OnePlus 16 Pro rygte: Vender Pro-modellen tilbage?

OnePlus har droppet Pro-navnet i årevis, men et nyt læk antyder, at en OnePlus 16 Pro eller Ultra kan være på vej senere i år.

OnePlus 16 Pro rygte smartphone skærm og kamera
Bliver OnePlus 16 Pro virkelighed? Nye rygter peger på et comeback til Pro-serien senere i 2026. (Foto: MereMobil.dk)

Siden 2022 har der ikke været nogen Pro- eller Ultra-model fra OnePlus. I stedet har der været en almindelig udgave og en billigere R-udgave.

Måske kan det ændre sig i år, for det forlyder nemlig, at OnePlus overvejer en Pro- eller Ultra-model til deres lineup. Det skriver Android Authority.

Efter OnePlus 13-lanceringen, som i det store hele må ses som værende særdeles vellykket, ramte OnePlus ind i flere problemer.

Inden du læser videre, skal du vide, at der går rygter om en stor omstrukturering af OnePlus-varemærket, der kan få betydning for kommende modeller. Læs mere om den udvikling til sidst i artiklen.

OnePlus 15 fik ikke medvind: Varme og dårligere kamera

Lanceringen af deres OnePlus 15 har ikke fået den samme medvind, som OnePlus nok havde håbet på.

En voldsom varmeudvikling fra Snapdragon-chippen og et dårligere kamera har tilsammen givet en telefon, der nok mest kan ses som et skridt ned i forhold til forgængeren.

Netop det kan OnePlus have taget til sig.

For i et læk beskrevet af Android Authority antydes det, at OnePlus vil lancere en allrounder senere i år. I samme forbindelse nævnes det, at det måske bliver en Pro-model med navnet OnePlus 16 Pro eller OnePlus 16 Ultra.

Det er usikkert, hvad en eventuel Pro-model vil gøre af forskel. På trods af at OnePlus ikke har brugt denne betegnelse i nogle år, har deres modeller alligevel placeret sig som en topmodel eller flagskibstelefon.

Så hvis den næste OnePlus får Pro-betegnelsen, bliver det interessant, om det kun bliver navnet, eller om der kommer noget eksklusivt med til den.

Måske et bedre kamera

Uanset hvad navnet bliver, er der dog også en anden nyhed, der nok vil glæde mange OnePlus-fans.

Det rygtes nemlig også, at den næste OnePlus vil få samme kameraydelse, som vi så hos OnePlus 13.

Som nævnt før udkom OnePlus 15 med et ringere kamera end forgængeren, hvilket i sagens natur er en underlig prioritering, men som i det mindste ændrer sig ved næste model.

Derudover ved vi ikke, hvor mange telefoner OnePlus egentlig planlægger senere på året, og om der også kommer en OnePlus 16R.

Læs i øvrigt vores test af OnePlus 15R.

Hvad sker der for OnePlus? Stor spareplan rammer!

På et mere alvorligt plan er der flere omrokeringer i gang hos OnePlus, som kan få drastisk betydning for netop en telefon som OnePLus 16 Pro.

Der er en stor spareøvelse i gang. Samtidig bliver de tre brands OPPO, OnePlus og Realme sat tættere sammen. Det kan i sidste ende også få betydning i Danmark.

Samtidig er der rygter om, at sparekniven også rammer flere produkter såsom OnePlus 15T og OnePlus Open 2, der begge kan ende med at blive droppet.

Der er ligeledes tvivl om, hvorvidt OnePlus Nord 6 overhovedet bliver en realitet eller også droppes.

Du kan læse vores artikler om OnePlus og den store spareøvelse herunder.

Mere til historien

Der går nok noget tid, før vi får svar på, hvad OnePlus planlægger omkring en eventuel Pro-model. Sandsynligvis bliver det først fastlagt tæt på lanceringen.

iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Er dette iPhone 18? Lækket dummy viser markant nyt design

RYGTE: En påstået dummy af iPhone 18 viser et markant nyt design med et bredt kameraplateau inspireret af Pro-modellerne.

(mere…)
OnePlus 16 er officiel med 185 Hz-skærm – men du kan ikke købe den

OnePlus 16 har et enormt batteri, et nyt kamera og en usædvanligt hurtig skærm. Danske OnePlus-fans må dog undvære en officiel lancering.

(mere…)
Apple inviterer til nyt event 28. oktober – stor MacBook-nyhed ventes

RYGTE: Apple skulle have inviteret medier til et event den 28. oktober, hvor blandt andet en MacBook med OLED og touchskærm samt nye M6-modeller kan være på programmet.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
OnePlus 16 imponerer: Her er hvad danskerne går glip af

OnePlus gør klar til at lancere deres nye flagskib, OnePlus 16, med markante opgraderinger over hele linjen. Men OnePlus er jo væk fra det europæiske marked.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram