Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test
TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.
Der er vægt bag kassen med Sonos Arc Ultra. Det er altid rart, når man ikke blot står med fornemmelsen af en tom plastikskal. Det tegnede godt! Og de positive takter fortsatte.
Arc Ultra var hurtigt integreret i mit Sonos-system, og Sonos kører således videre med den sædvanlige enkle installation.
I forhold til forgængeren er den nye soundbar en smule smallere, men lidt længere. For mig er det godt, da min tv-skærm lige nu står på en fod.
Sonos Arc Ultra holder sig uden for den synlige del af skærmen, men kun lige. Den må bestemt ikke være højere. Så dette er i hvert fald noget du skal tænke over, hvis ikke dit tv hænger på en væg.
Kører også med Bluetooth
Grundlæggende er det ikke et problem at køre trådløst (op til Wi-Fi 6 er understøttet) med Arc Ultra, men nogle købere vil nok alligevel blive glade for ethernet-stikket på bagsiden.
Der er desuden blevet plads til Bluetooth (v. 5.3), så du kan bruge soundbaren med f.eks. din smartphone.
Hvis du ønsker at dæmpe lyden, uden at finde appen eller fjernbetjeningen til tv’et, så kan du bruge den nye touchbaserede lydstyrke-fordybning til højre på højttaleren.
Det er også i det område, at du kan aktivere knappen til stemmekontrol. Amazon Alexa og Sonos Voice Control understøttes. Dog ikke i Danmark.
LÆS MERE: Sådan oplever jeg Sonos Ace (hovedtelefoner)
Fyldt med god lyd
Med en vægt på 5,9 kilo gemmer soundbaren på hele 15 klasse-D-forstærkere samt en ny Sound Motion-woofer, for ikke at tale om vinklede diskanter (7 stk.) og seks mellemtonehøjttalere.
Sonos Arc Ultra understøtter ikke kun tv-lyd og Bluetooth, men har også AirPlay 2 og Spotify Connect indbygget.
Følgende lydformater er understøttet i Arc Ultra
- Stereo PCM
- Dolby Digital
- Dolby Digital Plus
- Dolby Atmos
- Dolby TrueHD
- Multichannel PCM
- Dolby Multichannel PCM
- DTS Digital Surround
Når jeg lytter til Sonos Arc Ultra, slår det mig hurtigt, at dialogen er tydelig, men også at Sonos formår at klemme fornuftig bas ud af den.
Mange vil sætte pris på den tydeligere dialog, da dialogsporet i moderne produktioner kan være ret meget “uld i mund”.
I film og serier med Dolby Atmos fås et ret imponerende lydbillede, men Sonos’ virtuelle digitale tryllerier slår dog stadig ikke et ægte cinema-setup med højttalere i hele stuen.
Når det er sagt, befinder vi os stadig i high-end-kategorien for soundbars, der nok ikke helt skal sammenlignes med filmnørdens hjemmebiograf.
Der er ikke noget i vejen med at lytte til musik på Arc Ultra, men jeg er personligt tilhænger af, at musik spilles på højttalere, som er optimeret til opgaven.
Selvom Arc Ultra leverer en god lydoplevelse alene, kan tilføjelsen af en subwoofer forbedre den yderligere. Jeg har prøvet med Sonos Sub Mini, der lige giver lidt ekstra “umpf“.
Naturligvis kan du også opgradere til Sonos Sub 4, hvis du virkelig skal have power i bassen.
Konklusion: Fed opgradering af din tv- og filmlyd!
Vil du opgradere lyden i dit tv-setup, så er Sonos Arc Ultra værd at overveje, hvis du søger en all-in-one-løsning, som en soundbar trods alt er.
Soundbaren leverer en ret god lyd, med en god fylde og klar dialog. Tilføjer du en Sub Mini eller Sub 4, så løftes oplevelsen markant.
Jeg vil dog altid anbefale, at du besøger en butik, som giver dig mulighed for i ro og mag at lytte til soundbaren. HiFi Klubben vil her være et godt bud. Tjek dem ud her Annoncelink
Sonos oplever stadig udfordringer med deres app, men der udgives løbende opdateringer, hvilket trods alt er positivt.
Prismæssigt taler vi 7.499 kroner (vejledende) for Arc Ultra. Det er ret rimeligt og en topkarakter værdig.
Hvis dine krav er mindre, så vil jeg stadig anbefale, at du tjekker Sonos Beam (Gen 2) ud. Her er vi under 3.000 kroner og ægte value-for-money.
Forgængeren Sonos Arc er stadig cool. Du kan måske finde den til nedsat pris, efter den nye model er kommet. Tjek prisen her Annoncelink
VIDEO: Sonos One eller HomePod Mini? Duel-test
Aktuelle priser på Sonos Arc Ultra
Herunder kan du se dagspriserne på Sonos Arc Ultra, 2024.
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Fordele og lidt at tænke over
Fordele
- Virkelig god lyd som stand-alone soundbar
- Federe lyd hvis du tilføjer en subwoofer
- Understøttelse af AirPlay 2, Spotify Connect og Bluetooth
- Tydelig dialog
- Rimelig pris
Lidt at tænke over
- Tjek højden på soundbaren hvis den skal ligge foran dit tv
- Sonos appen har stadig sine udfordringer
- Bør du have en subwoofer også?
- Er du mere til den billigere Beam-model?
Mere til historien
Sonos Arc Ultra har målene: 117,8 cm (bredde) x 11,06 cm (dybde) x 7,5 cm (højde).