Google bekræfter: Pixel 11 og Pixel Watch 5 præsenteres i august
Google rykker igen tidsplanen og inviterer til stort ‘Made by Google’-event den 12. august. Her forventes hele fire nye Pixel 11-modeller og et nyt smartwatch at se dagens lys.

Hvis du går og venter på Googles næste store hardware-nyheder, skal du sætte et stort kryds i kalenderen onsdag den 12. august 2026.
Google har netop udsendt de officielle invitationer til pressen, hvilket bekræfter, at det næste ‘Made by Google’-event løber af stablen live fra New York. Det skriver Chrome Unboxed.
Google gør klar til lancering af Pixel Watch 5
Datoen markerer, at Google endnu en gang rykker deres lancering frem – denne gang cirka en uge tidligere end sidste års Pixel 10-præsentation. Samtidig bryder tech-giganten med traditionerne ved at lægge eventet klokken 18.00 lokal tid (New York-tid), hvilket svarer til midnat i Danmark. Tidligere har Google altid holdt disse events om formiddagen eller i den tidlige eftermiddag.
Fire nye telefoner på vej

Teaseren i invitationen afslører ikke mange detaljer, udover en skinnende guldramme, den velkendte horisontale kamerabar og teksten ”next generation of Pixel”.
Android 17: Her er de største nyheder
Rygtemøllen har dog længe kværnet, og alt tyder på, at Google i år præsenterer sit mest omfattende telefon-lineup til dato med hele fire modeller:
- Pixel 11 (standardmodellen)
- Pixel 11 Pro
- Pixel 11 Pro XL
- Pixel 11 Pro Fold
Lækager peger på, at vi kan forvente smallere skærmkanter over hele linjen samt en tyndere profil på Pro- og Fold-modellerne.
“Pixel Glow” og farvel til 128 GB?
En af de mere spændende designdetaljer, der tales om, er ”Pixel Glow” – en dynamisk lysindikator på bagsiden af telefonen. Det er ikke et helt nyt koncept for Google, da lignende lyseffekter allerede findes på den nye Googlebook og den seneste Google Home-højttaler.
Pixel 10a er officiel – AI og Pixel kamera på budget
På prissiden kan der dog være dårlige nyheder på vej. Stigende komponentpriser – blandt andet drevet af kravene til lokal AI-behandling på enhederne – kan presse startprisen op. For at bløde prischokket lidt op forlyder det dog, at Google helt dropper varianten med 128 GB lagerplads. Dermed vil Pixel 11-serien starte ved 256 GB, hvilket vil være en kærkommen opgradering for mange.
Mere end bare telefoner
Det er ikke kun telefoner, Google har med i tasken til New York. Vi forventer også at se Pixel Watch 5-serien, som formentlig igen kommer i to størrelser, og der er desuden rygter om et par friske Pixel Buds Pro.
Google Pixel 11 får måske en moderne “notifikations-diode”
Der er nu godt en måned til det store event og vi holder dig opdateret på MereMobil.dk, efterhånden som flere detaljer dukker op.
Mere til historien
Sidste år overraskede Google også ved at rykke Pixel 10-lanceringen frem. Den konstante fremrykning af datoerne ses i tech-verdenen som et strategisk træk for at komme Apples årlige iPhone-lancering i forkøbet, som traditionelt finder sted i september.

