OnePlus Watch 2R er lettere og billigere | Test

TEST: OnePlus Watch 2R er lettere og billigere end forgængeren, men det holder den gode batteritid. Det lyder som en umiddelbar succes.

OnePlus Watch 2R Box
OnePlus Watch 2R byder på lang batteritid, til en fornuftig pris (Foto: MereMobil.dk)

Jeg kan godt lide ure, men jeg bryder mig ikke om endnu en enhed, jeg skal huske at lade op.

Du slipper da heller ikke for at oplade det nye Watch 2R fra OnePlus. Men med en lovet batteritid på 100 timer, så slipper du for at gøre det så ofte og jeg er vild med det.

At det også både er let, funktionelt og ligner et rigtigt ur, er ekstra plusser i min bog.

Specifikationer: OnePlus Watch 2R

  • Skærm: 47mm, 1,43” (466 x 466 pixels), 60 Hz
  • Glas: Sapphire Crystal
  • Processor: Qualcomm Snapdragon W5 Gen 1 + BES2700
  • Batteri: 500 mAh, kablet opladning med op til 7.5 watt
  • Hukommelse: 32 GB
  • RAM: 2 GB
  • Sensorer: Acceleration, gyro, barometer, lyssensor, kompas
  • Sundhed: Pulsmåler, SpO2, søvntracking, sportsfunktioner
  • Forbindelser: L1 GPS + L5 GPS / NFC, Bluetooth, Wi-Fi
  • Vandafvisende: 5ATM+IP68
  • Vægt: 59 gram med rem
  • System: Google Wear OS 4

Klassisk design men til den store side

OnePlus Watch 2R Watchbox
OnePlus Watch 2R har et klassisk ur design, men er til den store side (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Watch 2R minder på mange punkter, om forgængeren fra februar. Visuelt er der dog en del ændringer.

Uret har fået skarpere kanter og et mere klassisk urdesign med to knapper på højre side. Glasset er er stadig safirglas, men er i denne omgang helt fladt og uden de rundede kanter.

Selve urkassen er lavet af børstet aluminium, fremfor rustfrit stål. Det har både fordele og ulemper.

Ulempen er, at det ikke er lige så modstandsdygtigt overfor ridser. Til gengæld er det væsentligt lettere. Sølle 59 gram vejer uret. Det gør det til en fornøjelse at have på under træning og på løbeturen, hvor du kun lægger mærke til det, når du kigger ned på den flotte 1,43 tommer store AMOLED skærm.

OnePlus har holdt fast i størrelsen på 47 millimeter. Sammen med en tykkelse på næsten 14 millimeter kan det se ret stort ud på et lidt fimset håndled, som mit. Jeg har dog ikke haft nogle problemer med, hverken at have det på hele dagen eller sove med det om natten.

Hele uret føles robust og knapperne har et godt klik. Og med IP68-certificering og vandtæthed ned til 5ATM, er jeg ikke nervøs for tage uret med på eventyr.

Et ur. To chipsets

OnePlus Watch 2R side
OnePlus Watch 2R er ikke bare et pænt ur. Det er også et meget kompetent smartwatch (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus har pakket ikke bare en, men hele to chipsets ned i Watch 2R. Et Snapdragon W5 til de tunge løft og et BES 2700 til når uret står i standby-mode. Det er grunden til at de kan suge de sidste dråber ud af batteriet og opnå den imponerende batteritid.

BES 2700 chipsettet kører RTOS (real-time operating system) styresystemet, der holder gang i de bagved liggende funktioner. Mens Snapdragon W5 chipsettet kører Wear OS-systemet, der giver den fulde smartwatch funktionalitet. Det bedste af to verdener. Genialt!

Wear OS 4 har fået en OnePlus overhaling. Og uanset hvor glad jeg er for softwaren på det Pixel Watch 2, der normalt sidder på mit håndled, så må jeg indrømme, at jeg er meget glad for OnePlus løsningen.

Softwaren er let at finde rundt i og navigationen føles intuitiv. Jeg savner dog en drejbar krone, til at hjælpe med navigationen, som vi kender fra Apple Watch og Pixel Watch.

Watch 2R forbindes til din telefon via OHealth appen. Her kan du også let installere apps på telefonen, skifte mellem de 100 urskiver og lave andre indstillinger.

Appen er let at gå til og jeg har ikke mistet forbindelse mellem uret og min Pixel 8 Pro i testperioden.

Dækker basale sundheds- og sportsfunktioner

OnePlus Watch 2R Sportstracking
Sundhedsfunktionerne er basale, men sportsfunktionerne er utrolig gode (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Watch 2R kan hjælpe dig med at tracke over 100 forskellige sportsgrene, give dig information om søvn, stressniveau, hjertefrekvens, SpO2 og opfordre dig til at bevæge dig, hvis du har siddet stille for længe. Sidstnævnte er heldigvis let at slå fra.

Du får altså de basale målinger og må undvære EKG- og temperaturmåling, menstruationscyklus og måske vigtigst, falddetektion. Alt sammen, noget man kan finde ved flere konkurrenter. Dog for en merpris.

Noget der til gengæld ikke er basalt, er trackingen af dine løbeture. For det første skal jeg nævne brugen af dual-GPS på Watch 2R. Den er utrolig præcis. Så præcis at du kan se hvilken side af vejen du har løbet på.

Derudover kan Watch 2R også hjælpe dig med at se, om du lægger mere vægt på ét af dine ben. Jeg har for eksempel bøvlet lidt med et dårligt knæ, og kunne i realtid se når jeg trak på det dårlige ben og rette op på det.

Samtidig kunne jeg også se min kontakttid med jorden, hvilket fortæller om du løber for tungt og måske skal forbedre det. Det bliver hurtigt meget nørdet, men spændende hvis man har interessen.

Kongen af batteritid

Et batteri på 500 mAh er, hvad der holder liv i OnePlus Watch 2R. Og det gør det pokkers godt. OnePlus hævder 100 timer i Smart mode. Det har jeg ikke helt oplevet.

Det er dog vigtigt at huske, at en testperiode ikke helt kan sammenlignes med almindeligt hverdagsbrug. Man bruger uret mere intensivt. Installerer, afinstallerer, prikker og piller hele tiden ved det.

Jeg har i testperioden haft alt slået til på uret, inklusiv always on display. Jeg har desuden løbet en halv time og cyklet en time med GPS, samt tracket en time i motionscenteret. Det gav mig i alt cirka 75 timer, inden jeg måtte finde laderen frem. Det er absolut godkendt.

Opladningen tager en times tid, at lade op fra 2 til 100 procent. Er du presset på tid, kan du med 10 minutters opladning opnå en dags brug.

Konklusion: Kompetent ur med god batteritid til en fin pris

OnePlus Watch 2R Natur
OnePlus Watch 2R er IP68 certificeret og vandtæt til 5ATM (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Watch 2R er et særdeles kompetent smartwatch. Der er mangler i form af manglende falddetektion, EKG- og temperaturmåling. Og så drømmer jeg stadig om en drejbar krone, til at hjælpe med navigationen.

Til gengæld får du et rigtigt flot smartwatch, med et klassisk ur design. En lækker skærm, hurtig hardware, samt software og apps der kører flydende. Plus de vigtigste sundhedsfunktioner, et utal af sportsfunktioner, inklusiv den fremragende løbefunktion.

Og så er der batteritiden, der gør det utrolig svært ikke at holde af OnePlus Watch 2R.

Den vejledende pris er 1.999 kroner. OnePlus Watch 2 kan købes til mellem 2.100 og 2.500 kroner. Tjek dagspriserne på Watch 2 her.

Så vejer du et kompetent ur med god batteritid højere end de manglende sundhedsfunktioner, kan jeg kun anbefale OnePlus Watch 2R.

5 ud af 6 stjerner.

OnePlus Watch 2R kom til Danmark den 16. juli 2024.

Her kan du se vores video med anmeldelsen af OnePlus Watch 2.

En god nyhed er, at Watch 2 er blevet opdateret, så softwaren nu er dansk. Watch 2R har dansk software fra salgspakken.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Lang batteritid
  • Cirka én times opladning for et fyldt batteri
  • Klassisk ur design
  • Google Wear OS
  • Mange sportsfunktioner
  • Gode sundhedsfunktioner
  • Software og apps der kører flydende
  • IP68-certificering og vandtæt til 5ATM
  • Virker med Android-telefoner – ikke kun OnePlus

Lidt at tænke over

  • Manglende sundhedsfunktioner
  • Ingen falddetektion
  • Ingen drejbar krone til navigation
  • Har ikke eSIM-funktion

Mere til historien

OnePlus prøvede første gang kræfter med et smartwatch, tilbage i 2021. Dengang benyttede de et styresystem baseret på RTOS (real-time operating system). Det samme system, der nu varetager baggrundsaktiviteter på Watch 2R.

OnePlus Watch 2R
Mine forventninger til OnePlus 13

VIDEO: Jeg har samlet informationerne fra lanceringen af OnePlus 13 i Kina, og kombineret den med de første anmeldelser og mine forventninger.

(mere…)
Er dette OnePlus 13R?

Det første officielle billede af OnePlus Ace 5 er ude i Kina. Meget peger på, at det er den samme model som OnePlus 13R.

(mere…)
OnePlus klar med teaser for OnePlus 13

OnePlus har afsløret, at de lancerer OnePlus 13 globalt i januar 2025 og nu teases der for den kommende lancering.

(mere…)
En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
I januar kan du købe OnePlus 13

Inden ret lang tid kan OnePlus 13 købes i Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram