Tilbage til fremtiden: Lexus giver elbilen manuelt gear

Lexus RZ-model introducerer manuelt gearskift, motorlyd og steer-by-wire.

Lexus  RZ 550e F SPORT
Lexus RZ 550e F SPORT med steer-by-wire (Foto: MereMobil.dk)

I en tid, hvor elbiler tilbyder en mere lydløs køreoplevelse og glidende acceleration, går Lexus i en anden retning. I deres nye fuldelektriske Lexus RZ introduceres noget så kontroversielt som manuelt gearskift og motorlyd.

Idéen kan ved første øjekast virke bagvendt. Er hele pointen med en elbil ikke netop at slippe for gearskift og motorstøj? Jo, for mange. Men for bilisten, der savner den mekaniske fornemmelse og den tætte forbindelse til bilen, efterlader moderne biler et sterilt tomrum.

Det er præcis dette tomrum, Lexus nu forsøger at udfylde. TIltaget blev fremvist ved en presseevent i Faro, Portugal, hvor jeg havde mulighed for at deltage.

VIDEO: Kort videoklip fra min testkørsel af den nye Lexus RZ

Se også dette videoklip på min Instagram-profil.

Skift mellem 8 gear

Topmodellen i RZ-serien bliver udstyret med et system, de kalder “Interactive Manual Drive”. Med ”skiftevinger” bag rattet kan føreren “skifte” gennem otte virtuelle gear.

Systemet er synkroniseret med en digital omdrejningstæller og en specialkomponeret motorlyd, der afspilles i kabinen.

Resultatet er en illusion, der skal genskabe den engagerende køreoplevelse, som mange forbinder med klassiske sportsbiler.

En elmotor har jo ikke gearing, så Lexus-gearene er og bliver en illusion. Spørgsmålet er, hvordan det opleves – og om entusiasterne køber ind på idéen?

Jeg må desværre ikke afsløre, om du får følelsen af en fed racerbil eller et PlayStation-spil, da køreoplevelsen først må beskrives den 9. juli.

Lexus RZ 550e F SPORT Yoke rat
Yoke-rat i Lexus RZ 550e F SPORT (Foto: MereMobil.dk)

FAKTA OM STEER-BY-WIRE: Teknologien erstatter den traditionelle mekaniske forbindelse mellem rattet og hjulene med et fuldt elektronisk system. Når føreren drejer rattet, opfanger sensorer bevægelsen og sender digitale signaler til en computer, der behandler signalerne og instruerer motorerne ved hjulene i at dreje dem præcist i den ønskede retning. Systemet giver føreren simuleret feedback i rattet for at bevare fornemmelsen af vejen. Fordelene inkluderer større designfrihed i kabinen (da ratstammen fjernes), en mere dynamisk og præcis styring, som kan tilpasses hastigheden, samt eliminering af vejvibrationer i rattet. Ulemperne omfatter systemets fulde afhængighed af elektronik (hvilket kræver omfattende redundans for at sikre pålidelighed), og at nogle kørere kan savne den “naturlige” følelse fra et mekanisk styresystem.

Digital styring – steer-by-wire

Den nye Lexus RZ 550e F SPORT byder også på traditionelle forbedringer såsom øget motorkraft, længere rækkevidde og hurtigere opladning.

Samtidig introducerer Lexus “steer-by-wire”-teknologi. Her er den fysiske forbindelse mellem rat og hjul erstattet af elektronik, hvilket giver en anderledes styring – og åbner for det karakteristiske, flyinspirerede “yoke”-rat.

Det kan virke grænseoverskridende at skulle have tillid til digital styring frem for en fysisk forbindelse. Lexus forsikrer dog, at der er fuld redundans i systemet. Det vil sige, at hvis hovedsystemet svigter, er der en komplet backupløsning.

Du skal vælge F Sport-modellen for at få steer-by-wire. På RZ 500e-udgaven er den nye styring et tilvalg. Alternativet er et traditionelt rundt rat og mekanisk styring.

Om det falske manuelle gear bliver en succes eller blot en parentes i bilhistorien, vil tiden vise. Men det er uden tvivl et sjovt tiltag, der – om ikke andet – skaffer Lexus noget opmærksomhed.

Lexus RZ-serien rammer Danmark i første kvartal af 2026.

DISCLAIMER: Af hensyn til fuld gennemsigtighed skal du vide, at producenten har afholdt rejseomkostningerne for MereMobil.dk i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel. Producenten har ikke haft redaktionel indflydelse.

Mere til historien

De danske priser på de nye modeller er endnu ikke offentliggjort.

Snart slut med Android Auto på millioner af telefoner

Brugere af telefoner med Android 10 modtager nu advarsler om, at Android Auto snart holder op med at virke. Alt tyder på, at minimumskravet hæves til Android 11.

(mere…)
Kinesiske elbiler stormer frem i Danmark: Tyske giganter bløder

Kinesiske bilmærker har på rekordtid ædt sig ind på det danske bilmarked med aggressive priser og overlegen teknologi. Imens kigger den europæiske bilindustri ind i en historisk krise.

(mere…)
Vild ladeteknologi: Fyld elbilen til 70 procent på under 5 minutter

Geely har præsenteret en ny AI-drevet ladeteknologi, der sætter nye rekorder for ladehastighed. Samtidig skal kunstig intelligens forhindre overophedning og forlænge batteriets levetid.

(mere…)
Zeekr lokker med gratis strøm, forsikring og service – her fælderne

Køber du en Zeekr 7X Long Range, får du tre års strøm, forsikring og service med i prisen. Men tilbuddet kommer med en række begrænsninger, du bør kende.

(mere…)
Elbilerne buldrer frem i rekordtempo: Ny afgift truer efter nytår

Danskerne vælger elbiler i historisk stort omfang, og september satte ny rekord. Alligevel står populære modeller til at blive titusindvis af kroner dyrere fra 1. januar.

(mere…)
Opel gentænker stationcaren: Elektrisk STX Concept får premiere i Paris

Opel puster nyt liv i den klassiske stationcar med konceptbilen STX Concept. Den elektriske konceptbil byder på aktiv aerodynamik og næste generation af Opel Vizor-fronten.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram