Produktion af mobiltelefoner er tilbage i Europa

Der garanteres at hverken hardware, software eller data har været i berøring med USA eller Asien.

nokia XR21
Hvis man zoomer ind på billedet, så kan man se, at HMD Global ikke nøjes med at indgravere “Made in Hungary” på bagsiden af mobiltelefonen. Der står også “Made in Europe”. (Foto: HMD Global)

“Made in Hungary”. Det var nok ikke ventet, at produktionen af mobiltelefoner ville blive genoptaget i Europa. Foreløbig.

Men det er netop det, der er sket. Det oplyser HMD Global, som dermed vil kunne stemple de kommende Nokia-telefoner med “Made in Hungary”.

Hvor meget der reelt er ren produktion oplyses ikke, men i en pressemeddelelse skriver HMD Global, at Nokia-telefonen er modellen XR21 og således en 5G-smartphone. XR21 italesættes som 2023’s svar på den legendariske Nokia 3310 og således en slidstærk telefon.

Her kan du læse mere om Nokia XR21.

– “Den europæiske strategi sker for at imødekomme virksomheders stigende behov for at have data og produkter, som er lagret og produceret i Europa,” skriver HMD Global.

Jean-Francois Baril, medstifter, bestyrelsesmedlem og administrerende direktør hos HMD Global, kalder den ungarske Nokia-produktion for “en milepæl for os”.

En af de andre nyheder fra HMD Global er, at de ikke kun vil levere “Nokia-telefoner”, men også telefoner i eget navn.

Europa og kun Europa

HMD Global skriver videre, at fabrikken i Europa er etableret for at imødekomme et erhvervsliv, der ønsker enheder, som er mere sikre og holder længere. Således vil hver enkelt enhed gennemgå strenge software- og malwaretest i Europa, for at imødekomme anmodninger om yderligere sikkerhed.

– “Ligeledes har HMD Global særlig fokus på, at data opbevares sikkert i EU: Med fokus på softwaresikkerhed og privacy by design er forbruger- og virksomhedsdata fra alle smartphones fremstillet af HMD blevet lagret og behandlet på HMD’s servere i Finland siden 2019,” fremgår det af pressemeddelelsen.

en fabrikshal
Her et pr-foto for HMD Globals europæiske produktion af mobiltelefoner. (Foto: HMD Global)

Det betyder, at virksomheder har en reel mulighed for at tilvælge en smartphone, hvor både hardware, software og gemt data alt sammen er produceret og gemt inden for Europas grænser, og hverken bliver sendt til USA eller Asien.

Den europæisk producerede Nokia XR21 er desuden designet ud fra et bæredygtigt mantra: Telefonen har en MIL-STD 810H-certificering fra det amerikanske forsvar og IP69K-certificering, så den med garanti kan holde til vand, støv, at blive tabt og høje temperaturer.

Telefonen er blandt andet lavet af 100 procent genanvendt aluminium og den europæiske fabrik har et højere fokus end tidligere på at skabe en mindre miljøpåvirkelig produktion, meddeler HMD Global.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Nokia XR21 og er en ultra hårdfør smartphone, som kan holde til alt, hvad du måtte udsætte den for. Det lover HMD Global. Læs mere om telefonen her

HMD Skyline er en realitet – ny og prisvenlig

Den første “powerfulde” smartphone fra HMD er en realitet. Se pris og specifikationer her på HMD Skyline.

(mere…)
Atter fremgang i salget på smartphone-markedet

Efter et fald i salget de seneste tre år er der igen fremgang i salget af smartphones. Det er 5G som rykker.

(mere…)
Fritidsaktiviteter byttes ud med sociale medier

Det fylder mere for børn i 7. klasse, at være på mobilen eller computeren end at være sammen med vennerne fysisk eller dyrke sport.

(mere…)
Pas på smartphonen i solen

Smartphonen er ikke ligeså vild med solen, som du måske er. Husk pas på, så telefonen ikke overopheder.

(mere…)
Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

(mere…)
HMD teaser for Nokia 3210

Det tyder på, at HMD inden længe vil lancere en ny version af den meget ikonisk og højt elskede (af mange) Nokia 3210.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram