Pixel 10a er officiel – AI og Pixel kamera på budget
Google har præsenteret Pixel 10a med 7 års opdateringer og Satellit-SOS. Her er alt, du skal vide om den nye prisbillige Google-mobil.

Pixel 10a er den nyeste telefon i Googles budgetserie. Den lander i butikkerne 5. marts, men kan forudbestilles nu. Telefonen er for de prisbevidste, der stadig ønsker adgang til Googles nyeste software og AI.
Pixel 10a skiller sig ligesom sidste års Pixel 9a ud, ved at have en fuldstændig flad bagside. Ingen stor kameraklods her, hvilket er ganske forfriskende i det nuværende smartphone-landskab.
Lige så forfriskende er de nye farver, den blålilla ’Lavender’, den bærfarvede ’Berry’, den grågrønne ’Fog’ og den klassiske sorte ’Obsidian’.
Tensor G4 og Gemini AI: Kræfterne bag Pixel 10a
- AI: Tensor G4‑chippen åbner for adgang til Googles AI‑assistent Gemini. Det betyder, at du blandt andet kan bruge Gemini Live til hurtige og naturlige samtaler eller udforske Nano Banana, som giver mulighed for kreativ billedgenerering.
- Kamera: Telefonen er udstyret med et 48 megapixels hovedkamera og et 13 megapixels ultravidvinkelkamera, som begge får hjælp af smarte AI‑funktioner. ‘Auto Best Take’ sørger for, at alle tager sig godt ud på gruppebilleder, mens ‘Camera Coach’ guider dig trin for trin til det bedst mulige resultat.
- Skærm: Den 6,3″ Actua‑skærm er 11 procent lysere end forgængeren. Samtidig giver Gorilla Glass 7i og IP68‑klassificeringen telefonen en stærkere beskyttelse mod ridser, tab og vand.
For første gang i A‑serien introducerer Google Satellit‑SOS, som gør det muligt at kontakte nødtjenester selv uden mobil- eller Wi‑Fi‑forbindelse.
Pixel 10a: Specifikationer
- Skærm: 6,3-tommer Actua-skærm (1080 x 2424 pOLED) med Smooth Display (60-120Hz) og Corning Gorilla Glass 7i.
- Processor: Google Tensor G4-chip med Titan M2 sikkerhedscoprocessor.
- RAM: 8 GB.
- Lagerplads: 128 GB eller 256 GB.
- Kamera (Bagside): Dobbelt kamerasystem: 48 MP vidvinkel og 13 MP ultravidvinkel.
- Kamera (Front): 13 MP selfie-kamera.
- Batteri: Typisk 5100 mAh 0 mAh). Understøtter hurtigopladning og trådløs Qi-opladning
- AI Funktioner: Inkluderer Gemini Nano, Gemini (indbygget AI-assistent), Circle to Search, Live Translate, og Call Assist.
- Holdbarhed: IP68 støv- og vandafvisende.
- Opdateringer: 7 års OS-, sikkerheds- og Pixel Drop-opdateringer.
- Sikkerhed: Fingerprint Unlock og Face Unlock, samt VPN by Google uden ekstra omkostninger.
- Særlige Funktioner: Satellite SOS.
- Farver: Lavender, Berry, Fog og Obsidian.
- Operativsystem: Lanceres med Android 16.
7 års opdateringer og AI-musik med Lyria 3
En anden rar sikkerhed, er Googles opdateringspolitik. Her får du medfølger som sædvanligt syv års software- og sikkerhedsopdateringer, hvilket sikrer telefonen en lang levetid.
Og nu vi er ved nyheder, bliver Googles musikmodel Lyria 3, nu tilgængelig i Gemini.
Lyria gør det muligt for alle at skabe stemningsfulde lydspor på få sekunder.
Brugerne kan beskrive en idé eller uploade et billede, hvorefter Gemini genererer musik, komplet med coverbillede
Lyria 3 kan bruges til alt fra genrebestemte tracks til lyd, der matcher et foto, eller små musikalske øjeblikke, der kan deles med andre.
Alle lydfiler vandmærkes med SynthID, og Google har indbygget beskyttelse mod at efterligne eksisterende kunstnere. Udrulningen starter i dag globalt – også i Danmark.
Pixel 10a: Dansk pris og lancering
Pixel 10a kan forudbestilles nu og lander i butikkerne den 5. marts 2026, til en pris startende på 4.299 kroner.
Her er udgaverne
- Pixel 10a: 4.299 kroner (128 GB)
- Pixel 10a: 5.099 kroner (256 GB)
Se Pixel 10a
Mere til historien
Pixel 10a er den hidtil mest bæredygtige telefon i A-serien og er bygget med genanvendt guld, kobolt og kobber,med en ramme i 100 procent genanvendt aluminium.

