Flere specifikationer for Google Pixel 10 Pro er lækket

Specifikationer på Google Pixel 10 Pro-udgaverne er angiveligt blevet lækket med flere interessante detaljer for de to modeller.

Pixel 9 Pro XL
Flere ligheder ventes mellem dette års Pixel Pro-udgaver. (Foto: MereMobil.dk)

Der er kun cirka to måneders tid til, at vi får nye Google Pixel-modeller at se — det forventer vi i hvert fald.

Derfor er det også nu, at nyheder og rygter intensiveres. Det samme gælder for dette læk, der er blevet delt af Android Headlines.

Her skulle flere detaljer om den kommende Google Pixel 10 Pro og 10 Pro XL nemlig være ude, og vi kan allerede afsløre, at nyhederne ikke er de store i forhold til sidste års Pro-udgaver.

Hvis vi starter med selve skærmen, så ligger den stadig på 6,3 tommer og 6,8 tommer med LTPO og 1-120 Hz opdateringshastighed.

Indvendigt er begge modeller udstyret med en Tensor G5-processor og 16 GB RAM. Her er der en lille forskel på modellerne, da Pixel 10 Pro vil tilbyde 128 GB, 256 GB, 512 GB og 1 TB. Pixel 10 Pro XL springer 128 GB over, men tilbyder de øvrige størrelser.

Ifølge mediet ser det ikke ud til, at der er ændringer på kameraområdet for Pro-udgaverne. En lille nyhed er dog, at telefoto-linsen ventes at kunne tage makrobilleder i år sammen med den eksisterende mulighed via ultravidvinkel.

LÆS MERE: Android 16 er her med fokus på AI og brugeroplevelse

Forskelle ved batteri og opladning

På batterisiden står Pixel 10 Pro til at få en kapacitet på 4.870 mAh, hvilket er 100 mAh mindre end den almindelige Pixel 10 ifølge andre rygter.

Pixel 10 Pro XL får, ret oplagt, det største batteri på 5.200 mAh, hvilket også vil være det største batteri nogensinde for Google Pixel-serien.

Opladningen er 29 watt kablet opladning for Pixel 10 Pro og 39 watt kablet opladning for Pixel 10 Pro XL ifølge rygterne. Begge med 15 watt trådløs opladning via Qi2.

LÆS MERE: Google Pixel 10-serien får bedre skærme

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Google Pixel 10-serien ventes præsenteret d. 20. august med en lancering ugen efter.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple Glasses kan udkomme næste år

RYGTE: Apple Glasses ventes at blive lanceret til næste år, hvis man skal tro en leverandør.

(mere…)
Nye billeder afslører designet på iPhone 18 og iPhone Air 2

Dummy-modeller af Apples kommende iPhone 18 og iPhone Air 2 er lækket. Billederne peger på et slankere design og opgraderede kameraer.

(mere…)
Google bringer Gemini Live til Apple CarPlay

Google er klar med en opdatering til deres Gemini-app, der giver adgang til Apple CarPlay globalt.

(mere…)
Rygte: iPhone 20 Pro får det største redesign i 10 år

Apple forbereder angiveligt en massiv overhaling af designet til iPhonens 20-års jubilæum i 2027. Skærm overalt og usynlige knapper er blandt rygterne.

(mere…)
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram