Brugte kinesiske elbiler falder fire gange hurtigere i værdi

Brugte kinesiske elbiler kan virke som et godt køb, men nye tal viser et markant værditab. I nogle tilfælde falder de op til fire gange hurtigere end resten af markedet.

MGS5 EV (Foto: MG)
Sammen med BYD er MG et af de mærker, som AutoUncle har sat fokus på i deres undersøgelse (Foto: MG)

Det er fristende: Masser af udstyr, aggressive nypriser og brugtpriser, hvor man umiddelbart får rigtig meget bil for pengene.

Men overvejer du en brugt elbil fra mærker som BYD eller MG, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der er nemlig en alvorlig økonomisk bagside: Værditabet.

Nye tal fra bilportalen AutoUncle viser, at brugte kinesiske elbiler i Danmark i gennemsnit er faldet med omkring 10 procent i pris på blot ét år.

Til sammenligning er resten af markedet for brugte elbiler i samme periode kun faldet med omkring 2 procent.

LÆS MERE: BYD udfordrer Tesla: Betaler for ulykker, når bilen kører selv

Det betyder, at de kinesiske biler taber værdi mere end fire gange så hurtigt som konkurrenterne.

Vi vil også gerne lige nævne, at der findes en række forskellige kinesiske producenter og nogle er bestemt nemmere at få en bedre pris for herhjemme end andre. Ligesom nogle producenter også har sat nye generationer ned i forhold til tidligere, hvilket også er en af grundene til, at brugtprisen falder.

Prisgabet har sat historisk rekord

Hvor medianprisen på en brugt kinesisk elbil i juni 2025 lå på omkring 190.000 kroner, var den i maj 2026 rutsjet ned på cirka 170.000 kroner.

Resten af elbilmarkedet har i samme periode holdt skansen utrolig flot og er kun rykket fra cirka 250.000 kroner til 244.000 kroner.

Brugte kinesiske elbiler ligger nu hele 31 procent under resten af markedet – det største prisgab, AutoUncle nogensinde har målt.

LÆS MERE: Elbiler stiger i pris: Se hvor meget

-“Det seneste år har overrasket selv os. Kinesiske brugte elbiler er faldet ca. 10 procent på 12 måneder, mens resten af BEV-markedet stort set har stået stille. Det er en udvikling, der primært handler om kinesiske mærker, ikke om brugte elbiler generelt,” forklarer Mads Nørgaard, markedsanalytiker hos AutoUncle.

ANNONCE i Artiklen fortsætter herunder

Se lynhurtigt om DU også kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Få prisen med det samme – enten herunder eller via dette link. Det er 100% digitalt, og ingen telefonsælgere.

Fælden: Derfor kan det billige køb blive dyrt

For bilkøberen er de lave brugtpriser naturligvis lokkende her og nu. Men hvis prisfaldet fortsætter i samme tempo, risikerer den ”billige” bil at blive en dyr fornøjelse, den dag den skal sælges videre.

Restværdien er simpelthen under voldsomt pres.

Ifølge AutoUncle er der to primære årsager til den vilde rutsjetur:

  • Konstant strøm af nye modeller: De kinesiske producenter lancerer nye modeller og opdateringer med ekstremt korte mellemrum. Når der hele tiden lander nye varianter – ofte til lavere priser end forgængeren – bliver de ældre generationer lynhurtigt uaktuelle og presses ned i pris.
  • For store lagre: Branchen peger på, at forhandlernes lagre af kinesiske brugtbiler i øjeblikket vokser markant hurtigere, end efterspørgslen fra bilisterne kan følge med til.

Hele elbilmarkedet har været igennem store priskorrektioner siden toppen i 2022, men det er altså de kinesiske mærker, der for alvor bløder lige nu.

Meldingen fra analytikerne er ikke, at man fuldstændig skal holde sig fra de kinesiske mærker, for man får masser af bil for pengene. Rådet er i stedet, at man skal købe med åbne øjne og være helt indstillet på, at bilens værdi kan være markant lavere om blot et par år.

LÆS MERE: Undersøgelse afslører: Vi elsker bilens AI – så længe vi selv styrer rattet

Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Hvis du vil gardere dig fuldstændig mod det uforudsigelige værditab på de kinesiske modeller, kan privatleasing være en fornuftig løsning. Her kender du den faste månedlige udgift, og det er leasingfirmaet – og ikke dig – som står med den økonomiske hovedpine og risikoen, den dag bilen skal afhændes.

Officielt: Xiaomi Auto indtager Europa i 2027

Den kinesiske techgigant Xiaomi udvider sit bil-eventyr og bekræfter, at mærkets elbiler officielt ruller ud på de europæiske veje fra 2027.

(mere…)
Bliver SEAT lukket? Det betyder næsten intet for danskerne

Rygterne svirrer om Seats fremtid og en mulig udfasning efter 2030. På det danske marked får det dog reelt ingen betydning for nybilskøberne – her har Cupra for længst sat sig tungt på tronen.

(mere…)
Kriseplan hos Volkswagen: Fyrer 50.000 og overvejer at lukke Seat

Den tyske bilgigant Volkswagen trykker på nødbremsen. En ny overlevelsesplan koster titusindvis af job, færre bilmodeller og et muligt farvel til et velkendt bilmærke.

(mere…)
Kæmpe elbil slår rekord: 936 km på én opladning

Skoda har sat en vild rækkevidde-rekord med deres nye 7-personers elektriske SUV, Skoda Peaq. Se hvordan de klemte næsten 1.000 km ud af batteriet.

(mere…)
Polestar 4 SUV får bagrude og Google Gemini

Polestar 4 SUV er den nye elbil fra Polestar med en mere praktisk karrosseriudformning, rigtig bagrude og op til 630 kilometers rækkevidde. Samtidig kommer Google Gemini ind i bilen, mens priserne i Danmark starter ved 465.000 kroner.

(mere…)
Disse biler købte danskerne i august 2026

Skoda Elroq blev Danmarks mest solgte nye bil i august 2026. Den kompakte el-SUV slog både Tesla Model Y og Toyota bZ4X i en måned med rekordhøj elbilandel.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram