Hyundai prisfald 2026: Her er de nye elbil-priser

Hyundai sænker priserne på Kona Electric, Ioniq 5 og flagskibet Ioniq 9. Se hvor mange tusinde kroner du sparer på de populære elbiler netop nu.

Hyundai Ioniq 9, Ioniq 5 og Kona Electric (Foto: Hyundai)
Hyundai Ioniq 9, Ioniq 5 og Kona Electric (Foto: Hyundai)

Tendensen på elbilsmarkedet er lige nu, at priserne sættes ned. Så går du og overvejer en elektrisk familiebil, er der netop kommet en rigtig god grund til at kigge mod Hyundai.

Den koreanske producent har nemlig valgt at barbere priserne med mellem 10.000 og 35.000 kroner på alt fra den kompakte Kona til den store 7-personers Ioniq 9.

LÆS MERE: Kia EV3 falder i pris – her er de nye priser

Hyundais prisfald kommer i kølvandet på lignende prisjusteringer hos flere af konkurrenterne.

Det tegner et billede af et elbilmarked i 2026, hvor producenterne kæmper benhårdt om de danske forbrugere ved at gøre teknologien tilgængelig for flere.

Hyundai Kona Electric: Ny skarp pris fra 219.995 kroner

Den kompakte og mindre familie-SUV Hyundai Kona Electric får et prisfald på op til 15.000 kroner, hvilket gør den kan købes fra 219.995 kroner for Essential-udgaven i Standard Range. Her får man et 48,4 kWh batteri og op til 377 kilometers rækkevidde.

LÆS MERE: Vildt Kia-prischok: Populær elbil falder op til 120.000 kroner

De øvrige udstyrsvarianter i Standard Range har fået et prisfald på 10.000 kroner.

Vælges Long Range-versionen med et 65,4 kWh-batteri og op til 514 km rækkevidde, så er der også der et prisfald på 10.000 kroner på tværs af alle udstyrsvarianter. Den nye startpris for Long Range-modellerne er nu fra 254.995 kroner mod tidligere 264.995 kroner.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Ioniq 5 falder i pris: 800 volt-teknologi bliver billigere

Hyundai Ioniq har ikke helt ramt danskernes smag med det futuristiske design. Den kommer med 800 volt ladesystem, hvilket giver hurtig opladning. 

Uanset hvilken batteripakke eller udstyrsniveau, som man vælger, så er alle priserne faldet med 10.000 kroner over hele linjen. 

Det betyder, at Ioniq 5 nu har priser, som starter ved 279.995 kroner for versionen med 63 kWh-batteri og en rækkevidde på 440 kilometer. Mens Long Range med et btteri på 84 kWh og rækkevidde på op til 570 km starter fra 304.995 kroner mod tidligere 314.995 kroner.

LÆS MERE: Ekspert: Prisen på brugte elbiler er halveret – her får du mest for pengene

Største prishug på Ioniq 9: Spar 35.000 kr. på flagskibet

Den største nyhed findes ved den nye flagskibsmodel, Ioniq 9. Den store SUV med plads til syv personer får det største prishug på hele 35.000 kroner.

Det betyder, at du nu kan få fat i den veludstyrede Advanced-udgave med baghjulstræk og en imponerende rækkevidde på 620 kilometer for lige under en halv million kroner – nemlig 499.995 kroner.

Den kommer også med 800-volt teknologi, hvilket betyder det store batteri kan lades fra 10 til 80 procent på kun 24 minutter.

LÆS MERE: Prischok fra Hyundai: Ny Ioniq 6 kører nu op til 680 km og falder i pris

Ultimate-varianten, der også er med baghjulstræk (RWD), 7 sæder, 218 hk og rækkevidde på op til 620 kilometer. Den er sat ned med 30.000 kroner. Den kan derfor nu fås fra 559.995 kroner. 

De øvrige IONIQ 9-varianter er ligeledes nedjusteret med 30.000 kr.

De nye priser er trådt i kraft pr. dags dato (2. marts 2026, red.). 

Mere til historien

Det ventes, at Kia og Hyundai vil være nogle af de første “almindelige” biler, der får Apple CarPlay Ultra.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
11.000 vil prøvekøre den nye XPENG L03

Omkring 11.000 personer har skrevet sig op til en prøvetur i XPENG L03. Interessenter bør bestille tid, før de møder op hos forhandleren.

(mere…)
Gråt vejr gør elbilen dyr at lade

Manglen på vind og sol sender elprisen over fire kroner pr. kWh i de dyreste timer. På én opladning kan der være næsten 80 kroner at spare.

(mere…)
Disse biler købte danskerne i oktober 2026

SE LISTEN: Toyota bZ4X blev Danmarks mest registrerede nye bil i oktober. Volkswagen har fire modeller i top-10, mens Tesla og Skoda er helt ude af listen.

(mere…)
Audi Q4 e-tron imponerer – men ekstraudstyret er en dyr fælde

TEST: Audi Q4 e-tron Performance imponerer med komfort, byggekvalitet og fremragende assistentsystemer. Men ekstraudstyr kan sende prisen over en halv million kroner.

(mere…)
Ny Xpeng L05 SUV lanceret til opsigtsvækkende lav pris

Xpeng Mona L05 er lanceret i Kina fra omkring 134.000 kroner. En europæisk lancering er planlagt til 2027, men den danske pris er endnu ukendt.

(mere…)
Kias nye kompakte elbil Kia EV2 kan blive Årets Bil 2027

Kias kompakte el-SUV er blandt syv finalister til Car of the Year 2027. EV2 byder på op til 453 kilometers rækkevidde og en dansk pris under 185.000 kroner.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram