Her er den bedste GPS-styrede robotplæneklipper

TEST: Virker de GPS-styrede robotplæneklippere? Jeg har gennemtestet Segway, Stiga og Ecoflow.

den bedste GPS-styrede robotplæneklipper

I årevis har vi haveejere været afhængige af en ledning i kanten af græsplænen, hvis vi ville slippe for at slå græs manuelt. I en tid hvor vi omgiver os med satellitter og kommunikerer med smartphones fra et hvilket som helst sted på kloden, virker kablet som et teknologilevn.

GPS-styrede robotplæneklippere er heldigvis på vej ind, men fungerer de? Eller spiser de blomsterbedet? Det har jeg testet!

Hen over sommeren har jeg i mit 430 kvm. græsplæneområde, omkring vores parcelhus, på skift kørt med tre forskellige robotter, som lover, at de selv finder rundt haven.

Modellerne jeg har testet er:

🌱 TJEK PRISEN PÅ ROBOTPLÆNEKLIPPERE fra Gardena, Segway, Robomov og AL-KO. Se udvalget af robotter til græsplænen her Annoncelink

Tosser ikke tilfældigt rundt

Robotterne ved hele tiden, hvor de er. Kommunikationen foregår via positionssatellitterne, som hænger cirka 20.000 kilometer over Jordens overflade. En indbygget mobilforbindelse gør robotten i stand til at udveksle data med appen og de bagvedliggende cloudservices.

De fleste almindelige robotplæneklippere kører tilfældigt rundt på plænen inden for den afgrænsede kablede ramme. De ved ikke, hvor de er, eller hvor de skal hen, men over tid formår de at klippe hele græsplænen. Tilfældighedsmønstrene gør, at robotten skal køre i mange timer, i mange dage om ugen, for at nå alt.

Robotter med navigation derimod kører i baner (eller mønstre), som du selv manuelt ville lave med en plæneklipper. Udover, at det kun tager et par timer at klippe hele min plæne, så slider det mindre på knive, motor og ikke mindst batteriet.

Alle klipper flot

Ingen af de testede robotter klipper dårligt. Uanset model så bliver græsplænen pæn og med et flot kørselsmønster.

Hvis du vil klippe kablet, skal du være klar på at betale MANGE penge for det. Maskinerne er nemlig temmelig dyre.

HUSK DETTE: Succesfuld robotklipning kræver, at knivene hele tiden er skarpe. Du skal derfor forny knivene adskillige gange i sæsonen, så du sikrer, at græsstråene klippes og ikke rives over. Du skal huske, at du kun må klippe en tredjedel af stråets længde ad gangen. Ellers bliver stråene gule i enderne. Den optimale længde for en almindelig parcelplæne er 4-5 centimeter.


STIGA A1500

Stiga A1500 robotplæneklipper
Stiga klipper flot, men du skal være forberedt på et løbende abonnement (Foto: Stiga)

Den gule farve pryder ikke ligefrem i haven, men bag signalfarven gemmer sig en effektiv robot.

Testen startede op ad bakke, da signalmodtageren til navigationen kræver ophængning på et stabilt underlag. Min robotparkering er langs hækken, væk fra huset og skur.

Da der ikke medfølger en ’antennemast’, var gode råd dyre. Løsningen blev montering af antennen på et stort bræt, som jeg måtte lægge i toppen af bøgehækken. Udfordringen er, at antennen ikke må flyttes, da det så flytter det virtuelle kort over haven inde i appen. Dermed risikerer du at kvæste naboens tulipaner.

Opsætningen af maskinen og opbygning af kortet til navigationen gik heldigvis smertefrit.

I appen kan du oprette no-go-zoner som trampoliner, blomsterbede og pools. Det er også her, at flere klippeområder oprettes. Appen er fin, men lidt sløv og ikke prangende i dens design.

Når alt er konfigureret, får du en flot græsplæne, hvor du tilmed kan bede maskinen køre i andre mønstre end de klassiske baner.

Stiga er et veletableret varemærke, hvilket jeg synes er en fordel, når vi taler om SÅ dyr teknologi. Du kan være ret sikker på at blive serviceret fremover med f.eks. reservedele eller almindelig kundesupport.

Det største problem er, at robotten kræver et løbende abonnement. Betaler du ikke, så står din gule ven stille.

Ved købet medfølger 750 klippetimer, der gælder ét år frem. Derefter skal du købe flere klippetimer.

Den mindste pakke koster 225 kroner og inkluderer 200 klippetimer. Alt efter plænens størrelse vil det nok række til én græssæson – måske mere.

Det er som sådan ikke prisen, der irriterer mig. Det er princippet om, at Stiga kan vælge at ændre priser og betingelser samt at hardwaren er ubrugelig uden abonnementet. Du kan ikke skifte SIM-kort eller udbyder, da klippetiden og SIM-kort er bundet op på Stiga Cloud-services.

Køb af klippetimer inkluderer ikke f.eks. gratis klinger eller lignende.

  • PRIS: 22.000 kroner
  • PLÆNESTØRRELSE: Op til 1.500 kvm.
  • KARAKTER: 4 / 6 stjerner

FLERE DETALJER: Mere om Stiga A1500


ECOFLOW BLADE

EcoFlow Blade robotplæneklipper
EcoFlow Blade robotplæneklipper ser virkelig sej ud, men virker ikke gennemprøvet (Foto: MereMobil.dk)

Min søn på 5 år siger, at den ligner en traktor! Dens futuristiske design vækker med garanti opsigt på villavejen.

Opsætningen var lidt bøvlet, da appen virkede ufærdig med mange fejl til følge. Én fejl i kortlægningen og du skal starte forfra. Mega irriterede! Der medfølger en holder til antennen og en forholdsvis lang ledning, så modtageren kan placeres, hvor der er bedst satellitdækning.

Jeg har i testperioden klippet mit eget og naboens græs – i alt omkring 720 kvm.

Min idé var, at lave to områder; min og deres have. Jeg ville køre med forskellige intervaller, da plænerne ikke vokser lige hurtigt. Sådan gik det bare ikke.

Specifikationen siger, at der som minimum skal være en 0,6 meters afstand mellem to græsområder. I praksis har jeg haft større afstand. Alligevel lagde systemet de to områder sammen til ét.

Heldigvis fungerede no-go-zonerne fint.

Der er intet abonnement forbundet med brugen af robotten. EcoFlow lover desuden livstidslevering af knive til maskinen, samt nye strøm- og tilslutningskabler, hvis disse skulle gå i stykker.

EcoFlow Blade har alt den fede teknologi og den hardwaremæssige platform til at levere en futuristisk robotplæneklipper, der holder langt ind i fremtiden, men du skal vente lidt med at købe, da softwaren opleves buggy. Jeg vil gerne se, hvor dedikeret producenten er til softwarevedligehold, før jeg sender haveejerne i denne retning.

Der er ingen udgifter til mobilforbindelse, som er indbygget, eller anden type abonnement.

  • PRIS: 22.500 kroner
  • PLÆNESTØRRELSE: Op til 3.000 kvm.
  • KARAKTER: 3 / 6 stjerner

FLERE DETALJER: Mere om Ecoflow Blade


SEGWAY NAVIMOW H1500E

Segway Navimov robotplæneklipper
Segway Navimov robotplæneklipper kan også køre, selvom du ikke tegner et abonnement (Foto: Segway)

Den flotteste robot i testen; klassisk og moderne på samme tid. I forhold til konkurrenterne er også appen federe og mere overskuelig.

Kortlægningen af haven er let. Det er enkelt at oprette no-go-zoner. Du bliver hurtigt fan!

Antennen kommer med en ’mast’, men ledningen er ALT for kort, særligt hvis du har problemer med at få god dækning og må flytte antennen. Et antenneudvidelseskit kan dog tilkøbes.

Hvis du har to adskilte plæner, kan du oprette to områder og endda få maskinen til at køre hen over fliser, for at komme til og fra det sekundære område. Du kan ikke klippe ét område efter én tidsplan og klippehøjde og det andet efter en anden plan. Det er irriterede, da to plæneområder ikke nødvendigvis har behov for lige meget klipning. Lad os håbe, at dette ændres i en kommende softwareopdatering.

Til gengæld kan du redigere områderne i appen, uden at slette de ’kort’, der allerede er lagret.

Robotten kommer online via en indbygget mobilforbindelse, som kræver abonnement, eller Wi-Fi forbindelse. Du kan ikke selv skifte SIM-kort. Der er ét års abonnement med ved købet. Herefter koster det cirka 225 kroner for et år.

Vælger du ikke at forlænge abonnementet efter det første år, vil robotten stadig virke fuldt ud, hvis den har Wi-Fi forbindelse. Den eneste undtagelse er tyverisikringen, der kræver mobiladgang via 4G.

Det er positivt, at Segway stadig kører, selvom du ikke vælger at tegne abonnementet.

Hvis Navimow møder en forhindring kører den ind i forhindringen og forsøger at undvige. Det kan undgås ved at tilkøbe VisionFence, der er et slags kamera. Med VisionFence vil robotten finde en vej udenom og ikke støde ind i ting. VisionFence er en ekstraudgift til 2.499 kroner, som burde have været indbygget i produktet fra starten.

Segway Navimow har nogle mangler, men er dog stadig testens mest gennemførte produkt og til den skarpeste pris.

  • PRIS: 14.999 kroner + 2.499 kroner til kamera (valgfrit)
  • PLÆNESTØRRELSE: Op til 1.500 kvm.
  • KARAKTER: 5 / 6 stjerner (TESTVINDER)

FLERE DETALJER: Mere om Segway Navimow


Dommen: Her er den bedste robotplæneklipper uden kanttråd

segway bedst i test

Det er stadig dyrt at slippe for kablet og for alle robotterne gælder, at det er relativt ny teknologi, der langt fra altid opleves som gennemtestet.

Stiga halter på appdesignet og betalingsmodellen. EcoFlow virker som et produkt, der stadig er i testfasen. Segway kræver dyrt ekstraudstyr for at nå sit topniveau.

Jeg er ikke i tvivl om, at Segway har det bedste produkt og den mest spiselige prissætning. Segway Navimow H1500E er bedst i test!

Aktuelle priser på Segway Navimow H1500E

Herunder kan du se dagspriserne på Segway Navimow H1500E.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Mere til historien

Har du i dag en kablet robotplæneklipper, der fungerer, skal du ikke skifte nu. Er du ny på robotklipning så overvej kraftigt at købe en kablet robotplæneklipper, som er markant billigere – selv hvis du vælger en topmodel med app-integration.

Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
5 billige hovedtelefoner med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Philips Hue lancerer nye lamper op opgraderer Sync Box

OVERBLIK: Her er de seneste nyheder og opdateringer fra Hue på smartbelysning.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Apples nye satsning: En iPad til din væg?

RYGTE: Er Apple på vej med en kontrol-skærm til væggen?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram