5 ting du skal tænke over før dit barns første mobil

GUIDE: Når ens barn skal have den første mobil, så er der mange ting at tænke over. Her er mine 5 gode råd inden du køber en mobil til dit barn.

KORT UDGAVE
Som forælder oplever man, at teknologi hurtigt bliver en del af børns liv, og beslutningen om den første mobil kræver nøje overvejelse. Vigtige faktorer inkluderer dialog med barnet om mobilbrug og de potentielle risici, fastsættelse af klare regler for brug, samt opmærksomhed på barnets telefonvaner. Derudover bør man forklare barnet de økonomiske omkostninger samt overvåge køb af apps og spil. Det anbefales ofte at starte med en aflagt telefon fra familien.
børn dataforbrug smartphone
Her er mine tips til, hvad du skal tænke over, før dit barn får en telefon (Foto: MereMobil.dk / AI)

Er du forælder, så ved du, at tiden flyver afsted.

Når man først får barnet, så siger mange altid, at man skal huske at nyde det. Før man ved af det, så er man faktisk der, hvor man mindes, at ens barn havde en rangle, men nu kan barnet styre en smartphone bedre end en selv.

I disse dage starter skolerne igen efter ferien, og det betyder også, at mange børn kommer i skole, og nogle skal gå hjem selv. Det er en af grundene til, at nogle forældre overvejer den første telefon til deres barn.

Men hvilken telefon skal du vælge som den første mobil?

Børn i dag vokser op med teknologi som en fast del af deres hverdag. Det er et faktum, vi ikke kan ændre på. Men vi skal også huske, at det skal være med måde. Skærmen kan gøre børnene afhængige og være grunden til mange konflikter.

Undersøgelser for år tilbage viste, at danske børn i gennemsnit er 9 år, når de får deres første mobiltelefon.

Det vil jeg sige passer meget godt med min egen datters omgangskreds. Der har de fået dem mellem 8- og 10-årsalderen. Og som forælder er det også noget, som jeg har overvejet nøje inden.

Jeg har samlet nogle af de ting, som jeg mener, skal overvejes før mobilkøbet til barnet.

LÆS MERE: Forsikring: Sådan er du dækket når iPad’en går i stykker

5 gode råd inden “den første mobil”

1. Dialog med barnet

Det er utrolig vigtigt, at du taler med dit barn om, hvordan man bruger en mobil, og hvilke farer der kan være. Børn er godtroende og kan ikke selv gennemskue alle risici. Derfor skal du gøre det klart for dit barn, at de kun må være i kontakt med nogen, de kender. Der er flere børn, som oplever grooming. Men vi har også hørt, at telefoner (og skærme generelt) giver afhængighed.

2. Skal der være regler?

Jeg mener, at du skal sætte regler op for dit barns brug af mobilen. Det kan være alt fra, om de må sende beskeder, mens I sidder samlet ved bordet, til om der også er tidspunkter, hvor de skal lære at være “offline”.

Det er en rigtig god idé at sætte begrænsninger for, hvor, hvornår og hvor meget dit barn må bruge mobilen. Vi ser alle, hvordan både børn og voksne kan sidde med næsen nede i telefonen uden at være til stede, der hvor vi befinder os fysisk.

Faktisk er det også vigtigt, at man til klassearrangementer tager stilling til, om børnene må medbringe mobiler. Der er ofte grunde til, at flere og flere skoler vælger at være ”mobilfri”, netop for at styrke sammenholdet.

3. En meget STOR udgift

Det er også en god idé at forklare barnet, hvor meget en mobiltelefon koster – ikke kun at købe telefonen, men også hvis den går i stykker, bliver glemt eller stjålet.

Der er flere selskaber, som har børneabonnementer, det kan være det er relevant.

Her kan du se nogle eksempler på børneabonnementer Annoncelink

4. Spil og apps koster

Det er også vigtigt, at du snakker med dine børn om apps og spil – og det at købe diverse ting.

Det kan måske være svært for barnet at forstå, at man faktisk betaler med rigtige “menneskepenge”. Du kan som forælder sætte lås og kode på, så barnet ikke selv kan købe apps – hverken in-apps eller almindelige app-køb.

5. Opmærksomhed på brugen

Vær opmærksom på dit barns brug af telefonen.

Bruges den meget eller blot f.eks. til at ringe/skrive om legeaftaler? Og hvordan behandler barnet telefonen?

Det er en god idé at være opmærksom på, hvor meget dit barn bruger den, og om dit barn reagerer negativt på, at du holder opsyn.

Tjek også, om barnet får beskeder og opkald fra nogen, som du ikke ved, hvem er.

Hvilken mobil skal dit barn have? 

Der er mange børn, som får en aflagt telefon af forældrene eller anden familie.

Dette kan være en god idé, da man skal passe på med at give en helt ny, især hvis det er en topmodel. Det kan være svært at nedgradere senere, når barnet på et tidspunkt skal have en ny.

Men man skal gøre op med sig selv, om det skal være en iPhone eller Android. Har resten af familien et af de to styresystemer, vil det være relevant at vælge dette.

LÆS MERE: Derfor overvåger forældrene børnene via GPS

Pas på skærmen

Skærmen er noget af det dyreste at udskifte og det, der lettest går i stykker. Her dækker hverken garanti eller reklamationsret.

En god ting er i hvert fald at undersøge markedet og stå ved sin beslutning om, hvilken type mobiltelefon man ønsker, ens barn skal have, og ikke føle sig presset over “alle de andre har en…”.

Læs også denne guide med flere råd til børn og mobiler.

Mere til historien

Køb af mobiltelefoner til børn skaber ofte uenighed. Skal de have “det bedste af det bedste” fra starten? Hvornår er de gamle nok til en topmodel – ved konfirmationsalderen eller senere? Del din mening i kommentarfeltet. Børn kan hurtigt blive forvente, så måske skal man være forsigtig med at give dem for meget for tidligt.

Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
Hvilken iPad skal jeg vælge? Stor guide til 2025-modellerne

GUIDE Er du forvirret over Apples mange iPad-modeller? Vi har testet og sammenlignet alt fra den billige iPad 11 til den vilde iPad Pro M5, så du kan finde den helt rette model til dit behov.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Messenger er lukket: Her er din redningsplan

Kan du ikke åbne appen på computeren? Det er ikke en fejl. Stikket er trukket til Messenger på computeren, og den kommer ikke tilbage. Få overblikket her.

(mere…)
Bedste powerbank 2025: Guide og 7 gode råd før du køber

GUIDE: Skal du have fat i den bedste powerbank i 2025? Vi har opdateret vores store guide med aktuelle priser og 7 råd, så du undgår farlige fejlkøb.

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram