Nu presses de sidste over på MitID
Nu tages de første drastiske skridt mod et endeligt farvel til NemID.
Er du fortsat en af de 60.000 danskere, der kun bruger NemID, så bliver livet snart mere besværligt.
Med udgangen af juni 2023 stopper borgerservice hjælpen til NemID-brugerne, og det betyder ganske enkelt, at borgere ikke længere kan få udstedt nyt papkort eller få udstedt NemID hos borgerservice.
Det skriver DR.dk.
Samtidig fortsætter nedtællingen til den endelige udfasning af NemID som digitalt nøglekort, som bruges ved blandt andet nethandel.
Med udgangen af oktober lukkes NemID nemlig helt ned og forsvinder over i de digitale historiebøger.
Fra den 1. november vil det således udelukkende være MitID, som du kan bruge til at bekræfte din identitet på nettet, konstaterer dr.dk.
Du må træde til
For en stor del af 60.000 danskere, som nu har fire måneder til at konvertere til MitID, får altså fra i morgen (1. juli 2023) brug hjælp fra andre end det offentlige system.
Således må venner, bekendte og familiemedlemmer og andet godtfolk træde til. Og måske vil det nok være klogest hurtigt at arbejde mod at skrotte NemID.
Bøvl og forvirring
NemID blev taget i brug den 1. juli 2010 og er siden efteråret 2021 blevet erstattet af MitID.
I de godt halvandet år, der er gået, har det været et bøvl for borgerservice landet over. Og samtidigt skabt forvirring, fortæller Mark Korshøj Jensen, formand for Borgerservice Danmark, der repræsenterer landets borgerservicechefer.
– “Vi har set, at både virksomheder og offentlige løsninger har opereret med en forældet løsning som NemID. Det har forvirret nogle borgere, at der var visse systemer, som man ikke kunne tilgå med det nye MitID,” siger formanden til DR.dk.
Mark Korshøj Jensen tilføjer, at skiftet til MitID har betydet et større pres på Borgerservice – og et større fremmøde på borgerservice end NemID.
– “Hjælpen til den tekniske del er mere kompliceret end på NemID,” siger han.
GUIDE: Sådan bruger du MitID uden en smartphone
Mere til historien
MitID er en app til smartphone og tablet, men har du ingen af de to typer enheder, så er der følgende alternativer: En MitID kodeviser eller en MitID kodeoplæser.