Philips Hue lancerer nye lamper op opgraderer Sync Box
OVERBLIK: Her er de seneste nyheder og opdateringer fra Hue på smartbelysning.
Signify, virksomheden bag Philips Hue, har annonceret en række nye produkter og opdateringer til deres belysningssystem.
Blandt nyhederne er en opgraderet Sync box, nye lamper i Hue-serien og forbedringer til Philips Hue Secure sikkerhedssystem.
Herunder finder du de seneste Hue-nyheder.
Ny Sync box
Den nye Philips Hue Play HDMI Sync box 8K er designet til at synkronisere belysningen med den nyeste HDMI 2.1 standard.
Dette muliggør understøttelse af opløsninger op til 8K og opdateringshastigheder på 120 Hz, som findes på de nyeste spilkonsoller og TV, skriver Signify i en pressemeddelelse.
Sync boxen kan forbinde op til 10 Hue-kompatible lyskilder og synkronisere dem med indholdet på skærmen, uanset om det er film eller spil.
Brugere kan justere lysstyrke og intensitet via Hue-appen.
Udvidelse af lampeserier
Philips Hue har udvidet deres sortiment med nye varianter af Datura og Tento loftslamperne.
Datura-serien, der tidligere kun fandtes i runde designs, kommer nu også i kvadratiske og rektangulære former. Lamperne har to lyskilder, der kan styres individuelt, hvilket giver mulighed for både funktionel rumbelysning og dekorativ loftsbelysning.
Tento loftslampen, der blev lanceret tidligere på året i en rund form, er nu kommet i to nye firkantede størrelser. Lampen fås i sort eller hvid og tilbyder både hvidt og farvet lys.
Nye funktioner i Hue-appen
Hue-appen får en række nye funktioner, herunder fire nye lyseffekter: Cosmos, Underwater, Enchant og Sunbeam.
Brugere kan tilpasse alle effekter, både nye og eksisterende, ved at ændre intensitet og basisfarve.
Senere på året vil appen blive opdateret til at understøtte integration af flere Bridges, hvilket giver brugere med større opsætninger mulighed for at styre alle deres rum fra en enkelt visning.
Derudover introduceres nye funktioner til Hue-tilbehør, såsom “Forstyr ikke” til bevægelsessensorer og muligheden for at starte og stoppe automatiseringer via Hue-kontakter.
Opdateringer til Philips Hue Secure
Sikkerhedssystemet Philips Hue Secure har også fået en række opdateringer.
Secure-kameraer vil blive kompatible med Alexa og Google Home, hvilket muliggør stemmestyring og visning af livestreams på kompatible enheder.
Brugere vil også kunne indstille rutiner for aktivering og deaktivering af Secure-systemet baseret på deres daglige skema. Derudover introduceres en batterisparemulighed for batteridrevne kameraer.
Mere til historien
Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse af Philips Hue / Signify udsendt i septemner 2024.