Den bedste trådløse dørklokke

GUIDE: Jeg har testet Arlo doorbell, Eufy, Xiaomi og Nest doorbell. Find den bedste trådløse dørklokke her.

smart doorbell guide
Jeg har testet fire video doorbells (Grafik: MereMobil.dk)

Hvilken trådløse dørklokke er den bedste? Det kommer an på hvilke parametre du sætter op for en moderne ringeklokke.

Jeg har testet fire doorbells, som alle er trådløse og kører på batteri.

Min oplevelse er, at der er stor forskel på stabiliteten, når nogen sætter fingeren på ringetrykket eller passerer kameraet.

I testen af trådløse ringeklokker indgår følgende doorbells.

  • Arlo Essential Wireless Video Doorbell
  • Eufy Video Doorbell
  • Google Nest Doorbell
  • Xiaomi Smart Doorbell 3

Billedkvaliteten på trådløse dørklokker

Generelt er billedkvaliteten god på de testede dørklokker. De kan også alle sammen vise og optage fornuftige videoklips, når det er mørkt, men det er klart i dagtimerne, at billedkvaliteten er bedst.

Så længe dørklokken du vælger, som minimum optager video i Full HD (1080p) kvalitet, så vil du ikke mangle noget.

Du kan bruge alle de testede trådløse ringeklokker som ”videotelefon”, hvor du kan tale med den, som står foran døren. I alle tilfælde er den indbyggede højttaler ikke voldsomt god.

Stabiliteten af trådløse forbindelser på dørklokkerne

Når nogen ringer på dørklokken og du vil svare med smartphonen, så udfordres særligt Arlos trådløse ringeklokke. Jeg oplever, at der går ”for lang tid” inden forbindelsen er etableret.

Her skal du huske, at når f.eks. pakkeposten ringer på, så er det få sekunder, som afgør, om du fanger vedkommende, inden de er smuttet med pakken. Arlo klarer sig dårligst. Eufy er bedst.

Alle produkterne kører på batteri og skal derfor tages ind en gang i mellem og genoplades. Jo flere optagelser og aktiviteter jo mere batteri bruger de. Det er derfor individuelt, hvor tit der skal oplades. Det er dog ikke så ofte, at jeg finder det irriterede.

LÆS OGSÅ: Husqvarna kommer med GPS-styret robotplæneklipper


Arlo Essential Wireless Video Doorbell

Over de seneste år har Arlo ændret mange ting – til det dårligere.

Det mest irriterede i dagligdagen er, at to personer ikke kan være logget ind i Arlo-appen samtidigt.

Du kan dog invitere andre personer til din konto, men så er der ikke adgang til lokale optagelser, men kun optagelserne i skyen.

Du kan optage lokalt på et hukommelseskort i basen, hvis du har denne.

Som nævnt tager det ofte for lang tid, inden dørklokken har forbindelse til appen, når der ringes på. Så du skal være hurtig.

Skyoptagelserne koster penge, når de 30 dages prøveperiode er udløbet. Arlo Secure og Arlo Secure Plus hedder abonnementerne. Udover at abonnementerne er forholdsvis uigennemskuelige, så skal du betale 25 kroner om måneden for ét kamera eller 99 kroner om måneden, hvis du har flere. Køber du pluspakken er prisen 115 kroner om måneden.

Hvis ikke du køber et abonnement, så forsvinder smarte funktioner som aktivitetszoner og person-, bil- og pakkedetektering.

Uden betaling kan du stadig få besked på telefonen, når nogen ringer på. Du kan også tilkoble en dørklokkehøjttaler, så du inde i huset, kan høre, hvis det ringer på.

PRIS: 1.300 kroner

Arlo smart dørklokke
Arlo smartdørklokke (Grafik: MereMobil.dk)

Eufy Video Doorbell

Med Eufys dørklokke giver du din samlever adgang til appen, hvorefter der kan ses livevideo fra dørklokken samt optagelser på begge tilkoblede telefoner.

Når nogen ringer på, etableres forbindelsen til appen ret hurtigt, hvilket for mig er et kæmpe plus. Både dag og nat er billedkvaliteten god. Udover at tale med ”posten” så kan du afspille standardbeskeder, som du selv har indtalt.

Det bedste ved Eufy Video Doorbell er, at du ikke skal betale for et abonnement, men kan bruge alle funktioner hele tiden. Desuden lagres videooptagelserne på den hub, som følger med. Der er 16 GB lagerplads.

Selvom der lagres lokalt, kan du stadig se optagelserne ”ude i byen” via Eufy-appen.

Eufy har også en højttaler (medfølger ikke), du kan placere et sted i huset. Køber du ikke en ”chime”, er det kun basen og telefonen, der siger ”ding-dong”.

PRIS: 1.500 kroner

Eufy video dørklokke
Eufys videodørklokke kommer med en basestation, der har lokal lagring af videooptagelser (Grafik: MereMobil.dk)

Google Nest Doorbell

Googles dørklokke er ret sej, hvis du i forvejen er i Googles univers. Forbindelsen etableres rimelig hurtigt og billedkvaliteten er glimrende.

Som de øvrige dørklokker i testen er Nest Doorbell let at installere og komplet trådløs.

Nest Doorbell har ikke en base / hub, men forbinder helt trådløst op mod ens Google konto. Derfor er der heller ikke en hub i salgspakken.

Du skal købe et abonnement, hvis du vil have glæde af Googles trådløse dørklokke. Du kan nemlig kun kigge tre timer bagud i skyen, hvis ikke du betaler. Det er alt for kort tid.

I lighed med Arlo, så forsvinder de smarte funktioner, når prøveperioden forsvinder. Abonnementet hedder Nest Aware og koster 400 kroner om året. Det giver 30 dages videohistorik, men dækker så alle de Nest-kameraer, som du måtte have.

PRIS: 1.499 kroner

Google Nest dørklokke
Uden abonnement kan du kun se videooptagelser tre timer bagud på Nest doorbell (Grafik: MereMobil.dk)

Xiaomi Smart Doorbell 3

Den mest simple trådløse dørklokke er Xiaomi Smart Doorbell 3. Det er også den mindst pæne.

Xiaomis dørklokke gør, hvad den skal. Der er notifikationer øjeblikkeligt og du kan tale med den, som ringer på. Der er også ”voice reply”, hvor du kan afspille din egen forudindtale besked.

Data fra kameraet skylagres i tre dage og du skal ikke betale et abonnement for at bruge dørklokken. 

Alle som er logget ind i Xiaomi Home appen, kan tilgå kameraet og optagelserne. I salgspakken medfølger en ekstraklokke, som du kan placere inde i boligen. Klokken kræver en lille USB-strømforsyning, mens selve dørklokken kører på batteri.

Funktionsmæssigt er Xiaomi Smart Doorbell 3 det mest skrabede produkt. Prisen er dog også omkring halvdelen af de andre i testen.

PRIS: 700 kroner

Xiaomi smart dørklokke
Xiaomi Smart Doorbell 3 er billig og har ikke så mange funktioner, men den gør, hvad den skal (Grafik: MereMobil.dk)

Den bedste trådløse dørklokke

Eufy Video Doorbell er den bedste trådløse dørklokke. Eufy leverer et yderst stabilt produkt med mange funktioner, let installation og god batteritid.

Udover at Eufy Video Doorbell er hurtig til at etablere forbindelsen, når nogen ringer på, så er det bedste, at du ikke skal have et abonnement for at gemme optagelserne eller bruge dørklokkens smarte funktioner.

Arlo er i den modsatte ende. Du skal betale for et dyrt abonnement. Desuden oplever jeg ikke en god stabilitet.

Google Nest er mere stabil end Arlo, men også her er et abonnement påkrævet, før dørklokken giver mening.

Xiaomi er den billige og budgetvenlig smartdørklokke. Der er en rimelig plads til skylagring uden ekstra omkostninger, god stabilitet men også færre funktioner end på de andre produkter.

SMARTHOME: App-styret foderautomat til dine kæledyr

SIKKERHEDSPROBLEM: Eufy er den bedste trådløse dørklokke, men det skal med, at Anker som står bag Eufy, havde en række sikkerhedsproblemer i produktet. Med den rette specialviden kunne det f.eks. lade sig gøre at tilgå en livevisning af kameraet uden at logge ind. Sikkerhedsproblemet, der fik meget omtale på techblogs, skulle være løst, oplyser Anker i et indlæg deres hjemmeside.


Bedst i test.png
Den bedste trådløse dørklokke er Eufy Video Doorbell(Grafik: MereMobil.dk)

Mere til historien

Eufy har ikke kun lokal lagring af videooptagelser fra dørklokken. Køber du Eufy-kameraer så kan disse også lagre på hubbens hukommelse. 

Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
5 billige hovedtelefoner med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Philips Hue lancerer nye lamper op opgraderer Sync Box

OVERBLIK: Her er de seneste nyheder og opdateringer fra Hue på smartbelysning.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Apples nye satsning: En iPad til din væg?

RYGTE: Er Apple på vej med en kontrol-skærm til væggen?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram