iPhone Duo overrasker: Stormer ind på hitlisten efter 9 dage

HITLISTER: Apple sidder tungt på tronen med iPhone 18 Pro. Månedens helt store overraskelse er dog den svinedyre iPhone Duo, som efter få salgsdage allerede blander sig i toppen hos to teleselskaber.

iPhone Duo med refleksfri inderskærm
iPhone Duo overrasker på de danske salgslister efter blot ni salgsdage i oktober. (Foto: MereMobil.dk)

Ser man på oktobersalget hos YouSee, Telenor, Norlys og 3, er iPhone 18 Pro Danmarks mest solgte mobil, skarpt forfulgt af iPhone 18 Pro Max.

Men det mest opsigtsvækkende på månedens hitlister er Apples nye foldbare debutant, iPhone Duo, der koster fra 17.999 kroner.

Selvom iPhone Duo først ramte butikkerne den 23. oktober og samtidig lider af voldsomme leveringsproblemer, stryger den direkte ind på en femteplads hos 3 og en niendeplads hos Telenor.

Det er en bemærkelsesværdig placering efter blot ni salgsdage i oktober – ikke mindst for en telefon til næsten 18.000 kroner.

Modtagelsen lægger samtidig et mærkbart pres på Samsung, der gennem flere år har været den dominerende producent af foldbare telefoner.

Mens det estimeres, at iPhone Duo kan erobre 30 procent af markedet for foldbare telefoner, har Samsung i oktober ingen foldbare modeller på de fire danske hitlister.

Apple har dermed fået en stærkere start på det danske marked for foldbare telefoner, end Samsung formentlig havde håbet på.

Spændende hardware, men apps skuffer

Den stærke salgsstart kommer på trods af markante kompromiser.

I min test af iPhone Duo roser jeg den geniale, refleksfrie inderskærm, men kritiserer blandt andet manglen på optisk telezoom og Face ID.

Værre står det til med softwaren.

Vores store app-test viser, at uundværlige danske hverdagsapps som MobilePay, MitID og e-Boks endnu ikke er optimeret til den store skærm.

Man betaler altså spidsen af en jetjager for hardwaren, men må i flere tilfælde leve med forstørrede iPhone-apps, indtil udviklerne får tilpasset dem til det foldbare format.

Kan det betale sig at købe iPhone Duo med et dyrt abonnement?

Når man kigger på teleselskabernes hitlister, er det tydeligt, at de dyre telefoner ryger over disken – ofte sammen med et forholdsvis dyrt abonnement.

Med en vejledende pris på 17.999 kroner for iPhone Duo er det fristende at lade teleselskabet tage en del af den store forudbetaling. Men er det egentlig en god forretning at binde sig i seks måneder?

Vi har på MereMobil.dk regnet på tallene, og resultatet er overraskende.

Vores beregninger viser nemlig, at et ”dyrt” abonnement hos et af de store selskaber faktisk kan spare dig for næsten 1.400 kroner sammenlignet med at købe telefonen kontant og supplere med et billigt lavprisabonnement.

Top-5: Her er de mest solgte smartphones i oktober 2026

  1. iPhone 18 Pro
  2. iPhone 18 Pro Max
  3. Samsung Galaxy A17
  4. iPhone 17
  5. iPhone 17 Pro

Kilde: Teleselskaberne, oktober 2026.

Hitlisterne: Oktober 2026 hos 3, Norlys, Telenor og YouSee

YouSee

  1. Samsung Galaxy S26 FE
  2. iPhone 18 Pro
  3. Samsung Galaxy A17
  4. iPhone 17e
  5. iPhone 17 Pro
  6. Samsung Galaxy A37
  7. iPhone 17
  8. iPhone 18 Pro Max
  9. iPhone 16e
  10. Motorola Moto G77

Telenor

  1. iPhone 18 Pro
  2. iPhone 18 Pro Max
  3. Samsung Galaxy A17
  4. iPhone 16e
  5. iPhone 17 Pro
  6. Motorola Moto G77
  7. iPhone 17 Pro Max
  8. iPhone 17
  9. iPhone Duo
  10. Samsung Galaxy A57

Norlys

  1. iPhone 18 Pro
  2. iPhone 18 Pro Max
  3. iPhone 17 Pro
  4. Samsung Galaxy S26
  5. Samsung Galaxy A17
  6. iPhone 17
  7. iPhone 17e
  8. Google Pixel 10 Pro
  9. iPhone 16e
  10. Samsung Galaxy S25 FE

3 (Hi3G Danmark)

  1. iPhone 18 Pro
  2. iPhone 18 Pro Max
  3. iPhone 17
  4. Samsung Galaxy A27
  5. iPhone Duo
  6. Motorola Moto G77
  7. iPhone 17e
  8. Samsung Galaxy S26
  9. iPhone 16e
  10. iPhone 16

LÆS MERE: Vi testede populære apps på iPhone Duo: Se resultatet

Mere til historien

Producenter af mobiltelefoner offentliggør sjældent modelspecifikke salgstal. De ranglister, der vises på MereMobil.dk, er baseret på månedlige salgsdata indsamlet direkte fra danske teleselskaber og giver et aktuelt billede af markedets udvikling.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Top-10: De bedst sælgende mobiler hos teleselskaberne i september 2026

HITLISTER: iPhone 18 Pro går direkte ind som nummer ét hos alle fire teleselskaber. Også Pro Max får en stærk start trods priser fra henholdsvis 10.999 og 12.299 kroner.

(mere…)
Top-10: Her er de mest solgte mobiler i Danmark i august 2026

HITLISTER: August-hitlisterne fra de danske teleselskaber byder på flere overraskelser. Google får igen flere modeller med, mens Samsung tager vigtige førstepladser. Samtidig er de dyre nyheder som Pixel 11 Pro og Galaxy Z Fold8 fraværende fra top-10-listerne.

(mere…)
Apple fastholder grebet om mobilsalget trods Samsung-comeback

HITLISTER: Juli bød på stærke placeringer til Samsungs Galaxy S26-modeller og en overraskende debut fra Google Pixel 10 Pro, men iPhone 17-serien dominerer fortsat hos de danske teleselskaber.

(mere…)
Mest solgte mobiler april 2026: Motorola vipper iPhone af pinden hos stort teleselskab

HITLISTER: Selvom iPhone 17-serien dominerer bredt, så har april budt på en overraskelse. Motorola har formået at erobre førstepladsen hos et af landets største selskaber – en bedrift vi sjældent ser i Danmark.

(mere…)
iPhone 17e storhitter: Mest solgte mobiler

HITLISTE: Selvom iPhone 17e kun har været i butikkerne i 20 dage, dominerer den salgslisterne i marts. Se hele top-10 over de mest populære smartphones.

(mere…)
Mest solgte mobiler: S26 Ultra markerer sig – og Motorola holder fast på mellemklassen

HITLISTE FEBRUAR 2026: Markante ryk: Samsungs topmodel ramte top-10 allerede før butikssalget, mens Motorola cementerede deres magt i mellemklassen og gør klar med en fed luksusmobil.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram