Top-10: De bedst sælgende telefoner i maj

HITLISTE MAJ 2024: Motorola bider sig hårdere fast i mellemprismarkedet for smartphones. Her kan du se salgslisterne fra teleselskaberne.

en mobiltelefon på et bord Motorola Edge 40 Neo
En af de bedst sælgende telefoner hos YouSee, i maj, var Motorola Edge 40 Neo (Foto: Motorola/PR)

Motorola kan skære et ekstra stykke kage på det danske kontor og fejre endnu en god måneds mobilsalg, hvor salget siden nytår bare er blevet bedre og bedre.

I februar og marts havde Motorola to telefoner på teleselskabernes top-10 hitlister over mobilsalget. April tegnede sig for tre modeller, mens den seneste opgørelse, maj, viser fire Moto-telefoner på top-10 listerne.

I maj ser vi fortsat Moto G34, G54 og G84 på listerne, men også en fra Edge-serien. Motorola Edge 40 Neo var nemlig blandt de bedst sælgende telefoner hos YouSee i april.

På MereMobil.dk anmeldte vi Edge 40 Neo tilbage i november med fem ud af seks stjerner. Vi taler om en telefon med fornuftige kameraer, IP68-certificering, god skærmoplevelse og hurtigopladning.

Her kan du læse testen af Motorola Edge 40 Neo. Se også videoanmeldelsen hvor jeg sammenligner Edge 40 Neo op mod OnePlus Nord 3.

Siden marts har OnePlus kun været repræsenteret hos teleselskaberne, blandt de bedst sælgende mobiler, med OnePlus Nord CE3 Lite.

OBS: Har du undersøgt, om du har den bedste pris på mobilabonementet? Tjek de aktuelle tilbud hos OiSTER her. Der er jo ingen grund til at betale mere end nødvendigt Annoncelink

Hvorfor har Moto fremgang?

Det er svært at sige præcist, hvorfor Motorola oplever fremgang.

Sandsynligvis handler det om, at Motorola investerer flere penge hos teleoperatørerne, hvilket giver gode hyldepladser, placeringer i kataloger samt flere tilbudskampagner og generelt et større fokus fra de ansatte i butikkerne.

… måske har flere mobilkøbere også fået øjnene op for, at de billigere telefoner er ret gode?

Motorola har altid været kendetegnet ved, at de helhjertet satser på særligt mellemklasse-telefoner, mens andre producenter ofte har betragtet det som et nødvendigt onde, der sjældent har fået meget kærlighed. Det er i hvert fald min analyse.

Se hitlisterne fra teleselskaberne herunder.

Maj 2024: De 5 mest populære smartphones

  • iPhone 13
  • iPhone 14
  • iPhone 15
  • iPhone 15 Pro
  • Motorola Moto G84

Listen over de fem mest populære smartphones er sorteret alfabetisk på basis af data fra 3, Telia, Telenor og YouSee.

Salgshitlister fra teleselskaberne: Maj 2024

3 (Hi3G Danmark)

  1. IPhone 15 Pro
  2. Motorola Moto G34
  3. IPhone 15
  4. IPhone 14
  5. IPhone 15 Pro Max
  6. Samsung Galaxy S24 Ultra
  7. Samsung Galaxy S24
  8. IPhone SE
  9. Samsung Galaxy A15
  10. Samsung Galaxy A35

Telenor

  1. Motorola Moto G84
  2. IPhone 13
  3. IPhone 15 Pro
  4. OnePlus Nord CE3 Lite
  5. IPhone 15
  6. Samsung Galaxy A15
  7. IPhone 14
  8. IPhone 15 Pro Max
  9. Samsung Galaxy A25
  10. IPhone SE

Telia

  1. IPhone 13
  2. IPhone 15
  3. IPhone 15 Pro
  4. Motorola Moto G84
  5. Samsung Galaxy S24 Ultra
  6. Samsung Galaxy A25
  7. IPhone 15 Pro Max
  8. Google Pixel 8A
  9. Motorola Moto G54
  10. Samsung Galaxy S23 FE

YouSee

  1. IPhone 15
  2. Motorola Edge 40 Neo
  3. Samsung Galaxy A25
  4. Samsung Galaxy S24+
  5. Samsung Galaxy S24
  6. IPhone 15 Pro
  7. IPhone 14
  8. Xiaomi Redmi 12
  9. IPhone 13
  10. IPhone SE

Mere til historien

Mobilproducenterne oplyser ikke til offentligheden, hvor mange eksemplarer der sælges af hver telefon. Producenter, såvel som teleselskaber, kender dog tallene – også konkurrenternes salgstal. Hitlisterne er leveret til MereMobil.dk af teleselskaberne på basis af månedens salg.

Top-10: De mest solgte telefoner i april

HITLISTE APRIL 2024: Motorola styrkede sin position på det danske marked med tre modeller i top-10 hos teleselskaberne.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i marts

HITLISTE MARTS 2024: Her kan du se hvilke telefoner, der i marts solgte bedst hos teleselskaberne i Danmark.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i februar

HITLISTE FEBRUAR 2024: Det blev en god måned for Motorola og OnePlus.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i januar

HITLISTE JANUAR 2024: Hvor er Google Pixel? Se hitlisterne her.

(mere…)
De mest solgte telefoner i 2023

HITLISTE 2023: Her kan du se, hvilke telefoner der solgte bedst i 2023 hos teleselskaberne.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i december

HITLISTE DECEMBER 2023: Godt salg af Samsung Galaxy S23-serien og naturligvis iPhone, men Motorola flytter på sig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram