Motorola Signature test: Bedste kamera på en tynd telefon 

TEST: Jeg har testet Motorola Signature. Kan det tynde flagskib med 6200 nits skærm og 50 MP kamera slå Samsung og Apple? Her er min dom.

Motorola Signature smartphone i farven Martini Olive med fokus på det tredobbelte 50 megapixel kamera.
Stærke specifikationer og et tyndt design, skal få kunderne til at glemme konkurrenterne (Foto: MereMobil.dk)

Motorola ønsker, at den nye Signature skal være mere end blot endnu en telefon i Edge-serien. Den markedsføres som et stykke “luksus og raffinement” i en ultratynd ramme, designet til at lokke dig væk fra mærker som Samsung og Apple. 

Da Motorola allerede satser hårdt på skarpt design, Pantone-godkendte farver og lækre materialer i deres billigere serier, har Signature en sværere opgave end de fleste med at retfærdiggøre sin høje pris. 

Spørgsmålet er, om opgraderingerne af skærm, kamera, ydeevne og batteri er nok til at få den til at føles som et ægte flagskib, eller om det blot er et rigtig godt remix af det, Motorola allerede gør så godt?

Jeg har brugt den seneste uge med Motorola Signature og her er, hvad jeg har lært. 

ANNONCE
Motorola Signature: En ny foto-standard

Motorola Signature sætter en ny standard inden for fotografi og er blevet tildelt det eftertragtede DXOMARK Gold Label for billedkvalitet. Fang dit bedste arbejde nogensinde med Sony LYTIA-sensorer, forbedret stabilitet, 8K Dolby Vision, 100x Super Zoom Pro og meget mere… Køb lige nu på Motorola.dk.

Specifikationer på Motorola Signature 

  • Skærm: 6,8″ LTPO AMOLED, 165 Hz, 6200 nits 
  • Chipset: Snapdragon 8 Gen 5 (3 nm)
  • RAM: 16 GB
  • Lagerplads: 512 GB, UFS 4.1 
  • Kameraer: Bag: 50 MP (vidvinkel), 50 MP (ultravidvinkel), 50 MP (telefoto) med 3x optisk zoom
  • Frontkamera: 50 MP
  • Batteri: 5200 mAh (silicium-karbon)
  • Opladning: 90 watt med kabel og 50 watt trådløs
  • Mål: 162,1 mm x 76,4 mm x 7 mm
  • Vægt: 186 gram
  • Forbindelser: Wi-Fi 7, Bluetooth 6, NFC, USB-C 3.2
  • Styresystem: Android 16 med Hello UI (7 års store OS-opdateringer) 

Design: Tyndt design, med et strejf af eksklusivitet 

Motorola Signature Box
Motorola Signature er tykkere end konkurrenterne. Men det kommer med sine fordele (Foto: MereMobil.dk)

Motorola hævder, at Signature repræsenterer “luksus og raffinement” gennem et ultratyndt design” – men i virkeligheden ligner den meget resten af Edge-kollektionen.

Det er lidt af problemet, når man bruger Pantone-certificerede farver og lækre finishes på selv sine budgetvenlige telefoner; det gør det svært for de dyrere alternativer at skille sig ud. 

Jeg synes, Motorola har det ekstra svært, fordi Signature overordnet set ligner den 6 mm tynde Edge 70, der blev lanceret i november 2025 som et svar på iPhone Air og Samsung Galaxy S25 Edge. Forskellen?

Signature er både tykkere og tungere med sine 7 mm og 186 g, hvilket ikke føles specielt luksus, hvis man har haft en Edge 70 i hænderne. 

Ganske vist er Signature tynd og let sammenlignet med andre flagskibe som den 8,1 mm tykke OnePlus 15.

Skiftet fra min daglige telefon, Pixel 9, kunne mærkes med det samme. Det er en meget slankere telefon, der er behagelig at bruge med én hånd, selv med en 6,8-tommer skærm – den er bare ikke så tynd, som den kunne have været.

Den er dog ikke tykkere uden grund; der er fordele ved de ekstra millimeter, navnlig når det kommer til ydeevne, batterilevetid og kamerateknologi. 

Jeg må indrømme, at jeg er stor fan af den Martini Olive-udgave, jeg fik til test. Farverne er mere afdæmpede, end hvad vi har set på andre af Motorolas Edge telefoner, uden at det bliver kedeligt.

Blandingen af blanke og matte overflader er bare lækker. Jeg kan også godt lide den tekstil-inspirerede tekstur på bagsiden – den føles rigtig godt i håndfladen, og i modsætning til rigtigt tekstil er den mere holdbar.

Der er også en udgave, kaldet Carbon. Den er bestemt pæn, men også lidt mere kedelig. Martini Olive-udgaven er efter min mening den pæneste af de to.  

På trods af det slanke ydre føles telefonen robust. Med en kombination af MIL-STD-810H-certificering, IP68/IP69-certificering og Gorilla Glass Victus 2, bør den kunne overleve både tab og en tur i vandet. 

Skærm: Flot, farverig og lynhurtig 

Motorola Signature Screen
Selv i stærkt sollys, er det ikke et problem at nyde spil og film på telefonen (Foto: MereMobil.dk)

Hvor designet minder meget om Edge 70, skiller Signature sig mere ud på skærmen. 

Du får en stor 6,8-tommer 1.5K LTPO AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på op til 165 Hz. I daglig brug varierer den mellem 1 og 120Hz afhænig af brug, for en batterieffektiv oplevelse.

Når spiltilstanden aktiveres, tilsidesættes dette og skærmen kan opdatere med op til 165Hz. Det er lækkert, hvis man ellers kan finde et spil der understøtter dette.

Det mest imponerende er lysstyrken. Panelet peaker på 6200 nits, hvilket gør den lysere end iPhone 17 Pro og de fleste andre topmodeller lige nu. Det betyder mest, når du ser HDR-indhold, men også på en solskinsdag i det danske forårsvejr er skærmen mere end rigeligt lysstærk. 

Skærmen har en meget subtil kurve. Det er ikke den helt flade oplevelse, der ellers er på mode lige nu, men kurven er så lille, at du ikke bemærker den i hverdagen. Man oplever ikke at tekst forsvinder ud over kanten, som man ser på mere buede paneler. Det føles bare rart i hånden, og gør betjeningen lettere.  

Så om du er til spil eller film på telefonen, kommer du ikke til at mangle noget. Det er en virkelig flot og farverig skærm.   

Kamera-test: Det bedste fra Motorola nogensinde?

Motorola Signature Camera
Kameraerne er ikke bare gode for en tynd telefon. De er det bedste jeg har set fra Motorola endnu (Foto: MereMobil.dk)

Slanke telefoner har ofte begrænset kamerahardware, især hvad angår zoom, men Motorola beviser, at man kan nå langt ved at være bare en smule tykkere. 

Kombinationen af tre 50 megapixels kameraer er fuldt på højde med – og til tider bedre end – hvad man får i tykkere telefoner til samme pris. 

  • Hovedsensoren: Leverer fantastiske billeder med solid eksponering og bred dynamik. Farverne er mere neutrale end de ofte overmættede toner hos Samsung.
  • Zoom: Periskop-designet byder på 3x optisk zoom med imponerende kvalitet og masser af detaljer. Det er især godt til portrætter.
  • AI-zoom: Du kan zoome op til 100x med AI, men resultaterne efter 30x er ikke værd at skrive hjem om. 
  • Ultravidvinkel: Overraskende god uden de typiske forvrængninger i kanterne. Den fungerer også glimrende som makrolinse. 

Selv når mørket falder på, præsterer hovedsensoren stærkt takket være f/1.6 blænden. Billederne bliver detaljerede uden at se kunstigt oplyste ud. 

Som en lille sjov feature har Signature også Horizon Lock, under videooptagelser. En funktion der også findes på Samsung Galaxy S26 Ultra.

Det gør hvad navnet antyder; låser horisonten. Så du kan vende telefonen på hovedet uden at det kan ses på optagelsen. Det er en fed funktion på gå- eller løbeturen.  

Billeder taget med Motorola Signature 

Ydelse: Snapdragon 8 Gen 5 og vild ArcticMesh-køling

En af mine største anker ved Edge 70, var dens lidt sløve chipset. Det fejler Signature ikke på. Den er udstyret med Snapdragon 8 Gen 5 og 16 GB RAM. Det er ikke Elite-udgaven, men i daglig brug mærker man ingen forskel. 

Telefonen føles lynhurtig. Apps åbner øjeblikkeligt, og selv krævende spil kører uden hakken.

Det nye ArcticMesh-kølesystem ser ud til at virke. Selv efter timevis med Fortnite og Genshin Impact, blev telefonen ikke en gang lun. Det er imponerende! 

 Antutu  3D Mark  GB 1/2  GB OpenCL  
Motorola Signature 3.035.740 5.589 2.861/9.494 17.793 
Galaxy S26 Ultra 3.492.295 7.543 3.538/10.306 22.665  
OnePlus 15R  2.979.725 5.408 2.889/9.555  18.003 

Software: AI-kaos og irriterende bloatware trækker ned

Jeg har længe rost Motorolas software for sin enkelhed, men det er ved at ændre sig – og jeg er ikke sikker på, det er til det bedre.  

Signature kører Android 16 med de klassiske Moto-tricks som et dobbelt karatehug for lommelygten og ryst telefonen for at åbne kameraet. Men den nye AI-integration føles til tider rodet. 

Moto AI forsøger at hjælpe med opsummering af notifikationer og transskribering. Men at jonglere hele 3 AI assistenter, bliver hurtigt en kompleks affære. Heldigvis er der god integration med Microsoft Copilot og Perplexity.  

Og så er der selvfølgelig den øgede mængde af bloatware. Tre PDF-læsere, en Temu app, LinkedIn, en Opera browser og en håndfuld spil. Det kan let slettes, men det føles overhovedet ikke som den luksus Motorola fortæller Signature er. 

Den største nyhed er, at Motorola endelig lover 7 års OS-opdateringer, hvilket bringer dem på linje med Google og Samsung og sikrer telefonen helt frem til Android 23 i 2033. 

Batterilevetid: Holder hele dagen og lidt til 

Trods det tynde ydre har Signature et 5200 mAh silicium-karbon-batteri. Det er nok til en hel dags brug med sociale medier, beskeder, Spotify og spil. Jeg sluttede typisk dagen med 20-30 procent strøm tilbage. 

Opladningen er hurtig. 90 watt kablet og 50 watt trådløs. Ifølge Motorola, kan man med deres 90 watt TurboCharge lader, oplade fra 0 til 50 procent på kun et kvarter.

Jeg har desværre kun en aldrende 68 watt lader fra Motorola. Og med den kunne jeg oplade fra 10 til 49 procent på 15 minutter. Efter en halv time ramte jeg 78 procent og en fuld opladning tog 54 minutter.  

Konklusion: Motorola Signature imponerer på kamera

Motorola_Signature
Softwaren roder lidt, men præstationerne taler for sig selv (Foto: Motorola)

Motorola Signature er en stærk udvikling af Motorolas ultratynde filosofi, men det er ikke den radikale genopfindelse, som Motorolas luksus branding antyder. 

Den ligner Edge 70 for meget, men de ekstra millimeter er givet godt ud på en fantastisk skærm, solid byggekvalitet og et overraskende kompetent kamera. Softwaren er blevet lidt mere rodet på grund af AI, og de præinstallerede tredjeparts-apps føles ikke særligt “raffineret” på en telefon til 9.999 kr.

Jeg synes dog det er underligt med en vejlende pris på hele 9.999 kroner (uden abonnement) når den reelt i fri handel kan findes til cirka 7.600 kroner (512 GB lagerplads) – tjek dagsprisen hos Computerworld her (annoncelink).

Konklusionen bliver, hvis du vil have en tynd og let telefon, der ikke går på kompromis med kamera, ydeevne eller opladning og du kan leve med lidt rod, er Motorola Signature et af de bedste bud lige nu.  

5 ud af 6 stjerner. 

Find den billigste Motorola Signature

Se hvem der har den laveste pris lige nu på Motorola Signature.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over 

Fordele 

  • Vild skærm: Markedsledende lysstyrke (6200 nits) og 165Hz.
  • Stærkt kamera: Gode 50MP-sensorer og flot 3x zoom i en tynd krop.
  • Lynopladning: 90W kablet og 50W trådløs slår konkurrenterne.
  • Robust: Højeste vand- og støvbeskyttelse (IP68/IP69).
  • Fremtidssikret: Hele 7 års garanterede softwareopdateringer.
  • God køling: ArcticMesh sikrer stabil ydeevne uden overophedning. 

Lidt at tænke over 

  • Ligner Edge 70: Designet skiller sig ikke nok ud fra de billigere modeller.
  • Rodet software: 3 AI assistenter bliver en rodet affære.
  • Bloatware: Irriterende præinstallerede apps på en dyr telefon.
  • Vægt/tykkelse: Tungere og tykkere end Motorolas egen billigere Edge-model. 

Mere til historien 

Er du både Motorola- og fodboldfan kører Motorola lige nu en ret vild konkurrence, hvor du kan vinde en rejse til VM-åbningskampen i New Mexico. Trøstepræmien er en Motorola Razr FIFA World Cup 26 Edition. Alt det kan du læse mere om her

Motorola Signature
Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt – men holder rækkevidden?

TEST: Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt, men holder det, hvad der loves på rækkevidden?

(mere…)
Ny batteriteknologi dræber batteriangsten

Vores mobiler er i dag vores arbejdsplads, biograf og GPS i ét. Det trækker tænder ud på batteriet. Men med ny silicium-carbon teknologi gør Motorola nu op med den gamle regel om, at et stort batteri kræver en tyk og tung telefon.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Motorola løfter kameraet i tynde og foldbare mobiler

Foldbare og ultratynde mobiler har længe haft svagere kameraer. Nye Motorola-modeller udfordrer det kompromis med stærk hardware og avanceret AI.

(mere…)
Xiaomi 17T Pro er det fornuftige valg, når Ultra bliver for dyr | TEST

TEST: Du går glip af lidt Ultra-magi, men får til gengæld fremragende batteritid, en flot skærm og et kamera, der leverer varen i hverdagen.

(mere…)
Eufy E15 test: Nem robotplæneklipper uden kanttråd og abonnement

TEST: Eufy E15 lover robotklipning uden kanttråd, besværlig opsætning og dyre abonnementer. Jeg har testet, om den billige robotplæneklipper kan holde plænen pæn til en skarp pris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram