iPhone 17e: Se pris og specifikationer – mere lagerplads til samme pris

Apple har lanceret iPhone 17e med 256 GB lagerplads som standard til samme pris som sidste års model. Se alle de danske priser og specifikationer her.

iPhone 17e i farverne sort, hvid og soft pink med 6,1 tommer skærm.
Den nye iPhone 17e kommer med 256 GB lagerplads som standard til samme pris som sidste års 128 GB-model. (Foto: Apple)

Da jeg dækkede lanceringen af iPhone 16e sidste år, var det som det prisvenlige alternativ i serien.

I testen af iPhone 16e konkluderede vi, at det var en solid maskine, men at de 128 GB lagerplads hurtigt kunne blive en begrænsning for mange.

Den begrænsning har Apple nu effektivt fjernet med iPhone 17e, som kan forudbestilles herhjemme fra onsdag den 4. marts klokken 15.15.

Prischok: Mere plads for pengene på iPhone 17e

Den mest opsigtsvækkende nyhed er prissætningen kontra lagerpladsen.

Apple har helt skrottet 128 GB-modellen. Det betyder, at iPhone 17e nu starter på 256 GB, og det til en pris, der matcher sidste års mindste model.

Herunder kan du se sammenligningen mellem intropriserne på iPhone 16e og den nye iPhone 17e:

Model128 GB256 GB512 GB
iPhone 16e (2025)5.499 kr.6.499 kr.8.499 kr.
iPhone 17e (2026)(Udgået)5.499 kr.7.499 kr.

Du sparer altså 1.000 kroner på 256 GB-modellen sammenlignet med sidste år, mens den store udgave med 512 GB ligeledes er faldet med en tusindlap i introduktionspris.

Hurtigere 5G og Action-knap i iPhone 17e

Under motorhjelmen finder vi den nye A19-chip, der er bygget på en avanceret 3-nanometer proces. Men den største tekniske nyhed er måske det nye C1X-modem. Det er Apples egenudviklede 5G-modem, som er op til 2x hurtigere end det, vi fandt i iPhone 16e.

Samtidig er det markant mere strømeffektivt, hvilket lover godt for batteritiden.

Her er de vigtigste nyheder i iPhone 17e:

  • Action-knappen: Den dedikerede genvejsknap er nu standard og erstatter den gamle lydløs-knap.
  • Ceramic Shield 2: Skærmen er 3x mere modstandsdygtig over for ridser og har fået en ny belægning, der reducerer genskin.
  • Kamera: 48 megapixel Fusion-kamera med 2x optisk kvalitet via telefoto-crop.
  • Farver: Kommer i sort, hvid og en ny “soft pink” med mat finish.

Telefonen leveres med iOS 26, og for os i Danmark er den store nyhed, at Apple Intelligence nu officielt understøtter dansk fra dag ét.

iPhone 17e kommer i øvrigt med MagSafe-opladeteknologi.

Samtidigt med iPhone 17e introducerede Apple også en ny iPad Air, som du kan læse om her.

iPhone 17e
Her er farverne på iPhone 17e – 2026 (Foto: Apple)

FRA SE TIL IPHONE 17E: Skiftet fra SE til iPhone 17e sender endegyldigt Home-knappen og Touch ID på pension til fordel for Face ID og en moderne 6,1-tommer OLED-skærm. Med A19-chip, USB-C og 256 GB lagerplads som standard er teknologien nu lysår foran de gamle SE-modeller. iPhone 17e er ikke længere en “skrabet” genbrugsmodel, men en fuldblods smartphone, der gør den forældede SE-platform til et afsluttet kapitel.

Specifikationer: iPhone 17e vs. iPhone 16e

FunktioniPhone 16e (2025)iPhone 17e (2026)
ProcessorA18 (3nm)A19 (3nm)
Cellular ModemApple C1Apple C1X (Op til 2x hurtigere)
Start-lagerplads128 GB256 GB
SkærmbeskyttelseCeramic ShieldCeramic Shield 2 (3x stærkere)
KontrolknapLydløs-kontaktAction-knap
Skærmstørrelse6,1″ Super Retina XDR6,1″ Super Retina XDR
Hovedkamera48 megapixel Fusion48 megapixel Fusion (Opgraderet HDR)
Trådløs opladningMagSafe / Qi (7.5W)MagSafe / Qi2 (15W)

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Det er sjældent, vi ser Apple være så aggressive på prisen. iPhone 17e lander i butikkerne den 11. marts, og med de her priser ligner den lige nu det mest fornuftige køb i Apples nuværende lineup.

Apple satser stort: Bestiller 10 millioner iPhone Ultra 

Apple forventer, at deres kommende iPhone Ultra vil sælge omkring 10 millioner eksemplarer.

(mere…)
iPhone 18 Pro Max kan få markant større batteri

RYGTE: Nye oplysninger tyder på, at især iPhone 18 Pro Max får en markant batteriopgradering – mens Pro-modellen kun får mindre forbedringer.

(mere…)
iPhone Ultra kan blive forsinket – lancering som ved iPhone X

RYGTE: Den kommende foldbare iPhone kan få gentaget iPhone X-historien, når det gælder udgivelsen.

(mere…)
Apple rykker hurtigt: Fremskynder sikkerhedsopdatering for at stoppe AI-hackere

Kunstig intelligens gør det nu så hurtigt for ondsindede hackere at udvikle angrebsværktøjer, at Apple har set sig nødsaget til at ændre strategi. En stribe vigtige sikkerhedsrettelser er netop blevet sendt ud før tid.

(mere…)
iPhone 18 Pro: Her er de 10 største rygter før lanceringen

Apples kommende iPhone 18 Pro / Max ventes med nyt design, stærkere chip og forbedret kamera – her er de vigtigste rygter lige nu.

(mere…)
Apples prisstigningerne kan være langt mindre end frygtet

Den seneste uges tid har budt på nogle vilde analyser og udtalelser, når det gælder Apples prissætning og i dag er ingen undtagelse.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram