Få fuld kontrol over din mad – og brug mindre strøm

Odense-firma lancerer verdens første kogeplade med præcis temperaturstyring.

en pande, bacon og en kogeplade
Ztove lancerer sin første egenproducerede induktionskogeplade. (Foto: Ztove/PR)

Rigtige køkkenelskere går ikke ned på udstyr. Heller ikke på “smartkøkken” og “intelligent køkkenudstyr”, hvor for eksempel kogepladen “taler” trådløst med potter og pander.

Det har vi testet grundigt med universal-krydderiet bacon, hvor odenseanske Ztove imponerede vores egen “køkkensnedker” og test-ekspert John G. – og det virker, skal vi hilse og sige.

Nu er samme Ztove klar med det virksomheden lancerer som “verdens første kogeplade med præcis temperaturstyring”.

Nå! Tænker du så. Og grubler videre, og tænker måske at dit grej da ikke har problemer med, at holde varmen.

Men Ztove præsenterer nu sin første egenproducerede induktionskogeplade, som kommunikerer direkte med indbyggede temperaturfølere i de medfølgende gryder og pander.

Ztoves nøjagtige styring af temperaturen giver nye gastronomiske muligheder, fremgår det af det udsendte pressemateriale.

For eksempel skiller hollandaisesovs aldrig, når gryden er indstillet til præcis 60 grader, skriver Ztove og uddyber:

– “Teknologien garanterer en konstant og nøjagtig temperatur med præcision på helt ned til én grad. Det åbner for en velsmagende verden med knasende sprød friture, mørt saftigt kød, frembragt med tilberedningsteknikken sous vide og andre temperatur-sensitive metoder direkte i pande og gryde. I hverdagen garanterer Ztove appen perfekte ris eller kartofler med kun ét klik”.

Sidegevinst til “energnieren”

En ikke uvæsentlig sidegevinst ved den præcise temperaturstyring er, at du samtidig sparer over en tredjedel strøm, garanterer Ztove.

– “Generelt bruger vi alt for meget strøm, når vi laver mad. På et almindeligt komfur styrer vi ikke temperaturen – vi sigter bare. Vi skruer hele tiden op og ned og det bruger en masse energi”, forklarer Charlotte Hybschmann Jacobsen, direktør i Ztove, i pressemeddelelsen.

en person putter kød i en gryde.
Ztove-kogepladens design og udtryk er heldigvis klassisk, og ligner de fleste andre kogeplader. (Foto: Ztove/PR)

Hun kommer med følgende velkendte eksempel fra de daglige kokkerier: Vi sætter låget på skrå, når vi koger pasta, ris eller kartofler. Det bruger cirka 60 procent mere energi, end når låget slutter tæt.

– “Vi har målt strømbesparelse på op til 38 procent ved kogning af kartofler med vores teknologi og app,” udtaler Charlotte Hybschmann Jacobsen og tilføjer:

– “Du indstiller bare temperaturen, lægger låg på og kan være helt tryg ved, at intet koger over.”

Ztoves angreb på opfattelsen af køkkenudstyr kan betyde, at du rydder op i skabene og sætte en række af dine elskede køkkenmaskiner til salg på brugtmarkedet.

Den nye teknologi erstatter nemlig blandt andet din sous vide-maskine, chokoladesmelteren, riskogeren, æggekogeren, frituregryden og popcornmaskinen. Bare for, at nævne nogle. Alle disse maskiners funktioner kan nemlig udføres i den gryde, der følger med, når man har investreret i Ztoves nye kogeplade.

App-styret

For at lette overgangen fra gammeldags madlavning til madlavning med temperaturstyring har Ztove udviklet en app med styring, tips og opskrifter.

I appen findes blandt andet en temperaturguide, som viser de optimale temperaturer for almindelige ingredienser, og programmer, der er udviklet til at gøre hverdagen nemmere.

Et eksempel, som erstatter riskogeren: Man hælder nu blot ris, vand og salt i gryden, sætter den på blusset og starter programmet. Appen ved, at når temperaturen rammer 110 grader i grydens bund, er alt vand fordampet og risen er færdig. Temperaturen sænkes derefter automatisk til 65 grader, så risene holder sig varme indtil servering.

Hør mere om Ztove i denne podcastepisode

Mere til historien

Med pander eller gryder, som ikke er fra Ztove, virker kogepladen som en normal induktionskogeplade.

Samsungs mobile tv-skærm er ligegyldigt, men totalt fantastisk | TEST

TEST: Det lignede først et ligegyldigt nicheprodukt, men efter nogle uger med Samsung The Movingstyle i køkken, stue og på terrassen er jeg ikke længere i tvivl: Idéen er virkelig god.

(mere…)
Worx WR340E test: Stærk robotplæneklipper med fedt ekstraudstyr

(mere…)
Ny Google Home-højttaler: Gemini, 360° lyd og dansk pris

Googles nye Home-højttaler er bygget på Gemini, lover mere naturlig dialog og bedre lyd – og lander i Danmark til 899 kroner.

(mere…)
Ny Google Home Speaker lækket: Lancering kan være tæt på

Google har ikke lanceret en ny smarthøjttaler i over seks år. Nu peger en lækage på, at en ny Google Home Speaker endelig kan være på vej.

(mere…)
Xiaomi lancerer smart home-produkter: Robotstøvsuger, TV og hvidevarer

Xiaomi udvider deres smart home-satsning med fem nye produkter, herunder TV, robotstøvsuger og hvidevarer, der kan styres via app og stemme.

(mere…)
Slut med at glemme vasketøjet: Sådan får du hjemmet til at arbejde for dig


Det smarte hjem har længe føltes som en samling af isolerede gadgets, der hver især kræver din opmærksomhed og en ny app. Men Samsung har en anden vision for 2026. Her rykker teknologien ind i baggrunden for at løse de små, irriterende hverdagsudfordringer – helt uden at du skal løfte en finger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram