iPhone SE test | kompakt budgetmobil med superkræfter

TEST: Den har et outdated udtryk, fylder ikke meget i lommen og yder som en topmodel. Læs min iPhone SE test her.

iPhone SE test, 2022-model
iPhone SE, 2022-model, kører på A15 Bionic processor (Foto: MereMobil.dk)

Hvis Android-producenterne tror, at de kan lancere en slatten telefon til 4.000 kroner, skal de skifte branche. Billige og dårlige Android-telefoner kaster nemlig kunderne direkte i armene på Apple, hvor iPhone SE er lokkemaden.

iPhone SE (2020) er en lille telefon med den samme processor i maven som iPhone 13-serien. Denne telefon er således, på papiret, lige så kraftfuld som topmodellerne.

Det mest imponerende er størrelsen og den nostalgiske oplevelse af, at stå med en iPhone-klassiker, som stadig er moderne og til at betale.

iPhone SE ligger godt i hånden og bliver væk i lommen. Velkommen til min iPhone SE test – 2022-model.

Er iPhone SE for lille?

iPhone SE (2022), 3rd gen og iPhone 13 Pro Max
iPhone SE, 2022-model og iPhone 13 Pro Max (Foto: MereMobil.dk)

I vore dage er en 4,7 tommer skærm ret lille. Mange apps og websites kræver lidt mere plads for at give den fedeste oplevelse. Jeg kan godt synes, at det hele er lidt ”forkrampet” på iPhone SE.

Med det sagt er skærmen rimelig god og som på topmodellerne får du også en funktion som True Tone, der tilpasser farvetoningen efter omgivelserne, hvilket er rart for øjnene. Lysstyrken oplever jeg god indendørs, men under sol og blå himmel, kan man godt ønske lidt mere.

Du skal nøjes med fingeraftrykssensor i hjemknappen fremfor Face ID, hvor brugeroplevelsen er langt bedre. Fingeraftryk virker dog fuldstændigt stabilt, men er et fortidslevn.

Kæmper sig gennem dagen

iPhone SE (2022), 3rd gen
iPhone SE, 2022-model, har én enkelt kameralinse, men tager i de fleste tilfælde gode billeder (Foto: MereMobil.dk)

Batteriet i iPhone SE er ikke ret stort, så du skal nok regne med nødopladning i løbet af dagen. På en aktiv dag kæmpede iPhone SE sig med nød og næppe gennem dagen uden en oplader i nærheden.

Det er anderledes, end hvad jeg er vandt til fra andre telefoner, der oftest har et langt større batterioverskud – og måske kører op mod to dage uden opladning.

Du får trådløs opladning, men uden de fede MagSafe-magneter, der kan fastholde opladeplanen. Du skal derfor placere telefonen præcist oven på den trådløse oplader, før den oplader korrekt. Dette er fuldstændigt som på alle Android-telefoner.

Har du en 20 watt kablet oplader, kan du fylde batteriet til halv kapacitet på en halv time. Det er betydeligt langsommere end på de fleste andre telefoner.

Der er ingen oplader i salgspakken, men kun et USB-C til Lightning-kabel.

Det er på batteri- og opladedelen, at du indgår det største kompromis med iPhone SE.

Sådan yder iPhone SE 2022

Her kan du se mine benchmark-målinger, der siger noget om den rå processor-ydelse. Jo højere nummer jo bedre.

 Antutu3D MarkGB 1/2 coreGB OpenCL
iPhone SE (2022)767.7307.0381.727 / 4.65411.245
iPhone 13 Mini766.4918.6261.643 / 4.35111.125
iPhone 13 Pro803.7849.7291.730 / 4.71014.388
GB = GeekBench 5

Gode billeder – men kameraet har mangler

Her-og-nu fotografering klarer iPhone SE rigtigt godt.

I de fleste situationer, får du gode billeder, men jeg savner 2x eller 3x optisk zoom-knapperne og ultra vidvinkel. Dette sætter grænser for kreativiteten.

Jeg vil tro, at iPhone SE er blandt de allerbedste i prisklassen, når det kommer til fotoresultaterne. Videooptagelserne er også rigtigt flotte og i øvrigt får du en ret god indbygget stabilisering af billederne.

Når du tager billeder i dårlig belysning, vil du opdage, at iPhone SE-kameraet har problemer.

Jeg forventer ikke, at købergruppen er fotoentusiaster. Derfor er mit bud, at køberne vil være ovenud tilfredse med kvaliteten fra kameraet.

HVOR LÆNGE OPDATERES IPHONE SE? Apple melder ikke ud, hvor længe de vedligeholder et produkt med iOS-opdateringer. Historikken lige nu viser os, at Apple aktuelt sender nye iOS-versioner ud til produkter, som er op til syv år gamle.

Billeder taget med iPhone SE, 2022

Virkelig driftssikker

Jeg noterer mig, at iPhone SE er ekstremt driftssikker, når det kommer til netværksforbindelser og trådløse headsets. Den øvrige betjening spiller også bare.

Der er intet som hakker og der er ikke nogen ventetider.

Lyden ved samtaler er rigtig god – ved brug af højttaleren under samtaler, er den fornuftig. Selvom du her får stereohøjttalere, skal du ikke forvente mirakler. Lyden er til den tynde side.

Du vil blive glad for, at iPhone SE har en IP67 certificering, der gør den modstandsdygtig over for hverdagens uheld med en væltet kaffekop eller sodavand. Den er godkendt til at kunne lægge i én meter vand i 30 minutter. IP-certificeringen er ikke et ”festtrick”, men en ekstra sikkerhed, når uheldet er ude. Det er dog cool nok, at du får IP67 i en telefon til denne pris.

ANMELDELSE: Derfor er iPhone 13 Pro virkelig fed

Priserne på iPhone SE (2022)

  • 64 GB: 3.999 kroner
  • 128 GB: 4.499 kroner
  • 256 GB: 5.399 kroner

Konklusion: Fantastisk og gammeldags

iPhone SE (2022), 3rd gen
Apple er begyndt at benytte genanvendte materialer i deres produkter. F.eks. er 100 procent af det tungsten, der anvendes i Tapic Engine, genanvendt. Over 35 procent af plastikken i iPhone SE er genanvendt (Foto: MereMobil.dk)

iPhone SE er fuldt ud relevant, når det handler om at indfange løsgående utilfredse Android-brugere eller iPhone-købere, som vil have en budgetmobil – eller en telefon, der ikke fylder ret meget.

LÆS OGSÅ: iPhone SE tiltrækker Android-brugere

Apple har forøget prisen med et par hundrede kroner, hvilket jeg ikke synes om. Om det er fordi mange ting generelt stiger pt. eller hvad ved jeg ikke, men den må IKKE blive dyrere, hvis den skal opretholde sin plads på markedet.

Designet er et fortidslevn, skærmen bliver hurtigt for lille og batteritiden vil udfordre de, som bruger mobilen en del. Kameraet er blandt de bedste til prisen, men mangler funktionalitet og halter når det bliver mørkt.

Du får en lækker kompakt og let telefon med kræfterne fra iPhone 13-serien. Det er genialt. På toppen får du en lang opdateringsperiode, men du skal leve med et outdated iPhone-design.

Du skal købe 64 GB-versionen. De øvrige lagerpladsstørrelser gør telefonen markant dyrere og svær at sælge brugt til en fornuftig pris på et senere tidspunkt.

Hvis du synes skærmen er for lille og du gerne vil have Face ID, så tjek iPhone 11 ud. Her er prisen lige nu ret god. Du kan læse min test af iPhone 11 her.

iPhone SE lander på 5 ud af 6 stjerner. Kan jeg anbefale den, hvis du har maksimalt 4.000 kroner til en iPhone? Ja! Bestemt.

Aktuelle priser på iPhone SE (3rd gen) – 2022

Herunder kan du se dagspriserne på iPhone SE (tredje generation).

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Vejer og fylder lidt
  • Kraftig ydelse – iPhone 13 niveau
  • Godt kamera til hverdagsbrug
  • Stabil telefon med stabile forbindelser
  • God lyd ved samtaler
  • Fornuftig pris
  • IP-beskyttelse mod vand og støv

Lidt at tænke over

  • Skærmen vil i nogle situationer være for lille
  • Synes du fingeraftrykssensor er gammeldags?
  • Batteritiden er bedre på de dyrere modeller
  • Har trådløs opladning men ikke MagSafe-magneter
  • Gammeldags udtryk

Mere til historien

Når du vil købe en iPhone SE, så hold øje med hvilken generation, der er tale om. Telefonerne ligner hinanden og hedder næsten det samme. Se efter (3rd generation) / (2022-model), hvis du vil have den iPhone SE, som vi her har anmeldt.

iPhone SE (2022)
Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Apple klar med vigtige sikkerhedsrettelser

Apple har udsendt vigtige opdateringer til iPhone, iPad, macOS og visionOS, samt en vigtig opdatering til ældre iPhones.

(mere…)
Rygterne svirrer om Vision Pro 2-headset

Der svirrer rygter om, at Apple arbejder på næste generation af deres Vision Pro-headset.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram