Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro test

TEST: Disse to prisvenlige telefoner har fede skærme, god ydelse og en fin kameraoplevelse til prisen. Læs test af Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro.

Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro test
Motorola Edge 20 til venstre og Edge 20 Pro til højre (Foto: MereMobil.dk)

Sidste år kom Motorola Edge og Edge+, der ved salgsstarten kostede henholdsvis 4.699 og 7.999 kroner. Særligt Edge+ kunne fint klare sig i konkurrencen mod topmodeller fra f.eks. Samsung, hvilket jeg også forventede fra dem i forhold til priskategorien.

Årets Edge-modeller er en lidt anden tilgang fra Motorola. De buede skærmkanter er fjernet og det er svært at få øje på, hvorfor de stadig skal hedde ”Edge”.

Prisskiltene er også ændret. 3.699 og 4.999 kroner er den vejledende pris for Edge 20 og Edge 20 Pro, hvilket placerer dem i den øverste del af mellemklassen. Det er et stratetisk godt valg, da telefonerne nu ikke længere skal sammenlignes med topmodelllerne. Det giver større mulighed for at overraske.

Telefonerne er så ens, at jeg i denne test slår dem sammen.

Her er specifikationerne på de testede modeller

Specifikationer: Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro

Motorola Edge 20Motorola Edge 20 Pro
Skærm6,7”, 1.080 x 2.400 px, OLED, HDR10+6,7”, 1.080 x 2.400 px, OLED, HDR10+
OpdateringshastighedOp til 144 HzOp til 144 Hz
ProcessorQualcomm Snapdragon 778G Qualcomm Snapdragon 870 5G
5GJaJa
Dual-SIMJaJa
Kamera 1108 megapixels, f/1.9108 megapixels, f/1.9
Kamera 2, telefoto8 megapixels, f/2.4, 3x optisk zoom8 megapixels, f/2.4, 5x optisk zoom
Kamera 3, ultra vidvinkel16 megapixels, f/2.2, 119gr16 megapixels, f/2.2, 119gr
Frontkamera32 megapixels, f/2.332 megapixels, f/2.3
RAM8 GB12 GB
Lagerplads128 GB256 GB
Udvidelse m/ MicroSDNejNej
NFCJaJa
ForbindelserWi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6e, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot, Bluetooth 5.2, GPS, Glonass, BDS, GalileoWi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6e, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot, Bluetooth 5.1, GPS, Glonass, BDS, Galileo
Biometrisk godkendelseJa. I powerknapJa. I powerknap
3.5 mm. jackstikNejNej
Batteri4.0004.500
Opladning30 watt, oplader medfølger30 watt, oplader medfølger
Trådløs opladningNejNej
IP-certificeringNejNej
Mål163 x 76 x 7 mm163 x 76 x 8 mm
Vægt163 gram185 gram
SystemAndroid 11Android 11
Vejledende pris3.699 kr.4.999 kr.

Designet er ændret

Motorola Edge 20
Motorola Edge 20 er tynd og let. Fingeraftrykssensoren sidder på højre side i powerknappen. Kamerakassen gør desværre, at telefonerne vipper kraftigt, når de ligger på bordet (Foto: MereMobil.dk)

Motorola forsøger ikke længere at lægge designet op ad de dyreste telefoner på markedet. De holder linjen fra deres mellemklasse-serier. Det vil også sige, at de nok ikke vinder en designpris. Desværre!

Den buede facon på skærmen er ændret til en flad udgave og Edge 20 er de tyndeste og letteste. Det mærkes tydeligt, når man står med en i hver hånd.

Beslutningen om at fjerne den buede skærm er nok meget god, da det ikke altid har talt til køberne, at skærmen gik ned over kanten. Samsung har også droppet denne designtilgang.

Når Edge 20 og Edge 20 Pro ligger på bordet vipper de frygteligt. Det er kameraklodsens skyld. På promodellen har designet fået en lille runding langs kanten på bagsiden, der gør, at telefonen ligger bedre i hånden.

Begge telefoner har OLED-skærmpaneler med en størrelse på 6,7 tommer. De klarer begge også op til 144 Hz opdateringshastighed, der får skærmgrafikken til at glide rigtigt lækkert, uden det smadrer batteritiden.

Jeg kører uden problemer en hel dag på Edge 20 – men næsten op til to dage på Edge 20 Pro, hvor batteriet så også har 500 mAh mere kapacitet.

Dette skal du lægge mærke til

Motorola Edge 20 Pro
Motorola Edge 20 Pro er det hurtigste af de to modeller (Foto: MereMobil.dk)

Jeg kunne godt have tænkt mig, at fingeraftrykssensoren var lagt ind i skærmen, da det giver en udstråling af en mere moderne telefon, end en sensor i powerknappen på siden gør.

Nogle vil synes det er træls, at der ikke er MicroSD-kort læser eller 3.5 mm. jackstik og at telefonerne ikke er certificeret mod støv og vand. Her skal man bare huske, at det er med til at holde prisen nede.

SÅDAN OPDATERES MOTOROLA EDGE 20 OG EDGE 20 PRO: Du får sikkerhedsopdateringer hver måned i tre år og minimum to store Android-opdateringer på Motorola Edge 20. Køber du Edge 20 Pro får du kun sikkerhedsopdateringer i to år og to store Android-opdateringer.

Forskellig oplevelse af kameraet

Der er stort set ens kameraer i Edge 20 og Edge 20 Pro. Hovedsensoren er på 108 megapixels, mens der er 16 megapixels ultravinkelkamera med 119 graders perspektiv i dem begge.

Telefotolinserne er derimod forskellige. Edge 20 har 3x optisk zoom, hvor Edge 20 Pro kommer med 5x. Du kommer derfor tættest på med promodellen

Jeg har noteret, at kameraet på Edge 20 starter langsommere end på promodellen. Fokuseringen er også langsommere ligesom der er en pause fra du trykker på udløseren til kameraet reelt tager billedet. Det er ret irriterede.

Motorola Edge 20 Pro har den bedste kameraoplevelse, men begge leverer ret fornuftige billeder – også i modlys eller hvor mørke og lyse områder er tæt ved hinanden. Aften- og lowlight fotografering er derimod ikke imponerende.

Du kan se nogle af mine billeder herunder.

Se anmeldelsen af Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro

Billeder taget med Motorola Edge 20

Billeder taget med Motorola Edge 20 Pro

Yder ikke det samme

Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro
Motorola Edge 20 har 8 GB RAM og Edge 20 Pro kommer med 12 GB RAM (Foto: MereMobil.dk)

Selvom telefonerne minder meget om hinanden, er der forskel på motoren. Når du bruger Edge 20, vil du, i forhold til Edge 20 Pro, kunne mærke en forskel i ydelsen.

Det er som sådan ikke et problem for den samlede oplevelse af Edge 20, da man primært lægger mærke til det, når begge telefoner bruges som jeg har gjort – lige efter hinanden over en periode. Og det er trods alt sjældent noget mobilkøbere gør.

Som det ses på tallene herunder, så er de ikke så underligt, da der er forskel på processortyperne samt RAM-mængden.

  • Motorola Edge 20 Pro: Qualcomm Snapdragon 870 / 12 GB RAM / 256 GB lagerplads
  • Motorola Edge 20: Qualcomm Snapdragon 778G / 8 GB RAM / 128 GB lagerplads
 Motorola Edge 20Motorola Edge 20 Pro
Antutu523.955704.053
3D Mark2.4634.195
GB-1-core756961
GB 2-core2.5342.930
GB OpenCL2.2503.585
GB = Geekbench 5

Konklusion: Rammer plet igen

Det er sjældent, at jeg anbefaler at gå med den dyreste telefon i en serie. Denne gang er en undtagelse.

Motorola Edge 20 og Edge 20 Pro er begge rigtigt gode telefoner, hvor du vil føle, at du har gjort et godt køb.

Det skal dog siges, at Motorola Edge 20 Pro har et mærkbart større overskud end Edge 20, hvor ydelsen er mærkbart ringere. Det kommer sig særligt til udtryk i kameradelen.

Heldigvis har Motorola ikke ødelagt Android-systemet med egne tvivlsomme opfindelser. De små finesser der er tilføjet, ligger i Moto-appen, der kan deaktiveres.

Edge 20 Pro danser derudaf med et langt større overskud, bedre kameraoplevelse og et bedre design. Derfor er det værd at give de 1.300 kroner ekstra, uden abonnement.

Når det er sagt, så er 3.699 kroner for Edge 20 en skarp pris, når den samlede pakke tages i betragtning.

Sammenligner vi med, hvad der ellers kan fås til omkring 3.700 kroner netop nu, kan Motorola sagtens sidde med ved bordet uden på nogen måde at falde igennem.

Motorola er også god til at fremtidssikre telefonerne og klare med udmeldingerne omkring opdateringer. Absolut også et plus.

Der er 5 ud af 6 stjerner til begge telefoner.

https://open.spotify.com/episode/2D8IVd5iHZUYqJ5AOW7IBG?si=Ald0PTapQsiPC4NYPr47Sg&dl_branch=1

Aktuelle priser på Motorola Edge 20

Herunder kan du se dagspriserne på Motorola Edge 20.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Stor skærm med fantastisk flydede grafik
  • God batteritid
  • 30 watt hurtigoplader medfølger i salgspakken
  • Udmærket fotoresultat
  • Ingen problemer med f.eks. Bluetooth og Wi-Fi forbindelser
  • Præcis og hurtig fingeraftrykssensor
  • God value-for-money pakke
  • Begge understøtter Ready For via kabel samt trådløst
  • Ikke en masse uønsket software (bloatware)
  • Tydelig udmelding om planerne for kommende opdateringer

Lidt at tænke over

  • Edge 20 har mærkbart mindre kraftoverskud end Edge 20 pro
  • Ikke mulighed for trådløs opladning
  • Edge 20 kan være ”længe” om at skyde et billede
  • Designet er ikke så lækkert som på 2020-modellerne
  • Edge 20 Pro opdateres i kortere tid end Edge 20

Mere til historien

Hvis du jagter en telefon som er endnu billigere, så taget kig på Motorola G100 eller Motorola Edge 20 Lite, der kommer senere på sæsonen.

Motorola Edge 20 / Motorola Edge 20 Pro
Motorola Moto G75 er billig, robust og alsidig

En billig telefon fra Motorola kommer snart i butikkerne. Her kan du læse mere om Moto G75.

(mere…)
Motorola klar med 2 nye mobiler der koster under 2.000 kroner

Motorola har præsenteret to nye Moto G-medlemmer. Mød Moto G55 og Moto G35. Se pris og specifikationer her.

(mere…)
Motorola lover opdateringer i 5 år

Motorola har netop lanceret to nye telefoner. En af disse bliver opdateret i 5 år.

(mere…)
To nye Motorola Edge-telefoner i den billige ende

Motorola har lanceret to nye telefoner i Edge 50 serien. Denne gang i den billige ende, men stadig med et strejf af luksus.

(mere…)
Motorola på vej med Edge 50 Neo? 

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Motorola i slutningen af august vil lancere Moto Edge 50 Neo. 

(mere…)
Motorola Edge 50 bliver tyndeste “militær-telefon” nogensinde

Den kommende Motorola Edge 50 bliver den tyndeste telefon nogensinde efter militærstandarden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram