Nokia XR21 – en smartphone du ikke kan ‘slå ihjel’

Nokia XR21 skrives som en smartphone-version af Nokia 3310.

Nokia XR21 (Foto: HMD Global)
Nokia XR21 (Foto: HMD Global)

En ny smartphone fra HMD Global har set dagens lys. Der er tale om en, som kan holde til mere end de fleste. Telefonen hedder Nokia XR21 og er en ultra-hårdfør smartphone.

Ifølge HMD Global, så kan den holde til alt, hvad du måtte udsætte den for.

I pressemeddelelsen kaldes Nokia XR21 for en smartphone-udgave af den legendariske Nokia 3310.

Den nye XR21 er designet fra bunden med det formål at være hårdfør og holde til alt, hvad du udsætter den for, så du ikke behøver frygte en ødelagt smartphone, hvis den falder ud af lommen.

LÆS OGSÅ: Ny reparationsvenlig smartphone – mød Nokia G22

Nokia XR21 er støv- og vandtæt. Batterilevetiden er op på imod 72 timer.

Telefonen er produceret i 100 procent genbrugt aluminium, mens glasset er Corning Gorilla Glass Victus, som er et af de mest hårdføre på markedet. Bagsiden er ”stødsikker”. Den skulle også være til at betjene med våde hænder og handsker.

Nokia XR21 (Foto: HMD Global)
Nokia XR21 (Foto: HMD Global)

-”Nokia XR21 er så hårdfør, at den kan klare at blive skudt af en 80 grader varm, 100-bar vandstråle, uden at den går i stykker. Og vi er så selvsikre over telefonens holdbarhed, at vi inkluderer en 1-års skærmskiftgaranti, hvis skærmen skulle gå i stykker,” siger Adam Ferguson, produktmarketingsansvarlig hos HMD Global.

Telefonen har militærstandarden MIL-STD 810H, samt IP68/IP69K.

Nokia XR21 specifikationer

Nokia XR21 (Foto: HMD Global)
Nokia XR21 (Foto: HMD Global)
  • Skærm: 6,49 tommer FHD+, 20:9 format, 1080 x 2400 pixels, 120 Hz, 550 nits
  • Styresystem: Android 12
  • Processor: Snapdragon 695 5G
  • Kamera: 64 megapixels hovedsensor, 8 megapixels ultravidvinkel
  • Frontkamera: 16 megapixels
  • RAM: 6 GB RAM
  • Hukommelse: 128 GB intern hukommelse
  • Fysiske mål: 168,0 x 78,58 x 10,45 mm
  • Vægt: 231 gram
  • Batteri: 4.800 mAh
  • Andet: 3,5mm jackstik

Galleri: Nokia XR21

2023’s svar på Nokia 3310

HMD Global mener, at Nokia XR21 kan sammenlignes med den legendariske Nokia 3310, der var kendt for, at være udødelig.

Nokia XR21 kan også klare temperaturudsving fra -20 til +55 grader, hvilket er ret unormalt. De fleste smartphones har det bedst i temperaturer mellem 0 og 35 grader – gerne ikke direkte sollys osv.

Nokia T21 – ny Android-tablet til familien

Nokia XR21 kommer med AI-understøttede funktioner, som f.eks. Nokia Night Mode 2.0, AI Portræt-funktion samt Flash Shot. Dette er funktioner, som hjælper dig med at fange de rette minder i høj kvalitet.

Nokia XR21 (Foto: HMD Global)
Nokia XR21 (Foto: HMD Global)

Derudover har den OZO Playback, hvilket giver telefonen langt bedre højttalerlyd, som kan spille op imod 98 dB stereolyd, så alle kan høre musikken ved teltet om aftenen.

Og så får man fire års månedlige sikkerhedsopdateringer, tre års styresystemsopdateringer – samt tre års garanti og 1 års skærmskiftegaranti med i købet.

Nokia XR21 kommer i farverne Pine Green og Midnight Black fra den 3. maj 2023) Den har en vejledende pris på 4.299 kroner uden abonnement.

Mere til historien

I 2017 kom Nokia med en “ny Nokia 3310”, men den nåede langt fra samme succes, som den oprindelige. Du kan læse vores test af Nokia 3310 (2017) vs. den oprindelige Nokia 3310 her.

HMD klar med den første smartphone-kollektion

HMD, du ved dem med "Nokia", er klar med deres første egen kollektion. Læs om den her.

(mere…)
Comeback til ikonisk Nokia-telefon

Det varer ikke længe før, at en ikonisk Nokia-telefon ventes at blive lanceret i ”nye klæder”.

(mere…)
Pink Barbie Flip-telefon kommer til sommer

HMD annoncerede ved Mobile World Congress et samarbejde med Mattel og afslørede ”Barbie-mobilen”.

(mere…)
Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Nokia lukker som telefonmærke

Det er slut med Nokia som telefonmærke (opdateret)

(mere…)
Nokia-mobil får flot anerkendelse

Som den eneste mobiltelefon er bæredygtig Nokia-model landet på prestigefyldt liste.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram