Elbiler stiger i pris: Se hvor meget

Nye afgifter på elbiler kan gøre populære modeller markant dyrere fra 2027. Se hvor meget priserne stiger – og hvad du skal være opmærksom på.

Volkswagen ID.4 (Foto: Volkswagen)
Elbiler står til markante prisstigninger de kommende år. Allerede fra 2027 kan populære modeller blive væsentligt dyrere (Foto: Volkswagen)

Elbilerne har for alvor overtaget de danske veje, men efter nytår kan regningen stige markant på en lang række populære modeller.

Hvis du vil spare titusindvis af kroner, skal du handle nu – og sikre dig en vigtig detalje.

Går du med overvejelser om at investere i en ny elbil i den lidt dyrere ende, er det nu, du skal trykke på speederen. Nye beregninger fra FDM viser nemlig, at en række af danskernes foretrukne elbilmodeller står til et markant afgiftshop, så snart kalenderen skriver 2027.

I dag skal du op og betale over cirka 419.000 kroner for en elbil, før der pålægges registreringsafgift. Men fra 2027 sænkes denne bundgrænse til omkring 366.000 kroner og de kommende år sænkes den yderligere. Det betyder i praksis, at helt almindelige familiebiler pludselig bliver ramt af en ekstraregning.

LÆS MERE: Elbilfesten sætter vild rekord: Ny regering afgør fremtiden for de grønne biler

Her stiger elbilerne mest i pris

Jo dyrere elbilen er i indkøb, desto hårdere rammer afgiftssmækket efter nytår.

FDM har regnet på tre af de meget populære modeller på markedet, og prishoppet er til at tage og føle på:

  • Volkswagen ID.4 Style: Stiger med knap 10.300 kroner.
  • Tesla Model Y Long Range (AWD): Stiger med knap 28.000 kroner.
  • BMW iX3: Kan stige med helt op mod 50.000 kroner.

-“Har man besluttet sig for at skifte til en elbil, kan man med fordel gøre det i år. Især hvis man har kig på en af de modeller, der står til at stige i afgift, er der nemme penge at spare,” lyder rådet fra FDMs forbrugerøkonom, Ilyas Dogru.

Top 10: Her er de mest solgte biler i maj måned i Danmark

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Vigtigt: Levering afgør prisen

Der er dog en helt afgørende detalje, som mange bilkøbere overser.

Det er nemlig ikke datoen på slutsedlen, der afgør afgiften. Det er derimod det præcise tidspunkt for, hvornår bilen bliver leveret og indregistreret med nummerplader.

Hvis du bestiller en bil i efteråret 2026, og den bliver forsinket, så den først ruller ud fra forhandleren i januar 2027, fanger bordet.

Så bliver det den nye, dyre afgift, der gælder – og det kan ændre den endelige pris på slutsedlen markant.

Politik: Kan afgiftsstigningen blive udskudt?

Afgiftsstigningerne skulle reelt have været indført tidligere, men blev sat på pause af politikerne, da man frygtede, at det ville bremse den grønne omstilling fuldstændig.

LÆS MERE: Clever hæver priserne markant: Se de nye takster her

Lige nu sidder en ekspertgruppe og kigger på alternative modeller for bilafgifterne, og FDM håber på, at politikerne vil udskyde stigningen endnu et år, hvis ikke en ny løsning er klar.

FDM ser gerne, at man helt dropper at beregne afgift ud fra bilens kontante indkøbspris, og i stedet beskatter løbende ud fra bilens tekniske og miljømæssige egenskaber.

Der kører i dag 636.000 elbiler i Danmark, og blandt private købere vælger mere end ni ud af 10 nu en bil med stik. Spørgsmålet er nu, om politikerne tør lægge dæmper på den massive elbilfest.

Mere til historien

Håber du, at politikerne helt vælger, at droppe afgifterne i længere tid, så der er ro til en grønnere omstilling? Skriv dine tanker i kommentarfeltet herunder.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste