Pixel Watch 2 er mit nye favorit smartwatch | TEST

TEST: Det første Pixel Watch, fik en hård medfart. Nu er Google tilbage med en forbedret udgave. Pixel Watch 2 er ikke perfekt, men vi nærmer os.

Pixel_Watch_2
Pixel Watch 2 ligner forgængeren, men er i denne omgang udført i genbrugt aluminium (Foto: MereMobil.dk)

Googles nye Pixel Watch har i 2. generation fået ny pulsmåler, stressmåler, sikkerhedsfunktioner, flere træningsværktøjer, en mere effektiv processor og deraf bedre batteritid. Hvis du synes, det lyder som opskriften på et godt smartwatch, har du fuldstændig ret.

Det er ikke uden fejl og Google har blandt andet valgt at droppe trådløs opladning, kanterne om skærmen er stadig brede og så kommer uret kun i én størrelse, der for mange føles for lille.

Rigtigt flot Android-smartwatch til en god pris

På trods af disse mangler, mener jeg stadig at Pixel Watch 2 kan vinde flere brugere ved et nærmere bekendtskab. Læs med i min test af Pixel Watch 2 og se om det måske også kunne være noget for dig.

Specifikationer: Pixel Watch 2

  • Størrelse: 41x 41 x 12,3 mm.
  • Skærm: 1,2” 320 ppi AMOLED, 1,000 nits
  • Processor: Qualcomm SW510
  • RAM: 2 GB
  • Lagerplads: 32 GB
  • System: Wear OS 4.0
  • Forbindelser: 4G LTE, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11n, NFC
  • Beskyttelse: Gorilla Glas 5 og IP68
  • Vægt: Ca. 31 gram
  • Batteritid: 24 timer med always-on display
  • Pris: 3.090 kroner (Wi-Fi), 3.490 kroner (LTE)

Design der deler vandene

Pixel_Watch_2_size
Størrelse og design på Pixel Watch 2 ligger tættere på mere traditionelle ure (Foto: MereMobil.dk)

På designfronten er der ikke sket det store. Pixel Watch 2 ligner sidste års model på en prik. Og det kan være både godt og skidt, afhængig af hvem man spørger. Nogen finder det lille og feminint, andre ser det som simpelt og diskret.

Jeg hører til den sidste gruppe og synes det er lækkert at have et smartwatch på armen, der ikke er på størrelse med en pizzabakke.

Med sin bredde på 41 mm og en vægt på omkring 31 gram, føles det mere som en fitnesstracker, end et smartwatch, noget man ikke lægger mærke til før det prøves. Og så falder det mere i tråd med de mekaniske ure, som jeg plejer at gå med.

På minussiden bliver jeg nærmest nødt til at nævne den gigantiske sorte kant, der er rundt om skærmen. Bruges urskiverne fra Google med sort baggrund, ses det ikke, men får man noget farve på baggrunden, ses det meget tydeligt og det er ikke kønt.

I bund og grund er det et pænt ur med runde behagelige former, der kommer i tre farver; sort, sølv og champagne guld. Det rustfrie stål fra sidste år er udskiftet med 100 procent genbrugt aluminium og bidrager til den lavere vægt og lidt bedre samvittighed i forhold til miljøet.

Navigationen er let med tryk på skærmen og via den digitale krone på urets højre side.

Bundsolid software

Ligesom med designet er der heller ikke sket noget revolutionerende på softwarefronten. Det er igen Wear OS i sin reneste form, denne gang i version 4.0.

Af bemærkelsesværdige opdateringer er nu dedikerede Gmail- og kalenderapps, så du kan holde styr på din indbakke og tidsplan direkte fra håndleddet.

I forvejen har Google en række watchudgaver af apps som Google Maps, YouTube Music, Google Home og Google Pay.

Hvad angår Android smartwatches, er Pixel Watch 2 det bedst integrerede i Google økosystemet, jeg har prøvet.

Du kan også tilgå trænings- og søvninformation via Google Assistant. Eller du kan bruge assistenten til at diktere og sende beskeder eller foretage opkald.

Og så er der et utal af urskiver at vælge imellem. De kan alle ændres i farve og udseende, samt hvilke widgets, der skal vises på skærmen. Så der er rig mulighed for at personliggøre dit ur.

ANMELDELSE: Derfor er Pixel 8 Pro en superfed telefon

Hold dig fit med Fitbit

Pixel_Watch_2_training
Pixel Watch 2 har fokus på helbred, træning og ikke mindst din sikkerhed (Foto: MereMobil.dk)

Google har valgt at bruge Fitbit til at holde styr på din søvn, puls, stress og træningsresultater med mere.

Det er for så vidt en udmærket platform, og du får de første seks måneder gratis adgang til Fitbits premiumfunktioner. Derefter koster Premium 69 kroner om måneden.

Premium er ikke essentielt, medmindre du er mere end almindeligt interesseret i dit helbred og træning, men det er en ærgerlig tilføjelse til et ur der i forvejen koster mindst 3.090 kroner. Og forresten noget både Samsung og Garmin tilbyder ganske gratis.

Bortset fra mit ovenstående brok gør Pixel Watch 2 det rigtigt godt som helbreds- og træningskompagnon.

Det gør det blandt andet med en temperatursensor og en såkaldt cEDA måler, der registrerer svedafsondring. Når den i løbet af dagen opdager udsving i din kropsreaktioner, spørger den i starten ind til, hvordan du har det og uret lærer på den måde din krop at kende. Resultatet er i sidste ende meget overbevisende og rammer oftest plet, med hvordan jeg også har det i virkeligheden. Den giver så, ud fra målingerne, råd til løsninger. For eksempel med en åndedrætsøvelse.

Smartphone og smartwatch til bedsteforældrene fra Doro

Udover temperatursensor og cEDA måler har Pixel Watch 2 en ny og forbedret pulsmåler.

Der loves 40 procent mere nøjagtighed i forhold til sidste år. Jeg har ikke den fornødne viden til at fortælle om det passer, men jeg kan sige, at det det giver flotte målinger, uden udfald. Heller ikke under mountainbiking eller styrketræning, hvor jeg ofte før har oplevet, at andre pulsmålere er gået fra snøvsen.

Uret er også overraskende godt til at registrere aktiviteter. Efter omkring fem minutters tur med hunden, spørger uret hver gang om jeg er i gang med en gåtur. Selv en tur på romaskinen registreres efter et par minutter. Det er meget imponerende.

Søvn kan vel ikke rigtigt kaldes en aktivitet, men den registreres også stort set uden fejl. Kun en enkelt gang oplevede jeg at uret troede jeg sov, mens jeg sad og så film. Bevares jeg var i en ret zombielignende tilstand, men stadigvæk. Mens du sover holder uret øje med åndedræt, puls, temperatur og iltoptagelse i blodet. Ud fra dette giver det et godt billede af, om du har haft en god nat. Og viser tydeligt, hvor vigtigt det er at få god søvn. Noget jeg har haft godt af at få et indblik i.  

Under træning vises pulszoner, puls, tid og forbrændte kalorier. Alle gode informationer, hvis du vil vide om din træning har effekt. Og løberne har nu mulighed for at gøre brug af tempo-eller pulstræning, hvilket gør Pixel Watch 2 til et interessant alternativ til Garmin.

Pixel Watch 2 passer på dig

Personlig sikkerhed har fået øget fokus på det nyeste Pixel Watch. Der er en SOS-funktion, som aktiveres ved fem eller flere hurtige tryk på urets krone. Du får derefter en hurtig nedtælling, inden der ringes til 112.

Uret har også registrering af fald. Registreres et hårdt fald vil uret efter 30 sekunder vibrere og afspille en alarm, for at tjekke om du har brug for hjælp. Svarer du ikke kontakter Pixel Watch 112. Alarmcentralen mødes af en automatisk meddelelse, der fortæller, at du er faldet, ikke reagerer, samt dine koordinater. Du kan også vælge selv at tale med alarmcentralen, hvis du er i stand til det.

Som noget helt nyt har Google implementeret Tryghedstjek – en funktion vi kender fra Apple, hvor den hedder Check In. Her kan du sætte en aktivitet, som for eksempel gåtur og en forventet tid det vil tage. Er du ikke returneret til din lokation inden tiden løber ud, modtager dine valgte nødkontakter en besked med din position på Google Maps.

Befinder du dig pludselig i en situation hvor du føler dig utryg, kan du benytte funktionen Nødråb. Her modtager dine nødkontakter en besked, der fortæller at du går alene, føler dig utryg og deler din position 24 timer frem.

Det er heldigvis ikke ting, som vi har brug for hver dag. Men det er en rar sikkerhed at have og gør smartwatches til mere end bare en tidsrøver, der kan vise mails og notifikationer.

Godkendt batteri

Pixel_Watch_2_charger
Laderen er en kedelig oplevelse, men batteritiden er bedre end lovet (Foto: MereMobil.dk)

Smartwatch og god batteritid er ikke noget man ofte hører i samme sætning. Men Google lover med Pixel Watch 2 hele 24 timer med always-on display. Og det løfte holder. Jeg har faktisk haft det helt oppe på 36 timer og aldrig under 24 timer. Ikke dårligt Google!

En registrering af en typisk nats søvn bruger 12 procent batteri, en gåtur på 30 minutter med Google Maps bruger 7 procent. Droppes GPS og Google Maps, bruges kun 2 procent på gåturen. Det giver rig mulighed for at bruge mange af urets funktioner hele dagen, uden risiko for at løbe tør for strøm.

På negativsiden er den nye proprietære lader. Det er en lille magnetisk sag, med fire kontaktpunkter af metal. Altså endnu en lader til natbordet. Den føles billig og så kan den kun vende en vej.

Til gengæld sidder laderen godt fast og der er ikke nogen risiko for at uret falder af, hvis der bliver skubbet til det. En fuld opladning tager omkring 60 minutter, hvilket er 15 minutter hurtigere end hvad Google lover. Det er ikke dumt.

ANMELDELSE: Pixel 8 er et godt køb

Pixel_Watch_2_colors
Pixel Watch 2 fås i 3 farver og der kan tilkøbes remme i gummi, læder og tekstil (Foto: Google)

Konklusion: Det bedste smartwatch til Android

Det er kun Googles andet år på smartwatchmarkedet og de er allerede rigtig godt med. Men det er heller ikke et billigt ur og det stiller krav.

Softwaren er der helt styr på og Pixel Watch 2 blender fint ind i Googles økosystem med Pixel telefoner og Pixel Buds Pro. Selv hvis du har en anden Android-telefon kan du få fuldt udbytte af uret. Bare installer Googles Watch app og sæt i gang.

Det store fokus på helbred og motion gør det interessant for folk, der måske ellers ville kigge i retning af Garmin. Og så er jeg stor fortaler for sikkerhedsfunktionerne. Heldigvis ikke noget der skal bruges hver dag, men noget der i yderste konsekvens kan gå hen og redde liv.

Men så er der jo lige den med Fitbit og en månedlig betaling på 69 kroner om måneden for Premium. Heldigvis er Fitbit en god platform til at holde styr på træning og helbred. Jeg har ikke brug for dybdegående analyser af min søvn eller træningsvideoer og kommer derfor heller ikke til at betale for Premium.

I sidste ende ser jeg Pixel Watch 2 som et pænt lille ur, der kører snorlige, uden unødigt at gøre opmærksom på sig selv. Et ur der er der, når jeg har brug for det. Præcis som et smartwatch skal være.

Så er du på Android-platformen og skal have nyt smartwatch, er Pixel Watch 2 en klar anbefaling herfra.

Pixel Watch 2 lander på 5 ud af 6 stjerner.

En stor konkurrent til Pixel Watch 2 er Samsungs nyeste smartwatch. Her kan du læse vores vurdering af Samsung Galaxy Watch6 Classic.

Aktuelle priser på Pixel Watch 2

Herunder kan du se dagspriserne på Pixel Watch 2.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Pixel Watch 2 anbefaler

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Batteri der holder over 24 timer
  • Fuld opladning på en time
  • Omfattende udvalg af sundheds- og motionsfunktioner
  • Registrering af søvnmønster
  • Flydende og hurtig ydelse
  • Hør musik og lydbøger offline
  • Besvar opkald på uret
  • Komfortabelt at have på 24/7

Lidt at tænke over

  • Lille skærm, med store kanter
  • Proprietær oplader
  • Kan kun anvendes med Android
  • Krav om abonnement, for fuld adgang til træningsdata

Mere til historien

En af grundende til at der benyttes Fitbit på Pixel Watch er, at Google i 2019 opkøbte Fitbit. Fitbits nyeste fitness tracker, Charge 6, har derfor også fået Google funktioner som Maps, Wallet og Youtube Music kontrol.  

Google Pixel Watch 2
Google klar med to års ekstra opdateringer

To års yderligere OS-opdateringer end tidligere lovet er på vej til udvalgte Pixel-modeller.

(mere…)
Google: Nye funktionsopdateringer til Android-telefoner samt Pixel

Her er de nyeste funktioner, som Google netop har frigivet til Android-telefoner og Pixel-telefonerne.

(mere…)
En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Har Google droppet deres Pixel 2-tablet?

KORT NYT: Som en opfølgning på en tidligere artikel gør vi nu forvirringen en lille smule større.

(mere…)
OnePlus Watch 3 på vej

RYGTE: OnePlus Watch 3 rygtes på vej og måske endda tidligere end først ventet.

(mere…)
Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram