig på skærmen i de nye modeller, så er der også et par små nyheder at spotte her.

Den helt store nyhed på skærmområdet er dog Dynamic Island.

Ganske vist er det ikke helt forsvundet, men siden introduktionen med iPhone 14 Pro / Max har dette ikke ændret sig i udseende – indtil i dag.

Apple er nemlig lykkedes med at trykke nogle af delene under skærmen, hvilket også gør, at Dynamic Island er blevet mindre, og du i sidste ende får mere skærmplads.

Kameraet får variabel blænde

Det er efterhånden blevet en stor vane for Apple at tale om kameraet på deres iPhones. I år er ingen undtagelse, og selvom nyhederne ikke er enorme, så er der særligt én, som skiller sig ud.

Jeg tillader mig at komme med en kort undervisning her. Et kamera er nemlig bygget op omkring selve objektivet, hvor der bagved sidder en sensor.

Objektivet består blandt andet af glas, men på traditionelle kameraer sidder der også en blænde inde i objektivet, som normalt kan åbnes og lukkes. En stor blænde betyder, at meget lys lukkes ind, mens en lille blænde gør, at mindre lys lukkes ind.

Netop blænden bruges blandt andet til at styre dybdeskarpheden. En stor blænde gør typisk baggrunden mere sløret, mens en lille blænde gør, at en større del af billedet fremstår skarpt.

På smartphones er det som regel anderledes. Her er der typisk ikke en blænde, der kan justeres på samme måde, og derfor er den baggrundssløring, vi ser på mange fotos, i højere grad softwarestyret. Det er altså mere softwaren end hardwaren, der skaber den markante portræteffekt.

Det ændrer sig på iPhone 18 Pro / Max, der får en såkaldt variabel blænde, altså en blænde, som mekanisk kan styre baggrundssløringen og faktisk også, hvor meget lys der lukkes ind.

Selvom det ikke er nyt for smartphones, og Samsung også har forsøgt det, så er det alligevel ikke noget, vi ser hver dag, og det kan også ses som en slags gammel nyhed, men alligevel en nyhed.

Hvor praktisk og nemt det er at styre i virkeligheden, er et andet spørgsmål, men det er i hvert fald interessant.

Pris og tilgængelighed på iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max

iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max kan købes i Danmark fra den 18. september 2026. Forudbestillingen åbner 12. september.

iPhone 18 Pro starter på 10.999 kroner for 256 GB, mens iPhone 18 Pro Max starter på 12.299 kroner.

Dermed er startprisen steget sammenlignet med sidste års modeller. iPhone 17 Pro kostede 9.999 kroner ved lanceringen, mens iPhone 17 Pro Max startede på 10.999 kroner.

Det betyder, at iPhone 18 Pro er blevet 1.000 kroner eller 10 procent dyrere end iPhone 17 Pro.

Hvis du vil have mest mulig lagerplads, kan begge de nye Pro-modeller fås med op til 2 TB. Den dyreste iPhone 18 Pro koster 22.999 kroner, mens iPhone 18 Pro Max med 2 TB lander på 24.299 kroner.

Apple har altså ikke kun hævet startprisen. Der er også kommet en 2 TB-version til begge Pro-modeller.

Mere til historien

Apple har samtidig lanceret sin første foldbare iPhone. Den hedder iPhone Duo og har en stor indvendig skærm, når telefonen foldes ud.

Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Apple udgiver nyt Apple Watch-opdatering der skal fikse genstart

KORT NYT: Apple er klar med watchOS 27.0.1 til de nye ure. Nyheden i opdateringen er et fiks til genstartsproblemet.

(mere…)
Ny Face ID-fejl får iPhone 18 Pro til at fryse og genstarte

En mulig softwarefejl skaber problemer for visse iPhone 18 Pro-ejere. Efter et mislykket Face ID-forsøg i beskyttede apps kan telefonen fryse og genstarte.

(mere…)
Apple udsender fejlrettelse til nye iPhones i næste uge

Apple er på vej med et fiks til iPhone 18 Pro / Max-modeller, der lider under en genstartsfejl.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram