Manglede dansk verdenspremiere på storfilm fodrer filmpiraterne

DEL 6: Pigen med Nålen er det seneste eksempel på, hvordan filmbranchen selv puster til piratkopiering og streaming.

Pigen med nålen (Foto: Lukaz Bak)
Pigen med nålen kan allerede købet i udlandet. Herhjemme har vi først lige fået premieren. (Foto: Lukaz Bak)

Vi har tidligere i vores artikelserie om pirateri set nærmere på, hvilke tjenester der findes, og hvad de kan. Samtidig har vi snakket med både Rettighedsalliancen og dem, der bruger tjenesterne.

I denne artikel kigger vi nærmere på et andet problem, nemlig biografvisningerne i Danmark og udlandet.

Vi har taget fat i den aktuelle film, Pigen med Nålen, og undersøgt nærmere, hvilke problemer der kan opstå – og faktisk er opstået.

INFO: Denne artikel er en del af vores dækning om ulovlig streaming og piratkopiering. Her finder du tidligere artikler for denne dækning.

Pigen med nålen – America First?

Det er ikke hvert år, at Danmark lykkes med at få en dansk film igennem nåleøjet og nå helt hen til de fem nominerede Oscar-film.

For filmen Pigen med Nålen er det dog lykkedes – nemlig i kategorien Bedste internationale film.

Om man har set filmen eller ej, er det svært at komme udenom, at det altid er en fantastisk nyhed, når en dansk film når så langt. Her skulle man måske tro, at vi herhjemme også får lov til at se filmen først – desværre ikke.

Det er almindelig kutyme, at film kan blive vist til diverse filmfestivaler såsom Cannes Film Festival i Frankrig. Dette skete for Pigen med Nålen allerede i maj 2024, ifølge IMDb.

At film bliver fremvist på diverse festivaler, er ikke problemet. Det er ikke noget, som alle og enhver kommer ind til, og det kan ikke betragtes som en visning for det brede publikum.

Problemet opstår, for os almindelige filmelskere, når filmen også får premiere i andre lande end herhjemme. Og som du nok kan regne ud, er det netop det, der skete for Pigen med Nålen.

Allerede i starten af december fik filmen nemlig biografpremiere i USA og Canada. Faktisk er både Tyskland, England, Estland og Polen kommet foran Danmark, når det gælder visningen af filmen.

Pigen med Nålen fik dansk premiere den 23. januar 2025, men forinden kunne den ses i både Finland (6. september 2024), New York og Los Angeles (6. december 2024).

LÆS MERE: Brister streamingboblen? Prisen er et problem

Fra biograf til pirat

Pigen med Nålen på Amazon (Skærmbillede: MereMobil.dk)
Pigen med Nålen kan købes på Amazon i USA, allerede i dag. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

Efter filmen blev vist i USA og Canada, kunne den faktisk også købes via Amazon Prime for 15 dollars, hvilket svarer til cirka 107 kroner.

Der er geoblokering på filmen, hvilket betyder, at det ikke er muligt at købe filmen på Amazon Prime herhjemme – i hvert fald ikke uden lidt teknisk snilde.

At filmen allerede kan købes i udlandet, åbner også op for andre “markeder”, nemlig piratnetværket.

Det tog os ikke mere end 30 sekunder at finde filmen på åbne tjenester, som hverken kræver login eller invitationer.

For en god ordens skyld: Vi støtter ikke op om ulovlig download af film og kommer heller ikke til at oplyse, hvor filmen kan hentes.

Hvor langt vil du gå?

På en måde kan man derfor beskrive netop Pigen med Nålen som en slags etik- og moraltest: Hvor langt er DU villig til at gå?

Vil du betale fuld pris i biografen herhjemme? Købe filmen på Amazon Prime med lidt teknisk snilde, eller blot downloade den på en af de (ulovlige) tjenester, der findes på internettet?

Selvom man ikke kan bekæmpe torrents og ulovlig filmdownload så nemt, kunne det herhjemme være undgået, hvis Danmark havde fået biografpremiere samtidig med de første lande uden for vores grænser.

Pigen med Nålen er støttet af: Det Danske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond, Polish Film Institute, Svenska Filminstitutet, Creative Europe, Eurimages. I samarbejde med Danmarks Radio og Sveriges Television.

Reaktion: Ikke noget odiøst over det

At en film som Pigen med Nålen får premiere i USA og Finland før Danmark, er der ikke noget odiøst over, ifølge Nordisk Film selv, som er distributør af filmen herhjemme.

Jesper Eising, pressechef for Egmont, herunder Nordisk Film, oplyser til MereMobil.dk:

– “Generelt kan man sige at fastsættelse af premieretidspunkt og lanceringsstrategi for det enkelte territorium foretages som udgangspunkt af den distributør, som har købt rettighederne til territoriet. Det er helt normalt”.

Jesper Eising går ikke ind i de specifikke overvejelser omkring Pigen med Nålen, men tilføjer blot, at der ikke er noget “odiøst i at filmen har haft premiere i USA før den får premiere i Danmark”.

Vi har også spurgt Jesper Eising, om det ikke kan anses som problematisk, at en film når at blive lagt ud på torrentnetværk, inden den overhoved har fået premiere i Danmark.

Dette er desværre et fortsat problem herhjemme, ifølge Jesper Eising, “Vi kæmper sammen med resten af filmbranchen herhjemme og globalt kontinuerligt for at komme det til livs. Generelt opfordrer vi forbrugerne til ikke at streame eller downloade ulovligt.”.

LÆS MERE: Netflix hæver prisen i flere lande

Kritik: Danskstøttede film SKAL kunne ses i først i Danmark

Vi har også forelagt sagen for kulturkommentator og forfatter Niels Frid-Nielsen, med flere årtiers erfaring i dækning af film og kultur.

Her er tonen skarpere, og der rettes også kritik af netop manglen på tidligere premiere i Danmark.

Han påpeger, at det er ganske normalt, at en verdenspremiere finder sted ved f.eks. Cannes Film Festival, men at Danmark herefter bør være blandt de første lande, der kan vise filmen.

– “Mht. Pigen med nålen synes jeg, at det er kritisabelt, at danskstøttede film får premiere i udlandet, før de får det herhjemme. Det er en betingelse for at deltage på f.eks. Cannes Film Festival, at de deltagende film får verdenspremiere på festivalen, men herefter bør Danmark være blandt de lande, der først får mulighed for at vise filmene,” lyder det fra Niels Frid-Nielsen.

Han mener, at Det Danske Filminstitut (DFI) skal sætte som betingelse, at danskstøttede film har verdenspremiere i Danmark (efter eventuel visning på en international festival).

– “Vi kan forebygge pirateri ved at give danske film premiere i Danmark først,” mener kultureksperten.

Niels Frid bemærker desuden, at det er skattekroner, som gives til film. Hvis filmproducenterne vil ekskludere Danmark fra en verdenspremiere, så bør financingen ikke findes i danskernes lommer, mener han.

Vi har forelagt kritikken til DFI, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

🎧 HØR PODCAST-EPISODEN: Jeg var pirat … var du?

Mere til historien

Selvom eksemplet med Pigen med Nålen langt fra er enestående, er det et rigtig godt eksempel på de problemer, der findes i filmbranchen, og som nærmest fodrer filmpirateriet.

Max ændrer logo: Ligner nu mere HBO

Streamingtjenesten Max har netop gjort betingelserne dårligere for deres "halv pris-abonnenter" - nu er de klar med nyt logo.

(mere…)
Nu kan du søge i DR’s radio- og tv-arkiv

Det Kgl. Bibliotek åbner stort DR-arkiv for offentligheden, som kan give et spændende kig i den danske mediehistorie.

(mere…)
Streaming: Ulovlig dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

(mere…)
Apple Music åbnes nu for DJ’s – DJ with Apple Music

Nu kan DJ’s få adgang til Apple Music direkte fra DJ-software og pulte. Initiativet hedder ”DJ med Apple Music”.

(mere…)
Her er 4 billige alternativer til Chromecast

GUIDE: Hvilke alternativer til Chromecast findes? Her er 4 bud på en billig "Chromecast".

(mere…)
Jeg var pirat … var du?

PODCAST: Denne podcastepisode handler om pirateri af film, serier og musik. Jeg ser, ud fra min personlige vinkel, på historien omkring pirateri i Danmark, der trækker spor til nutiden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram