Sony er klar med nye lavpris-inear headsets

Sony har opdateret deres billigere headsets og er nu klar med en opfriskning i den billige kategori.

WF-C710N (Foto: Sony)
Sony WF-C710N kommer i fire forskellige farver, blandt andet en transparent variant. (Foto: Sony)

Hvis du er til billigere in-ear-hovedtelefoner, så kunne denne nyhed måske være noget for dig. Sony er nemlig klar med en lille opfriskning og har lanceret WF-C710N, det skriver Sony i en pressemeddelelse.

Nyhederne for WF-C710N tæller blandt andet en forbedring af aktiv støjreduktion og forlænget batterilevetid, der understøtter op til 30 timer, hvis man inkluderer etuiet.

Med hurtigopladning vil 5 minutters opladning i øvrigt kunne give 60 minutters spilletid.

Hovedtelefonen er ligeledes udstyret med Sonys egen Dual Noise Sensor-teknologi, hvor der bruges to mikrofoner til at opfange støj og give en forbedring i støjreduktionen.

WF-C710N kommer i fire forskellige farver: sort, hvid, pink og Glass Blue, som er en transparent udgave. Den er tilgængelig fra den 1. april til en vejledende pris på 899 kroner.

LÆS TESTEN: Sennheiser HD 505 er behagelige og tilpas kedelige

Nye farver til andre hovedtelefoner

Sony er også klar med en lille opfriskning til deres WH-CH720N- og WH-CH520-hovedtelefoner. Her er der tale om nye farver.

Begge modeller får tilføjet det, som Sony kalder for en blød pastel-pink nuance, mens WH-CH520 også får farven afdæmpet gul.

Sony WH-CH720N er tilgængelig fra den 7. april i den nye farve til en vejledende pris på 999 kroner, mens WH-CH520 også er tilgængelig samme dato til en vejledende pris på 399 kroner.

GUIDE: Den bedste PlayStation 5 til konfirmanden

Mere til historien

Der har tidligere været rygter om, at Sony snart er på vej med deres Sony WH-1000XM6. Det kan du læse mere om HER.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste