De 8 vigtigste nyheder til din iPhone – iOS 18 overblik

OVERBLIK: Til efteråret udsendes den gigaopdatering til din iPhone. Vi har samlet de vigtigste nyheder i iOS 18-opdateringen.

iOS 18, iPhone
Udtrykket på hjemmeskærmen kan drastisk ændres fra iOS 18 (Grafik: MereMobil.dk / Apple)

Der er store nyheder i vente til din iPhone. En del af nyhederne kommer på basis af kunstig intelligens (AI), som bygges ind i flere funktioner på telefonen. Nogle er tydelige mens andre arbejder mere under overfladen.

Herunder har vi samlet de 8 vigtigste nyheder, plus det løse, som får størst betydning for dig som iPhone-ejer.

Disse nyheder kommer til iPhone med iOS 18

  • FLYT APPGENVEJE: På hjemmeskærmen kan du nu have ”tomme huller” og dermed placere ikonerne, hvor du vil – som på Android.
  • FARVEÆNDRINGER: Farveudtrykket på hjemmeskærmen, og apps, kan tilpasses efter hvad du kan lide.
  • KONTROLCENTER: Komplet redesign af udtrykket i Kontrolcenter.
  • GENVEJE PÅ LÅSESKÆRM: De faste genveje på låseskærmen, kamera og lommelygte, kan ændres til andre apps
  • BESKEDER: Flere emojis og mulighed for at planlægge afsendelse af en besked. RCS-protokollen implementeres så der bliver bedre kommunikation mellem Android-telefoner og iPhone.
  • MAIL-APP: Bedre kategorisering af mails
  • FOTOS-APP: Stort redesign hvor flere ting bliver mere overskuelige.
  • ADGANGSKODER: Der kommer en ny app til dine koder. Den hedder ”Adgangskoder” og erstatter Nøglering, som nu er over 25 år gammel.

Se også vores liveblog fra præsentationen

iOS 18 kontrolcenter iPhone
Kontrolcenter bliver opdateret med iOS 18 (Grafik: MereMobil.dk / Apple)

AI kommer til iPhone

Apple introducerer en række funktionaliteter, som gør brug af kunstig intelligens (AI). I Apples verden hedder det ”Apple Intelligence”.

Du kan blandt andet få hjælp til at skrive tekster i mails og få forslag til besvarelser. Oversættelser af tekster og opsummering af indhold på websites og i beskeder, er også en del af Apple Intelligence.

Der kommer desuden mulighed for at optage telefonsamtaler og bagefter få et tekstresume af samtalen.

Siri opdateres, så den gør brug af kunstig intelligens. Dermed kan man langt bedre bede telefonen udføre ting, og hvor Siri ”forstår”, hvad du mener og i hvilken sammenhæng, du mener det.

Vi vil også se, at mailoversigten i appen Mail nu vil vise et resume af mailen, fremfor de første linjer. Derfor er det muligt at kende mailens indhold, før du åbner den.

LÆS MERE: Dette er Apple Intelligence

Apple Intelligence kommer desuden til Fotos, hvor uønskede objekter kan fjernes – fuldstændig som vi har set det i Google Fotos.

OBS: Har du undersøgt, om du har den bedste pris på mobilabonementet? Tjek de aktuelle tilbud hos OiSTER her. Der er jo ingen grund til at betale mere end nødvendigt Annoncelink

ChatGPT i Phone og ny Siri

Senere følger en integration af ChatGPT 4.0 i Siri – gratis vel at mærke.

Den nye version af Siri vil i starten kun fungere på engelsk og i betafasen kommer den kun til iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max samt iPad og Mac med M1-chip og nyere.

Det vigtige her er, at Apple Intelligence kommer til at fungere på tværs af alle apps og funktioner og ikke kun Apples egne.

En anden vigtig ting er, at hovedparten af funktionerne processeres direkte på enheden og ender således ikke i skyen. Hvis Apples servere og AI-system skal bruges, bliver du først spurgt, om du vil sende informationerne.

Apple Intelligence og integration af ChatGPT 4.0 kommer senere på året.

I efteråret kan du opdatere din iPhone

Apple frigiver iOS 18 i tre faser.

  1. Betaversioner til udviklere (er frigivet)
  2. Public beta hvor alle interesserede kan hente betaversioner
  3. Offentlig frigivelse af iOS 18

I næste måned kommer den første public beta-udgave af iOS 18. Den færdige version af systemet er klar i efteråret, oplyser Apple.

Desuden forventer vi, at der i efteråret kommer nye iPhone, som fra salgspakken har iOS 18 installeret.

Det er ikke alle telefoner, som kan køre iOS 18. Her kan du se lisen over, hvilke iPhones, der kan opdateres til iOS 18. Her kan du læse flere detaljer om, hvornår du kan opdatere til iOS 18.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Apple har også præsenteret opdateringer til Apple Watch, Mac og naturligvis iPad.

Sådan laver du din egen emoji på iPhone

TIP: Hvis du vil eksperimentere med Apple Intelligence, kunne et sjovt sted at starte være Genmoji.

(mere…)
Disse telefoner kan opdateres til iOS 19

LISTE: Er din iPhone klar til iOS 19 opdateringen? Se listen over, hvilke iPhone-modeller, som kan opdateres.

(mere…)
Donald Trumps told har fyldt fly med iPhones

Apple har angiveligt fløjet en masse produkter fra både Indien og Kina til USA for at forsøge at undgå de nye toldsatser.

(mere…)
Markante ændringer på vej til iPhone

Internettet summer af rygter og spekulationer om, hvad Apple har i ærmet til den kommende WWDC-konference den 9. juni. 

(mere…)
Straftold kan hæve prisen på iPhones betydeligt

Trump kan være skyld i dyrere iPhones, da nye straftoldsatser kan betyde, at Apple må hæve prisen.

(mere…)
Ny iPhone kan få en interessant kameraændring

RYGTE: Den kommende iPhone 17 Pro får måske en særlig kameraændring på zoom-fronten.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram