Hvilken smartphone har en god antenne og giver bedst dækning?

BAGGRUND: Hvilken telefon har den bedste antenne og leverer bedst dækning på data og tale?

Smartphone
Kun professionelle laboratorier kan teste telefonernes antenner (Foto: Porapak Apichodilok)

Et tilbagevendende spørgsmål, der jævnligt lander i min indbakke, er: “Hvilken telefon har den bedste antenne? Jeg bor i et område med dårlig dækning”.

Desværre findes der ikke ét godt svar.

Herunder forsøger jeg at afdække og svare på spørgsmålet.

Jeg kommer også med bud på, hvad du skal gøre, hvis du har dårlig mobildækning, og ønsker en telefon med god antenneforbindelse.

Hvilken telefon har god antenne?

Der er ingen mærkningsordning for antennekvaliteten i en mobil- eller smartphone. Når vi køber en telefon, er der en masse data tilgængelige. Kameraopløsning, hukommelse, processor m.v. Men intet om antennernes følsomhed og dermed hvor godt, eller dårligt, den modtager og sender signaler.

Producenterne foretager målinger af alle produkter inden de kommer på markedet, og har derfor disse data liggende. De måler også konkurrenternes produkter. Problemet er, at producenterne ikke vil dele resultaterne med offentligheden. De ønsker ikke, at antennekvalitet skal blive et konkurrenceparameter.

Der er ingen lovgivning, der tvinger producenterne til at fremlægge data om antennerne.

Ind i mellem tales der om en fælles mærkningsordning inden for EU, men i sådanne sager har lobbyister og forbrugere modsatrettede interesser. En undersøgelse har i øvrigt vist, at forbrugerne gerne vil have en mærkningsordning.

Målinger er komplicerede og dyre

Antennemålinger er hyperkomplicerede at udføre. Det kræver, udover en anerkendt målestandard, også avanceret udstyr og viden om hvordan data fra målingerne skal tolkes.

En smartphone kan godt have god dækning på 3G og 4G til samtaler, men elendig dækning på data via 4G eller 5G. Netop dette gør, at én unik smartphone med god dækning til alt er svær at finde.

Det er også svaret på, hvorfor vi ikke har antennedata med i vores anmeldelser på MereMobil.dk; vi har ikke data om antennerne og har ikke udstyr til at måle dem.

Der findes antennemålinger

Ind i mellem foretages uafhængige undersøgelser af en række telefoner. Det er antenneeksperterne på Aalborg Universitet (AAU), der har udført de seneste af disse. Målingerne er udført efter de samme standarder, som producenterne selv måler efter. Metoderne er der derfor brancheenighed omkring. Dermed også resultaterne.

Den seneste serie af målinger, foretaget i 2022/2023, konkluderede, at antennerne i smartphones stadig svinger meget i kvalitet.

OVERBLIK: Telefonerne med de bedste antenner – 2023-rapport

Målingerne konkluderede, at den bedste telefon ved talebrug i venstre hånd er Sony Xperia 5 III. Bruges telefonen i højre hånd er vinderen, på tale, OnePlus 10 Pro. Den telefon der har bedst signal ved databrug er iPhone SE (højre hånd).

Den dårligste taledækning ved højrehåndsbrug er Samsung Galaxy S22+. Dårligst på data er Xiaomi Redmi Note 11 Pro.

Problemet er, at undersøgelsen blev offentliggjort i maj 2022, og der bliver ikke løbende tilføjet nye telefoner til listerne. Årsagen er økonomi. Hvem skal betale for få målingerne udført?

Herunder kan du se et indslag om hvordan man tester smartphone-antennerne.

Så når der spørges: “Hvilken telefon har en god antenne” er svaret: “Vi ved det ikke. Vi har kun data på udvalgte gamle telefoner”:

Sådan udføres test af antennerne i smartphones

Hvordan vælger du en telefon med god dækning

Det er som at cykle med bind for øjnene, at vælge en telefon med god dækning.

Hvis du har brug for en god antenne, så vil jeg råde dig til, at købe din telefon på en webshop, og forsigtigt afprøver den i området hvor du vil bruge den. “Forsigtigt” betyder, at du nænsomt pakker den ud, sætter SIM-kort i og tester telefonens dækning.

Hvis ikke dækningen er god nok så pak telefonen pænt sammen. Udnyt de 14 dages returret, og få pengene tilbage.

Grunden til du skal købe online er, at du ifølge købeloven ikke har returret, når du køber telefonen i en fysisk forretning. Her er det op til butikken, hvilken returpolitik der skal gælde.

Nu tænker du nok: “Det var da et vildt dårligt svar”. Jeg er helt enig. På antennespørgsmål findes desværre kun dårlige svar.

Mere til historien

Ofte får mobilnetværkene skyld for dårlig dækning, men i mange tilfælde er årsagen slet ikke mobildækningen, men antennerne inde i telefonerne.

INFO: Denne artikel er første gang udgivet den 3. august 2017. Den er opdateret den 9. maj 2023 med nye viden og data.

Sådan får du mørke ikoner på din iPhone

TIP: iPhones har længe haft tilstanden ”Mørk”, men nu kan du også gøre alle ikonerne på hjemmeskærmen mørke. Læs her hvordan. 

(mere…)
Er lyden for lav i dit headset på iPhone?

TIP: Har du oplevet at lyden på iPhone er lavere i dit headset, end det var tidligere? Her er løsningen.

(mere…)
Sådan tjekker du om RCS-beskeder virker på din iPhone

GUIDE: Med iOS 18 kommer RCS-beskeder til iPhone. Læs her hvordan du tjekker om RCS virker på din iPhone.

(mere…)
Sådan undgår du at din gamle Gmail slettes

GUIDE: Her kan du læse, hvordan du let kan undgå at din gamle Gmail-konto bliver slettet af Google.

(mere…)
7 gode råd til at vælge den bedste powerbank

GUIDE: Læs her hvordan du finder den bedste powerbank, der kan bruges til både telefoner, computere og tablets.

(mere…)
Find din fodbold på streaming: Listen du mangler

GUIDE: Her er overblikket over hvilke streamingtjenester der viser dine yndlingsligaer og -turneringer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
24 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram