Se detaljerne om Motorolas nye lavpristelefoner

I løbet af september ventes det, at Motorola lancerer mindst to nye modeller i Moto G-serien. Her er detaljerne.

Moto G84 5G (Foto: Motorola)
Moto G84 5G (Foto: Motorola)

Motorola har bekræftet, at de i september vil lancere telefonerne Moto G54 5G og Moto G84 5G i Indien. Det skriver Android Authority.

Budgettelefoner er virkelig Motorolas spidskompetence og der er rigtig mange gode modeller i Moto G-serien.

Moto G84 5G blev lanceret den 1. september 2023, mens Moto G54 5G vil blive lanceret i morgen (onsdag den 6. september 2023).

I hvert fald Moto G54 5G er spottet ved FCC, hvilket indikerer en mulig lancering i USA og på globalt plan.

Specifikationer på Moto G54 5G

Moto G54 5G (Kilde: Android Authority)
Moto G54 5G (Kilde: Android Authority)

Moto G54 5G kommer med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse, samt understøtter microSD-kort på op til 1 TB.

Processoren er MediaTek Dimensity 7020 (primært en rebranded Dimensity 930). Skærmen er på 6,5 tommer og FHD+ med 20:9 format og 120 Hz opdateringshastighed.

Det skulle også være sikkert, at den kommer med 3,5 mm jackstik, NFC, stereohøjttalere med Dolby Atmos og et 6.000 mAh batteri, som understøtter 30 watts opladning. Der medfølger en 33-watt oplader i salgsæsken.

SE VIDEOEN: Kan det gøres så billigt? Tæt på Motorola Moto G73

G54 har Android 13 fra salgsæsken og der loves mindst opdatering til Android 14, samt tre års sikkerhedsopdateringer, skriver Android Authority.

Kameraet kommer med en 50 megapixels hovedsensor, 8 megapixels ultravidvinkel og så et 16 megapixels frontkamera.

Moto G54 5G skulle blive tilgængelig i farverne mint green, midnight blue og pearl blue.

Moto G84 5G specifikationerne

Moto G84 5G (Kilde: Android Authority)
Moto G84 5G (Kilde: Android Authority)

Moto G84 5G er endnu ikke spottet ved FCC. Men den kommer med en Snapdragon 695 processor, hvorfor det kunne være tegn på, at den også lanceres på vores breddegrader.

Derudover har den 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. Denne kan ikke udvides med microSD-kort, som tilfældet er med Moto G54 5G.

Skærmen er på 6,55 tommer og en FHD+ pOLED-skærm med 20:9 format, samt 120 Hz opdateringshastighed.

Den har 3,5 mm jackstik, NFC, stereohøjttalere med Dolby Atmos, fingeraftrykslæser i skærmen og et 5.000 mAh batteri. Der medfølger 33 watts oplader i salgsæsken.

VIDEO TEST: Stil og power i én enhed: Oplev Motorola Edge 40 Pro – anmeldelse

Hovedsensoren i kameraet er en 50 megapixels sensor, mens der også er en 8 megapixels ultravidvinkelsensor og 16 megapixels frontkamera.

Den kommer i farverne Marshmallow Blue, Midnight Blue og Viva Magenta.

Moto G84 5G kommer med Android 13 og Motorola lover mindst opdatering til Android 14, samt tre års sikkerhedsopdateringer.

Det er fortsat uvist, om vi får modellerne på det danske marked. Men MereMobil.dk holder dig opdateringer, når Motorola melder noget officielt ud.

Max 2.000 kroner til ny telefon – hvad får du?

Mere til historien

Motorola har tidligere denne sommer lanceret en ny model af deres foldbare smartphone Razr. Du kan se vores video om denne her.

Motorola lancerer telefoner i ”årets farve”

2025 er endnu ikke i gang, men Motorola er klar med to modeller i en helt ny farve – som er ”Årets farve 2025”. 

(mere…)
Motorola lader dig afprøve nye Moto AI-features

Motorola har netop lanceret et beta-program, hvor de inviterer brugerne til at afprøve de nyeste AI-funktioner.

(mere…)
Android 15 kommer til mange Motorola-telefoner

Motorola har annonceret, at næsten 30 af deres modeller kommer til at modtage Android 15.

(mere…)
Den næste Motorola Razr bliver billigere

En billigere Razr-model fra Motorola er måske på vej .

(mere…)
Motorola Moto G75 er billig, robust og alsidig

En billig telefon fra Motorola kommer snart i butikkerne. Her kan du læse mere om Moto G75.

(mere…)
Motorola klar med 2 nye mobiler der koster under 2.000 kroner

Motorola har præsenteret to nye Moto G-medlemmer. Mød Moto G55 og Moto G35. Se pris og specifikationer her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram