Stort læk: Her er Samsung Galaxy S22 Ultra
Samsung Galaxy S22 Ultra-salgsstarten, unpackedeventdato og forsalgsdatoen er lækket sammen med ’real-life’-billeder. Se dem her.
I lang tid har der været mange rygter og renders i omløb af Samsung Galaxy S22 Ultra, men nu er der sluppet rigtige billeder ud af det, som formodes at være Samsungs kommende topmodel.
Bag lækket står Jon Prosser, der via Twitter har lagt billeder og detaljer om lanceringsdatoen for Samsung Galaxy S22-serien ud.
Ifølge Jon Prossers eget opslag er Samsung ved at undersøge hans læk, for at finde ud af hvem der har lækket informationerne. Formodentlig har Samsung også forsøgt at stoppet lækkert, men uden held.
Jon Prosser skriver:
- Unpackedeventen hvor Galaxy S22-serien præsenteres tirsdag den 8. februar 2022.
- Forudbestillingerne af Galaxy S22-serien begynder samme dag.
- Samsung Galaxy S22-serien kan købes fra fredag den 18. februar 2022.
Fra billederne ses det, at skærmen buer en smule ud mod siderne. Dermed bliver Galaxy S22 Ultra ikke så flad, som tidligere rygter har talt om.
OM LÆK: Producenterne forsøger at sikre fortroligt materiale ved at udsende såkaldte NDA’s, som dem de deler informationer med, skal skrive under på. En NDA beskriver i korte træk, hvordan en producent kan sagsøge personer, der lækker oplysninger. Jeg har dækket teknologi gennem to årtier og selvom f.eks. et medie overtræder en aftale, så har det ingen eller meget få konsekvenser, hvis ellers mediet er stort nok. Jeg har flere gange oplevet, at aftaler om informationer er bragt før tid, men mediet har efterfølgende stadig fået mulighed for, at få fortrolige informationer fra en producent stillet til rådighed. Dette hænger nok sammen med, at producenterne også ser omtaler som reklame.
Galaxy S22 Ultra har plads til S Pen
I bunden er der nederst i venstre side gjort plads til en S Pen, hvilket hidtil kun har været set på nicheserien Samsung Galaxy Note.
Da Samsung Galaxy S21 Ultra kom, havde denne mulighed for at bruge S Pen, men det var ekstraudstyr og pennen havde ikke plads inde i telefonen.
Det bliver spændende om S Pen til Samsung Galaxy S22 Ultra bliver en fult funktionsdygtig S Pen, som på Galaxy Note-serien eller om der igen er tale om en ”passiv” S Pen, der var det, at Samsung Galaxy S21 Ultra Understøttede.
Kameraerne i Samsung Galaxy S22 Ultra
På bagsiden af telefonen ses fire kameraobjektiver.
- 108 megapixels hovedkamera
- 12 megapixels ultra vidvinkel-sensror
- 10 megapixels telefoto med 3x optisk zoom
- 10 megapixels telefoto med 10x optisk zoom
Galaxy S22 har Snapdragon-processor i USA
Der har tidligere været rygter ude om Samsung Galaxy S22-serien. Eksempelvis kunne benchmarkappen Geekbench tidligere afsløre, at Galaxy S22 er baseret på chipset fra Qualcomm.
På Geekbench var der kørt en test af modellen SM-901U, som angiveligt er en S22-model til det amerikanske marked. Dermed kunne Geekbench fortælle, at S22 kører Qualcomm Snapdragon 895.
Testmodellen havde 8 GB RAM og Adreno 730 GPU til grafikhåndtering.
Det er normalt, at Samsung lancerer topmodellerne med Qualcomm-processor i USA mens vi i Europa får Samsungs egen Exynos-chipset, som ofte beskyldes for at være dårligere end udgaven med chipset fra Qualcomm.
Nyt om Samsung Galaxy S21 FE
Som vi tidligere har skrevet, kommer Samsung også med en ny FE-model. FE er spinoff-udgaver af en tidligere topmodel.
Hardwaren på FE er justeret lidt ned, så prisen kan blive lavere og Samsung kan køre endnu en runde på den ”undervogn” de allerede har udviklet.
Samsung Galaxy S21 FE bliver præsenteret den 4. januar 2022. Salget af Galaxy S21 FE begynder den 11. januar 2022, skriver Jon Prosser.
NYT OM SAMSUNG: I vores nyhedsopdateringer, som udsendes tre gange om ugen, kan du følge med i nyheder om Samsungs nyeste produkter. Tilmeld dig her (gratis). Frameld når du har lyst.
SE OGSÅ: Se den aktuelle pris på Samsung Galaxy s22 ultra 5G hos Telia Annoncelink
Mere til historien
Jon Prosser er en særdels aktiv lækker med mange læks, også præcise, i bagagen. På Twitter opfordrer han medarbejdere hos Apple, Google og Samsung til at dele informationer med ham via krypterede tjenester som Signal og Telegram.