Apple Watch Series 10 er en stor opgradering – er det nok? Test

TEST: Du får flere funktioner, et nyt design og en større skærm. Jeg har testet Apple Watch Series 10.

KORT UDGAVE
Apple Watch Series 10 kommer med flere nye funktioner og forbedringer. Uret har et tyndere design, der gør Series 10 til det tyndeste Apple Watch til dato. Skærmen er blevet opdateret til en mere energieffektiv OLED-skærm, som er 30% større end på Series 4, 5 og 6. Lysstyrken er også forbedret, især når skærmen ses fra siden. En af de mest bemærkelsesværdige nye funktioner er søvnapnødetektion. Denne kan hjælpe med at identificere søvnapnø ved at analysere søvndata. Apple Watch Series 10 har også en ny S10-chip, der giver bedre ydeevne, og uret kan oplades til 80% på kun en halv time.

Apple Watch Series 10 test
Apple Watch Series 10 er det tyndeste Apple Watch nogensinde samt det med den største skærm (Foto: Apple)

Apple Watch fylder 10 år! Her i jubilæumsåret står vi med et ret spændende nyt Apple Watch, der dog ikke er en gigantisk omvæltning.

Spørgsmålet er, om de forbedringer, der er, er nok til at imponere?

Det ser jeg på i min anmeldelse af Apple Watch Series 10.

Den større skærm giver bedre komfort

Det helt store fokus i Series 10 er en større skærm og en tyndere profil på selve uret.

Apple har kæmpet for at finde balancen mellem en stor skærm, komfort og god batterilevetid – tre ting, der ofte er svære at forene i et smartwatch.

Skærmen er den største til dato på et Apple Watch – en lille ”my” større end skærmen på Apple Watch Ultra, men uret er samtidig det tyndeste og letteste.

Designet passer godt på min arm og ser måske lidt mere diskret ud, end den forhøjede klods tidligere Watch-modeller bød på.

OLED-skærmen har en bred synsvinkel og det er bestemt også et plus. Fra alle vinkler kan jeg sagtens aflæse uret og de vigtigste informationer.

Minder lidt om Apple Watch Ultra

Jeg synes, at Series 10 på mange måder minder om Apple Watch Ultra, bare i en mere kompakt og elegant version.

Det mangler nogle af Ultras sportsfunktioner, som dobbelt-frekvens GPS, nødsirenen og Action-knappen, og batterilevetiden er ikke helt så imponerende. 

Til gengæld er funktionen, som registrerer vanddybde og temperatur, når du svømmer med uret, flyttet med over i denne billigere model. Det er absolut et plus.

Series 10’s dybdemåler går ned til 6 meter – ideel til f.eks. snorkling og lavvandsdyk. Depth-appen viser tid, dybde, vandtemperatur, tid under vand og maksdybde og starter automatisk, når Apple Watch rammer vandet.

For mange brugere, især dem der prioriterer stil og komfort over hardcore træningsfunktioner, er Series 10 et bedre valg, end ultramodellen.

Prisen er også mere appetitlig.

OM SKÆRMEN: Serie 10 har den største skærm på nogen Apple Watch, endda større end Ultra-modellen. Den tilbyder op til 30 procent mere skærmareal sammenlignet med Serie 4, 5 og 6, og op til 75 procent mere end Serie 3, hvilket gør det til en stor forbedring for læsbarhed og brugervenlighed. Derudover er Apples første Wide-angle OLED-skærm op til 40 procent lysere, når den ses fra en vinkel, hvilket gør det lettere at se uden at skulle løfte håndleddet.

Lynopladning er tiltrængt

Selvom batterilevetiden ikke er forbedret, er den hurtigere opladning en game-changer.

30 minutter giver dig op til 80 procent strøm, og 15 minutter er nok til 8 timers brug, lyder det fra Apple.

Den forøgede hastighed kræver, at du bruger det medfølgende USB‑C kabel og en Apple 20 watt USB‑C oplader (Model A2305).

Min oplevelse er, at den hurtigere opladning er MEGET velkomment, men det er stadig irriterede, at man absolut SKAL oplade en gang i døgnet for at få glæde af søvntracking-funktionerne.

Kan afsløre om du har søvnapnø

En af de mest interessante nyheder er søvnapnø-detektion.

Apple Watch Series 10 kan med hjælp fra Sundhed-appen fortælle, om du er i risikozonen for at have søvnapnø.

Jeg har selv diagnosen, dog ikke i svær grad, men jeg har i flere år sovet med en cpap-næsemaske. For testens skyld tog jeg cpap-maskinen ud af drift og fortalte systemet, at jeg ikke havde søvnapnø.

I Sundhed blev der skabt fin statistik med de data, som uret registrerede. Til min store overraskelse ligger jeg i kategorien ”ikke forhøjet” – og faktisk har jeg oplevet bedre humør og mindre træthed i dagligdagen. Så nu er jeg nødt til at kontakte søvnklinikken for at finde ud af, hvad der foregår.

Min konklusion her er, at Apple Watch Series 10 rent faktisk kan give dig indikationer om, hvorvidt du har mange forstyrrelser af vejrtrækningen, når du sover.

Denne funktion virker på Series 9, Series 10 og Apple Watch Ultra 2.

Series 10 har ikke iltmåling af blodet i USA på grund af en patentstrid med Masimo, men her i Danmark virker den fint.

Apple Watch Series 10 award

Konklusion: Skal du opgradere til Series 10?

Hvis du har et ældre Apple Watch (Series 7 eller ældre), er Series 10 absolut værd at overveje. Har du derimod en nyere model som Series 8 eller 9, kan du sagtens vente.

Undtagelsen her er, at du gerne vil have en større skærm, tyndere design, dykkerfunktionen og søvnapnø-overvågning. Ja faktisk er der flere konkrete grunde til at opgradere.

Jeg mener, at Apple Watch Series 10 er en solid opdatering fra Apples side. 6 ud af 6 stjerner.

Jeg har endnu ikke en video om Apple Watch Series 10, men her kan du se min Series 9 / Ultra 2 video.

Aktuelle priser på Apple Watch Series 10

Herunder kan du se dagspriserne på Apple Watch Series 10.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Rigtig god og stor skærm; god lysstyrke
  • Tyndere end tidligere Apple ure
  • Masser af ydelse
  • Du kan lytte musik offline på uret samt spille via urets højttaler
  • Stor udvalg af sundheds- og motionsfunktioner
  • Registrering af søvnapnø
  • Besvar opkald på uret med støjreduktion
  • Vandtæt og kan måle vanddybde og temperatur
  • Høj produktkvalitet og rimelig pris
  • Hurtigere opladning end på tidligere modeller

Lidt at tænke over

  • Batteritiden er stadig ikke god nok
  • Kan kun anvendes med iPhone
  • Fortsat et gadgetdesign og ikke et ur-udtryk

Mere til historien

Med Apple Watch Series 10 Nu kan du nu købe uret i en skinnende, sort finish i aluminium—Jet Black.

Apple Watch Series 10
Her er alternativet til fastnettelefonen

TEST: Doros fastnettelefon er løsningen til dem, som vil beholde fastnet. Læs min vurdering af Doro 4100H.

(mere…)
Apple Watch SE med ”nyt look” – droppes måske

Der har været rygter om, at Apple ville lancere et anderledes Apple Watch med nyt look.

(mere…)
Apple Watch og AirPods: Kamerafunktioner på vej

Der har tidligere været rygter om det. Nu får de nyt liv. Det ventes, at der kommer kamera i Apple Watch og AirPods.

(mere…)
OnePlus forventes at lancere et mindre smartwatch

Et mindre smartwatch kan være på vej fra OnePlus, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Derfor skal du overveje den nye iPad Air 2025 | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram