Mac Mini M2 test | Fantastisk og billig

TEST: Apple har skruet den bedste desktopcomputer sammen, at du kan købe – til prisen. Mac Mini er billig, hurtig og fantastisk.

Mac Mini, M2, 2023
Denne entry-level Mac-computer er alt andet end entry-level (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

Opgraderingen af Mac Mini med M2-chippen har skabt en forrygende effektiv desktopcomputer. Den er perfekt som hjemmecomputer, på jobbet og selv den lidt mere krævende bruger, kan være med.

Jeg har testet den billigste model, der kun koster 5.499 kroner.

Selvom jeg var skeptisk, da jeg åbnede anmelderkittet, overraskede maskinen positivt, da jeg fik den i gang.

Min Mac Mini test-model

  • M2-chip (standardversion)
  • 8-core CPU, 10-core GPU, 16-core Neural Engne
  • 8 GB RAM, – 256 GB lagerplads
  • 2x Thunderbolt 4-porte (USB-C), – 2x USB-A porte
  • HDMI-stik
  • 3,5 mm. Jackstik til headset
  • Gigabit Ethernet (kablet)
  • Op til Wi-Fi 6E-standard trådløst netværk

Hastighed: M1 vs. M2 chipset

Det er umuligt at give en retfærdig beskrivelse af ydelsen, da den vil opleves forskelligt alt efter hvilke opgaver computeren stilles.

Jeg kommer fra en M1-basereret iMac, som jeg har brugt til alt fra lyd- og videoredigering samt naturligvis Word, Outlook osv. iMac M1 kører perfekt indtil jeg begynder på mine videoprojekter i 4K. Her kan jeg godt mærke, at der mangler overskud; men trods alt virker det.

Den samme arbejdsopgave på Mac Mini M2 giver den ekstra luft, at jeg mangler på M1-processoren. Videoprojektet er mere smidigt at arbejde med. Særligt når vi taler om skilte, effekter og billed- og lydefterarbejdet.

Ydelsen passer bedre til mit arbejde.

ProRes-video transcode i Final Cut Pro er 7,2 gange hurtigere på Mac Mini M2, sammenlignet med Mac Mini baseret på Intel Core i7 Processor. Den samme opgave er på Mac Mini M1 tre gange hurtigere, oplyser Apple.

Det betyder altså, at forskellen mellem en M2- og M1-baseret Mac Mini er 2,4x.

Arbejder du mest i Word, Excel og Safari, vil du ikke opleve nævneværdig forskel mellem en Mac baseret på M1-chip kontra M2.

Mine benchmarkmålinger af Mac Mini, M2

 GB 1-core GB 2-core GB OpenCL Chipset 
Mac Mini, 20231.9549.01427.685M2
iMac 24”, 20211.696 7.111 19.159 M1
MacBook Pro 16”1.761 12.406 37.502 M1 Pro 
Mac Studio1.777 12.327 60.315 M1 Max
GB =Geekbench 5

Black Magic disktest 

Black Magic disktest Skrive, Mb/sLæse, Mb/s 
Mac Mini, 20232.2891.579
iMac 24” 2.685 2.870 
MacBook Pro 16” 5.500 5.080 
Mac Studio 5.778 5.240 
  • Mac Mini (M2: 8-core CPU, 10-core GPU, 16-core Neural Engine)
  • iMac 24” (M1: 8‑core CPU, 8‑core GPU) 
  • MacBook Pro 16” (M1 Pro: 10-core CPU, 16 core-GPU)
  • Mac Studio (M1 Max: 10-core CPU, 32-core GPU, 16-core Neural Engine) 

Jeg synes, det er værd at bemærke, at Mac Mini har den dårligste ydelse på testen af lagerpladsens hastighed. Så selvom Mac Mini yder bedre på chippen end iMac M1, så er diskhastigheden altså ringere. Det er skuffende.

Systemets samlede performance er dog bedre.

Sådan er ydelsen i praksis

Mac Mini, M2, 2023
Stikket til headset tilsluttes på bagsiden, hvilket er lidt irriterede, da man så skal om bagved, hver gang man skal tilslutte et headset + man har ledningen rundt om fremfor bare i på fronten (Grafik: Apple / MereMobil.dk)

For at give et billede af, hvordan Mac Mini yder i praksis, har jeg taget et 4K-videoprojekt i Final Cut Pro og lavet en transcode af projektet og eksporteret det i 4K.

Videoprojektet har en længde på 4 minutter og 13 sekunder.

Mac Mini, M2iMac, M1Forskel
Transcode173 sek224 sek.51 sek / 22,7 %
Eksport240 sek.380 sek.140 sek / 36,8 %

Mac Mini gennemfører således en komplet transcode fra bunden af 22 procent hurtigere end iMac. Eksporten gennemføres cirka 36 procent hurtigere.

Der er ingen tvivl om, at en Mac Mini med M2 Pro-processor ville sætte endnu mere skub i sagerne, men startprisen stiger så også til 6.500 kroner – til 11.999 kroner.

Båndbredden i hukommelsen er 100 GB/s på min testmodel. Det er 50 procent mere end på M1-processoren. M2 Pro har hele 200 GB/s båndbredde.

Til sammenligning kan jeg fortælle, at båndbredden på M1 Max-chippen i Mac Studio er 400 GB/s.

Der mangler SD-kort læser

Mens Mac Studio og MacBook Pro (16-tommer) har SD-kort læser, så må dette desværre undværes på Mac Mini.

Computeren har dog HDMI-port og to USB-C baserede porte med understøttelse af Thunderbolt 4, USB 4 og USB 3.1 Gen 2. Der er også to USB-A-porte samt ethernet-stik. Det havde være klædeligt, hvis stikket til hovedtelefoner var placeret på fronten.

Jeg synes, at det er vildt positivt, at Mac Mini er fuldkommen lydløs – også i de situationer, hvor jeg har presset den.

Studio Display

Studio Display er et fedt supplement til Mac Mini. Særligt hvis du arbejder med video og lyd (semi)professionelt.

Du får 27-tommer 5K-skærm med 12 megapixels kamera, der har Center Stage. Center Stage er funktionen, der hele tiden fastholder dig i midten af billedet under videoopkald. Der er også tre mikrofoner, hvor der er lagt vægt på at minimere baggrundsstøj og optimere på stemmen.

På lyddelen er der blevet plads til seks højttalere med Spatial Audio og Dolby Atmos, der muliggøres af den indbyggede A13 Bionic chip.

Det vigtigste for den avancerede bruger er nok, at Studio Display understøtter referencestandarder inden for farvekalibrering, der matcher industristandarderne.

Jeg har haft Studio Display med i testkittet og jeg er vild med den. Særligt fordi man kan regne med farverne.

Om 13.999 kroner er dyrt, kommer an på ens behov. Efter min bedste overbevisning, så er Studio Display en langtidsinvestering, der kan følge dig gennem flere computere MANGE år frem.

Studio Display henvender sig til de avancerede og krævende brugere.

Husk RAM

Apple chiparkitektur er skruet sådan sammen, at RAM er en del af M-chippen. Fordelen er ekstremt høje interne overførselshastigheder mellem de forskellige dele af chippen; CPU, GPU, RAM og neural engine.

Ulempen er, at du ikke selv kan opgradere RAM-mængden i din Mac-computer.

Når en computer, som Mac Mini leveres med 8 GB RAM, vil særligt ”Windows-folket” være skeptiske. De 8 GB kan dog ikke direkte sammenlignes med 8 GB i en Windows-computer. Årsagen er blandt andet, at datahastigheden er langt højere i Apples måde at opbygge arkitekturen på.

Jeg har på intet tidspunkt tænkt over, at 8 GB RAM er for lidt. Heller ikke når jeg har redigeret podcastepisoder i Adobe Audition eller produceret video med Final Cut Pro X.

Det største problem har været SSD-lagerpladsen på 256 GB, der er i underkanten, når der arbejdes med store filer. Min anbefaling er, at du opgraderer til 512 GB. Prisen er 1.800 kroner højere, men det er godt givet ud. Særligt i lyset af, at SSD-pladsen i udgangspunkt ikke kan opgraderes.

Se testen af Mac Mini her

Konklusion: Den bedste desktopcomputer

Mac Mini, M2, 2023

Jeg er VIRKELIG overrasket! 5.499 kroner er en ret vanvittig pris for en computer, der yder så meget som Mac Mini, uden blæserstøj og med et lavt strømforbrug.

Maskinen har en aktiv køler, men den er nærmest umulig at få til at køre.

Designet er kompakt og med et udtryk, der ikke skæmmer skrivebordet. Dertil kommer gode muligheder for eksterne tilslutninger – inklusive to skærme på M2-chippen og tre skærme på M2 Pro.

Jeg er skuffet over, at der ikke er SD-kort læser, men det bekymrer nok kun dem, som arbejder med store eksterne filer fra f.eks. kameraer.

Jeg har prøvet at køre Counter Strike Mac Mini. Det var ikke en god oplevelse. En spilcomputer er det i hvert fald ikke.

Apples produkter er ALT for dyre, lyder kritikken ofte. Denne gang beviser Apple, at de kan levere en entry-level Mac til en vanvittig skarp pris – men den bemærkning, at Mac Mini er ALT andet end entry-level.

Topkarakter: 6 ud af 6 stjerner. Det her ville være desktopcomputeren, som jeg ville købe selv.

Læs også min store test af Mac Studio.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Kompakt design i et pænt udtryk
  • Uhyggelig skarp pris
  • Høj ydelse til prisen
  • Mange eksterne stik – to med høj hastighed
  • Ingen blæserstøj eller varmeudvikling
  • Op til to eksterne skærme
  • Lav pris

Lidt at tænke over

  • Ingen SD-kort læser
  • 3,5 mm. stik til hovedtelefoner er på bagsiden
  • Er 256 GB lagerplads nok?
  • Husk en god ekstern monitor

Mere til historien

Køber du Mac Mini med M2 Pro så får du fire Thunderbolt 4 porte mod to på M2-versionen. Begge maskiner har Wi-Fi 6E og kan konfigureres med 10 GB ethernet.

Mac Mini, M2
MX Creative Console er en genial udvidelse, men!

TEST: Logitech MX Creative Console er udvidelsen til dit workflow, som du ikke vidste, du manglede.

(mere…)
Apple overvejer radikalt skifte i kamera-design

RYGTE: Hvis man skal tro rygterne, så arbejder Apple på et radikalt skifte, hvad angår kameraet.

(mere…)
iOS 18.2 er udgivet – Her er nyhederne

iOS 18.2 er frigivet, og selvom vi ikke har Apple Intelligence herhjemme endnu, er der stadig nyheder til os.

(mere…)
iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Flere store Mac-ændringer er på vej

RYGTE: Apple arbejder på flere store ændringer til Mac og en tilføjelse, som nogle nok har ønsket længe.

(mere…)
PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?

KORT NYT: Apple og Sony arbejder på at få PlayStation VR-controllere til Vision Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram