Hvornår kan du opdatere din iPhone til iOS 18?

OVERBLIK: Her er de kendte tidspunkter for frigivelsen af iPhone-opdateringen, iOS 18.

iOS 18 iPhone
Med iOS 18 kan du blandt andet ændre farve på ikonerne. Systemet har en langt højere grad af tematisering, end vi tidligere har set på iPhone (Grafik: Apple)

Apple har præsenteret den næste store softwareopdatering til iPhone, samt de andre produkter i deres sortiment.

Som du måske har læst, indeholder iOS 18-opdateringen en lang række store nyheder for Apple-brugere. Det bliver f.eks. muligt at placere appgenveje frit på hjemmeskærmene, uden at være afhængig af Apples normalt låste setup.

Du vil også kunne ændre farvetemaet på alle ikonerne, men alt dette kan du læse mere om i denne artikel om iOS 18.

Spørgsmålet for mange er, hvornår iPhone kan opdateres til iOS 18?

Det korte svar er, at opdateringen frigives til slutbrugerne “til efteråret”. Det er naturligvis et lidt vagt svar.

Forgængeren, altså den nuværende version, iOS 17, blev frigivet den 18. september 2023. Apple laver sjældent store ændringer i deres udgivelsesplan. Derfor kan vi forvente, at iOS 18 sandsynligvis vil kunne installeres i september.

LÆS MERE: 8 funktioner som ændrer din iPhone til efteråret

Har du tjekket, om du betaler for meget for dit mobilabonnement? Tjek de aktuelle priser hos OiSTER Annoncelink

Apples planer for iOS 18-udgivelsen

Opdateringen til iOS 18 kommer i tre faser.

  1. Betaversioner til udviklere (er frigivet)
  2. Public beta som alle interesserede kan hente (juli 2024)
  3. Offentlig frigivelse af iOS 18 (september 2024)

Opdateringen kommer med en lang række funktioner og værktøjer, der er baseret på kunstig intelligens (AI). Her bliver det dog lidt mere uklart.

LÆS MERE: Hvad er Apple Intelligence?

Det, som Apple siger lige nu, er, at deres AI-del bliver tilgængelig for udviklere i en betafase til iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max samt iPad og Mac med M1-chip eller nyere. Det vil kun fungere, hvis sproget er indstillet til “U.S. English”.

Det fremgår ikke, om AI-funktionerne udelukkende bliver tilgængelige på disse enheder, når softwaren går fra beta til udgivelse. Vi ved heller ikke, hvad Apples planer er i forhold til understøttelse af dansk sprog.

Lige nu kan du på denne liste se, hvilke iPhones der kan opdateres til iOS 18.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Samsung lancerede en stor kunstig intelligens-pakke til Galaxy S24-serien i starten af året. Den danske sprogunderstøttelse blev lovet “senere på året”, men vi har endnu ikke set den. Uanset om vi taler om Samsung eller Apple, er dansk bare et meget lille marked, hvilket nogle gange kan forklare, hvorfor tingene tager tid.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Er dette iPhone 18? Lækket dummy viser markant nyt design

RYGTE: En påstået dummy af iPhone 18 viser et markant nyt design med et bredt kameraplateau inspireret af Pro-modellerne.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram