Ny HomePod Mini ventes sidst på året

Højttaleren HomePod Mini fra Apple vil komme i anden generation i slutningen af året, lyder rygterne.

HomePod mini (Foto: Apple)
HomePod mini (1. generation) fås i flere forskellige farver og spiller godt – trods den lille størrelse (Foto: Apple)

Apple planlægger at lancere tre nye Home-produkter i år, som en del af en fornyet satsning på smarthome-teknologi. En af disse er HomePod Mini 2, som forventes at blive lanceret sidst på året. Det skriver 9to5mac.

TEST: HomePod Mini | Jeg har aldrig hørt noget så småt spille så godt

Den originale HomePod Mini kom på markedet i slutningen af 2020. Den tilbød mange af de samme funktioner som den større HomePod, men i en mindre og mere prisvenlig pakke. Siden da har der ikke været nogen opdateringer udover nye farvevalg og softwareopdateringer.

LÆS MERE: Apple iPhone SE 4 og nye iPads klar til april

Hvornår kommer HomePod Mini 2?

Ifølge Mark Gurman, en kendt Apple-analytiker, kommer HomePod Mini 2 endelig i år. Han forventer en lancering sidst på året, sandsynligvis i oktober eller november, sammen med den nye Apple TV 4K.

September bliver travl for Apple med lanceringen af iPhone 17 Air og 17 Pro, Apple Watch Ultra 3 og Series 11, og AirPods Pro 3.

Derfor giver det god mening at lancere HomePod Mini 2 og Apple TV 4K på et separat event i oktober.

LÆS MERE: Disse iPhones må ikke længere sælges

Det er endnu uvist, hvilke nye funktioner HomePod Mini 2 vil byde på. Måske forbedret lydkvalitet, nye smart home-funktioner eller integration med Apples kommende “HomePad”.

Vi har testet HomePod Mini op mod Sonos

Mere til historien

Ifølge Bloomberg, så er der masser at se frem til fra Apple i år – og du kan se, hvad du kan glæde dig til her. Apple har ikke kommenteret på rygterne.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste