Google arbejder muligvis på en ny Chromecast Audio

Tilbage i 2015 lancerede Google den første Chromecast. Desværre var den kun på butikshylderne fire år før den blev taget af markedet.

Chromecast Audio
Google kan være på vej med en ny Chromecast Audio (Foto:Google)

Jeg er på ingen måde audiofil, men jeg kan godt lide god lyd og bilder mig ind at jeg kan høre forskel på god og dårlig lyd. I den forbindelse kan jeg godt ønske mere, når jeg hører musik på mine Google Nest Audio eller Nest Mini enheder.

I den forbindelse benytter jeg i stedet en, efterhånden aldrende, Chromecast Audio tilsluttet min Bang & Olufsen forstærker. Den er som sagt ikke ny og jeg frygter for den dag, at den holder op med at virke. For hvor skal jeg få fat i en ny?

LÆS OGSÅ: Farvel til Chromecast Audio

Gode nyheder i koden

Den bekymring kan jeg åbenbart godt lægge på hylden, hvis man skal tro de nyeste rygter fra 9to5google. De har nemlig kigget nærmere på den nyeste opdatering af Google Home appen og fundet tegn på, at Google gør klar til en ny Chromecast Audio.

Mere specifikt har de fundet kode der henviser til en enhed kaldet YND, der angiveligt skal køre samme software som den originale Chromecast og altså ikke Google TV.

Efter yderligere detektivarbejde har viser det sig, at YND udelukkende angives som en lydenhed, mens Chromecast med Google TV og den rygtede Chromecast HD angives som videoenheder.

Chromecast Audio
Chromecast Audio er en billig måde at gøre dine gamle højtalere smarte på (Foto: Google)

En ny Chromecast Audio kunne også være interessant for Google i konkurrencen mod Sonos, som i januar vandt en retssag om krænkede patenter mod Google. Chromecast Audio kunne blive en billig måde at få god trådløs lyd i hele huset.

Kun rygter

Selvfølgelig er det her kun rygter og henvisninger fundet i appkode er ingen garanti for et kommende produkt.

Er jeg den eneste, der håber på en ny Chromecast Audio eller der andre derude, der ser frem til at kunne gøre deres gamle højtalere smarte igen?

Mere til historien

Den første Chromecast kom på markedet i 2013. I 2015 lancerede Google anden generation sammen med Chromecast Audio, efterfulgt af Chromecast Ultra i 2016. I 2020 fik vi så Chromecast med Google TV. Hvilket også var første gang vi så en Chromecast med en rigtig brugerflade og fjernbetjening.

iPhone Duo er klar – Apples første foldbare iPhone

(mere…)
Vildt rygte: Dropper Apple iPhone 18 til fordel for iPhone Air 2?

Et nyt og meget usikkert rygte hævder, at iPhone Air 2 kan overtage både navnet og prisen på den almindelige iPhone 18. Hidtil har alle rygter peget på, at de to modeller lanceres side om side i foråret 2027.

(mere…)
Apple Watch Series 12 kan få 128 GB og nye træningsfunktioner

Kodefund i watchOS 27 og iOS 27 peger på 128 GB lagerplads, en ny optisk sensor, en Readiness-app og mere detaljeret styrketræning i kommende Apple Watch-modeller.

(mere…)
iPhone Ultra – Her er de seneste rygter

Vi er kun få dage fra Apples formodede lancering af deres første foldbare telefon.

(mere…)
iPhone 18 Pro kan blive kraftigere end forventet

RYGTE: Den kommende iPhone 18 Pro kan få en væsentlig kraftigere chip end først antaget.

(mere…)
Nyt iPhone 18 Pro-læk dropper den klassiske farve

Et nyt læk peger på, at iPhone 18 Pro kommer i Silver, Dark Cherry og Sky Blue. Det står i kontrast til et andet læk fra dagen før, hvor Black var blandt farverne. Apple ventes at afsløre telefonerne i næste uge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram