4,3 mia. mennesker ejer en smartphone
Rapport afslører store globale forskelle i udbredelsen af smartphones. Millioner bruger stadig mobiler med trykknapper.
Omkring 4,3 milliarder mennesker ejer i dag en smartphone. Det fremgår af brancheorganisationen GSM Associations (GSMA) seneste rapport; Mobile Internet Connectivity Report.
4,3 milliarder svarer til 55 procent af verdens befolkning, men samtidig afslører rapporten ikke overraskende, at det er i vores del af verden, at den mobile enhed er mest udbredt. Det er også her, at tilgængeligheden til mobilt internet er størst.
Således har cirka 3,4 milliarder mennesker ingen mobil internetforbndelse. For eksempel er 59 procent af befolkningen i Afrika syd for Sahara ikke online. I Sydasien er 52 procent ikke er online.
Størstedelen af brugerne i Afrika syd for Sahara er afhængige af 3G-forbindelse, mens det er hver tredje bruger af mobil i Mellemøsten og Nordafrika, som bruger 3G-internet.
Og mens det til januar er 17 år siden Apples nu afdøde hovedstifter Steve Jobs afslørede den første iPhone, så bruger i nærheden af 600 millioner mennesker – eller omkring otte procent af verdens befolkning – stadig feature-telefoner, når de mobilt går på internettet.
GSMA’s tørre tal viser også, at det ikke kun er teknik og tilgængelighed, som graver grøfterne i udbredelsen af smartphones. Der står en nemlig en række basale barrierer som læsefærdigheder og digitale færdigheder i vejen. Dertil skal lægges sikkerhedsproblemer og tilgængeligheden af relevant indhold.
Ifølge GSMA fratager manglende tilslutning milliarder af mennesker adgang til vitale tjenester og indtægtsskabende muligheder. Det påvirker fattigere, mindre uddannede, landdistrikter og kvindelige brugere uforholdsmæssigt.
Knap hver fjerde (23 procent) person over 18 bruger ganske simpelt ikke mobilt internet selvom de har adgang til et mobilt bredbåndsnetværk.
– “Størstedelen af dem, der bor inden for mobilbredbåndsdækning, men ikke bruger det, ejer endnu ikke en mobiltelefon,” konstateres det i rapporten.
Mere til historien
Mens mange rundt om i verden må nøjes med en 3G-forbindelse, så buldrer %G fortsat frem i Danmark. Vi følger løbende udbredelse. Læs om det her