Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

Sonos Ace test
Hovedtelefonerne Sonos Ace er en god idé, men er reelt en ommer (Foto: Sonos)

Jeg har virkelig haft det svært med Sonos Ace, hovedtelefonerne fra Sonos. Jeg føler ikke, at Sonos rammer plet. Nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Idéen med Ace er at tilføje hovedtelefoner til udvalget af Sonos multiroom-produkter, som integrerer med hinanden. Her er Ace en outsider.

Du kan f.eks. ikke lade Ace indgå som ”en højttaler” på sædvanlig vis. I stedet er den et supplement til en Sonos soundbar som Beam II.

Jeg har bøvlet en del med at parre hovedtelefonerne med telefonen og Sonos-systemet. Sættes Ace i parringstilstand, så lægger den sig ind som enhver anden Bluetooth-enhed og kan spille.

Langt sværere er det at få den ind i Sonos-appen. Her måtte jeg give op på Android og i stedet forsøge med en iPhone, hvor det heldigvis gik lettere.

To Atmos og not!

Sonos lover, at du kan bruge Ace-hovedtelefonerne til at opleve musik i Spatial Audio, på dansk ’rumlig lyd’, hvis tjenesten understøtter musikformatet.

Som jeg ser det, snyder Sonos på vægten. Sonos angiver f.eks. Apple Music som en kilde til musik i Spatial Audio.

Bruger du AirPods Pro med Apple Music, kan du opleve en del musik i Dolby Atmos, som er skabt og mixet til rumlig lyd.

Så snart Sonos Ace tilsluttes, forsvinder ”Dolby Atmos”-mærket fra sangen, der afspilles i Apple Music. Med andre ord, du hører ikke sangen i rumlig lyd.

Hovedtelefonerne har headtracking, hvor lydbilledet flytter sig, når du drejer hovedet. Det er digitale tryllerier, men det er IKKE Dolby Atmos.

Sonos er ikke ene om at blande headtracking, rumlig lyd og Dolby Atmos sammen for at lade forbrugeren tro, at de får rumlig lyd som med f.eks. AirPods Pro. OnePlus har også været der.

Jeg rakte ud til Sonos for at få en anvisning på sange, hvor rumlig lyd fungerer særligt godt. Jeg har lyttet til eksemplerne, der lyder lækkert, men det er stadig ikke afspillet i Dolby Atmos, jf. Apple Music.

OM SPATIAL AUDIO: Rumlig lyd, eller “spatial audio,” er en teknologi, der skaber en tredimensionel lydoplevelse. I stedet for at lyden kun kommer fra venstre og højre, som i traditionel stereo, kan rumlig lyd få lyde til at komme fra forskellige retninger og afstande. Dette giver en mere realistisk lytteoplevelse, som om du er midt i handlingen. Det bruges ofte i film, spil og musik. Spatial Audio kræver, at lydkilden er kodet/mixet i dette lydformat.

Sonos Ace test, John G
Sonos Ace føles rigtigt godt på ørerne. Pasformen er virkelig god! (Foto: MereMobil.dk)

Film: Som at være der selv?

Sonos Ace kan også bruges til film og serier, hvor indholdet er kodet i Dolby Atmos, altså surround sound-effekt i hovedtelefoner.

Jeg er der ikke rigtigt. Jo, det giver da en forskel fremfor et almindeligt stereobillede, men jeg synes ikke, det er overbevisende. Det er i hvert fald ikke på grund af dette, at jeg absolut MÅ eje et Sonos Ace-headset.

Der er i øvrigt mange faktorer, som skal være opfyldt, før det fungerer. Udover at streamingtjenesten (eller en Blu-ray) skal levere indholdet i lydformatet, skal du også have en Sonos Ace-understøttet soundbar (fra Sonos), streamingboks og/eller tv med Atmos.

Forbindelsen til hovedtelefonerne er trådløs, hvilket gav problemer, da jeg har oplevet en del hakkende lyd og lydudfald selv på kort afstand mellem skærmen og min filmposition.

Desuden har jeg også oplevet lyd og billede, der har været ude af sync.

Som med musikken har jeg bedt Sonos om eksempler på film, hvor effekterne er særligt gode. Jeg har lyttet, men ikke fundet overbevisende eksempler.

Det stærkeste kort for Ace er, at de forbinder lynhurtigt til soundbaren.

Med en knap på siden kan der skiftes fra headset til soundbar-afspilning. Her er det genialt, at Sonos har forhindret, at den samme lydstyrke, som Ace er indstillet til, brager ud igennem soundbaren. I stedet kan du selv vælge, hvilken lydstyrke du foretrækker ved skiftet.

SOUNDBAR UNDERSTØTTELSE: Ace fungerer sammen med Arc, Beam (Gen 2), Beam og Ray.

Sonos Ace, hovedtelefoner, 2024
Sonos Ace kan købes i sort og hvid (Foto: Sonos)

Konklusion: Det er en ommer!

Sonos Ace er egentlig en god idé, men det indfrier ikke mine forventninger, og der er for mange fejl i produktet på nuværende tidspunkt.

Lydkvaliteten, konstruktionen og komforten er ellers ret god, om end lyden til tider opleves lidt ”muffet”.

Sonos Ace koster omkring 3.300 kroner. Til den pris synes jeg ikke, at de giver mening, særligt ikke i lyset af den store konkurrence, der er inden for hovedtelefoner.

Jeg medgiver dog, at swap-funktionen er godt tænkt – og i virkeligheden nok den del, som virker bedst. Sonos-fans skal holde sig i skindet og vente på den næste generation.

3 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Sonos Ace

Herunder kan du se dagspriserne på Sonos Ace.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • God produktkvalitet og glimrende pasform
  • Gode knapper
  • TV-swap virker rigtigt godt
  • Fornuftig lydkvalitet ved musikafspilning
  • Filmlyd fremstår fint med balanceret lyd
  • God støjreduktion; hverdags støj fra hjemmet forsvinder
  • Opladning med USB-C kabel

Lidt at tænke over

  • Vanskelig førstegangsopsætning med særligt Android
  • Hakkende lyd ind i mellem
  • Kan ikke grupperes med andre Sonos-enheder
  • Ude af sync problemer fra tid til anden
  • Atmos/rumlig lyd ved musik fungerer ikke
  • Dolby Atmos effekten ved film er begrænset
  • Kræver understøttet Sonos soundbar

Mere til historien

Sonos Ace understøtter SBC, AAC og aptX Lossless. Der er op til 30 timers afspilning med aktiv støjreduktion (ANC).

Sonos Ace
5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Beoplay Eleven er her! Kan de slå Beoplay EX?

Bang & Olufsen har netop præsenteret Beoplay Eleven, som efterfølger det anmelderroste headset Beoplay EX.

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram