Hyundai Ioniq 6 N får manuelle gear og motorlyd

Hyundai skruer voldsomt op for charmen og teknikken i den nye Ioniq 6 N. Med 650 hestekræfter, simulerede gearskift og kunstig motorlyd forsøger den koreanske elbil at genoplive sjælen fra de klassiske benzindrevne sportsvogne.

Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)

Elbiler kan være lynhurtige, det ved de fleste efterhånden. Men Hyundai forsøger nu at gøre noget helt andet end blot at smide rå power i en elektrisk sedan. Med den nye topmodel, Ioniq 6 N, har de skabt en elbil, der aktivt forsøger at føles som en ægte, analog sportsvogn.

Med funktioner som simulerede gearskift, kunstig motorlyd og en dedikeret boost-knap på rattet er Ioniq 6 N proppet med underholdende tech-funktioner. Det er en bil skabt direkte til de bilentusiaster, der savner lidt drama og engagement i den elektriske køreoplevelse.

Det er noget vi også har set Lexus gøre tidligere. 

Tilbage til fremtiden: Lexus giver elbilen manuelt gear

Prisen begynder ved 539.995 kroner, og de første modeller kan opleves hos Hyundai i Taastrup og Aarhus N fra den 28. maj.

Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)

Elbilen har fået gear – sådan opleves det

Hjertet i Ioniq 6 N består af to elmotorer, der som udgangspunkt yder 609 hk. Men trykker man på den såkaldte N Grin Boost-knap på rattet, slippes alle tøjler: Ydelsen stiger i 10 sekunder til svimlende 650 hk og et moment på 770 Nm. Det sender bilen fra 0 til 100 km/t på blot 3,2 sekunder ved hjælp af Launch Control, mens topfarten lander på 257 km/t.

Hyundai prisfald 2026: Her er de nye elbil-priser

Men acceleration er ikke alt. For at give køreoplevelsen personlighed har Hyundai udviklet to centrale teknologier:

  • N e-shift: Simulerer ryk og fornemmelsen af et klassisk sekventielt gearskifte.
  • N Active Sound+: Leverer en kunstig, dynamisk motorlyd, der følger bilens acceleration og de simulerede gearskift.

Det lyder måske som rent ”show-off” på papiret, men formålet er netop at give føreren den feedback og følelse, som mange savner i moderne elbiler.

800-volt teknologi sikrer lynhurtig opladning

Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)

Selvom Ioniq 6 N er optimeret til performance og banekørsel med funktioner som Drift Optimizer og elektronisk styret affjedring, er den stadig brugbar som hverdagsbil. Batteriet er på 84 kWh, hvilket giver en officiel WLTP-rækkevidde på op til 487 kilometer.

Takket være Hyundais avancerede 800 volt-arkitektur kan bilen lade fra 10 til 80 procent på cirka 18 minutter under optimale forhold. Det lave tidsforbrug ved ladestanderen gør den væsentligt mere praktisk på langfart end traditionelle performancebiler. Det gennemsnitlige forbrug er opgivet til 18,7 kWh pr. 100 kilometer.

Det får du i Ioniq 6 N

Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 6 N (Foto: Hyundai)

Udover det aggressive ydre med en stor bagspoiler, bredere sporvidde og 20 tommer smedede alufælge, er kabinen spækket med luksus- og sikkerhedsudstyr:

  • Skærm & Infotainment: To store 12,3-tommer skærme med trådløs Apple CarPlay og Android Auto samt Head-up display.
  • Komfort: Lækkert BOSE-lydanlæg, elbetjent bagklap samt varme i både rat, forsæder og bagsæder.
  • Køreassistenter: Adaptiv fartpilot med stop & go samt parkeringsassistent med fjernbetjening.

Mere til historien

I efteråret 2026 lander Ioniq 3 på det danske marked – den kan du læse mere om her.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Billigere Volvo på vej: Kan afløse populære EX40

Volvo lancerer en billigere elektrisk SUV på den nye SPA3-platform i 2027. Størrelsen og prisklassen peger på en afløser for EX40.

(mere…)
Elon Musk bekræfter: Tesla indstiller produktionen af Cybertruck

Efter skuffende salgstal og flere forsinkelser stopper Tesla produktionen af den markante Cybertruck næste år for at fokusere på Cybercab.

(mere…)
Audi Q4 e-tron tilbagekaldes i USA for batterifejl – danske biler går fri

En mulig batterifejl får Audi til at tilbagekalde over 9.000 Q4 e-tron i USA på grund af brandfare. Audi Danmark bekræfter, at ingen danske ejere er berørt.

(mere…)
Førerløse biler kan være på vej til Odense

Et byrådsmedlem vil teste førerløse biler på tre trafikerede strækninger i Odense. Forslaget er endnu ikke politisk vedtaget.

(mere…)
Danskerne tager imod ny billig elbil: 300 solgt på kort tid

Leapmotor har ifølge den danske importør solgt 886 elbiler på blot halvanden måned. De nye modeller B03X og B05 står for størstedelen af salget.

(mere…)
20.000 biler på danske plader – MG sætter ny milepæl i Danmark

Kinesiske MG har for alvor bidt sig fast på det danske bilmarked. Siden comebacket i 2020 har mærket nu rundet 20.000 biler på vejene.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram