De bedste smartphones som ikke kommer fra Kina

GUIDE: Ikke-kinesiske smartphones… Læs her hvilke telefoner der er værd at købe – og ikke kommer fra Kina.

iPhone smartphone
iPhone er ikke det eneste valg, hvis du vil have en telefon, som en kinesisk virksomhed ikke står bag (Foto: Cottonbro)

Hvis du ikke vil risikere, gennem dit mobilkøb, at støtte undertrykkelse af befolkningsgrupper og mistanker om spionage, er det måske relevant for dig at se efter en telefon, som ikke kommer fra en kinesisk virksomhed.

Her i efteråret 2021 har det litauiske forsvarsministerium været ude at advare mod at købe kinesiske telefoner, da en Xiaomi-telefon blev fanget i at indeholde mulighed for censurering indbygget i softwaren.

Tidligere var der Huawei-sagen, hvor Huaweis telefoner blev fanget i et sort hul, som de aldrig er kommet op af.

Jeg møder ind i mellem nogen, som gerne vil navigere uden om kinesiske smartphones. Ikke så meget på grund af de politiske, men mere fordi de er bekymrede for at blive fanget i eventuelle

fremtidige konflikter mellem kinesiske virksomheder og den vestlige verden.

Herunder kommer jeg med forslag til, hvilke telefoner du i stedet kan se nærmere på; telefoner der ikke har kinesisk ophav.

Apple (USA)

Apple tilbyder måske ikke altid markedets mest innovative produkter, men det de leverer, plejer at fungere rigtigt godt og stabilt.

Generelt er iPhone kendt for at have en høj pris, men som hos Samsung kan du med fordel gå efter sidste års model fremfor den allernyeste.

Apples trumfkort er iPhone SE (2020) til 3.300 kroner. Den kører på samme hardware-platform, som iPhone 11-serien, men er ikke helt så smart. Eksempelvis får du ikke Face ID eller gestures. Du skal nøjes med den gammeldags hjem-knap. Til prisen er iPhone SE dog virkelig god.

ANMELDELSE: Læs testen af iPhone SE

Vil du have Face ID og finger-bevægelser (gestures) uden det koster alt for meget, er det iPhone 11 du skal se efter. Denne koster lige nu 4.400 kroner, hvis du handler på Apples egen webbutik.

Du kan selvfølgelig også gå all-in med en af de nye iPhone 13 eller iPhone 13 Pro.

ASUS (Taiwan)

Det er ikke meget vi hører til ASUS i vores markedsområde. De er mest tilgængelige gennem butikker som Power og Elgiganten samt online.

Af samme årsag er det ikke ret tit, at vi på MereMobil.dk anmelder telefoner fra den taiwanske techproducent.

Senest har ASUS lanceret ASUS ZenFone 8. Du kan læse anmeldelsen her.

ASUS har mange modeller i alle prisklasser præcis som andre producenter. Hvordan kvaliteten af modellerne er, har jeg som nævnt ikke en kvalificeret mening om.

Går du efter en ASUS-telefon, er det gode råd at se efter om telefonen har Android 11, så du i det mindste ved købet har den aktuelt nyeste Android-udgave.

Nokia (Finland)

Der findes Android-telefoner med Nokia-mærket på. I dag står det finske firma HMD Global bag. Firmaet er stiftet af tidligere Nokia-ansatte, der bruger varemærket under licens.

Strategien er at levere telefoner, der er så tæt på den rene Android-version som muligt. Der satses på hurtige opdateringer af Android-versionen såvel som sikkerhedslaget, hvilket fra starten af HMD Global har været et godt salgsargument.

Den hidtil nyeste telefon er Nokia G50, men de har også en virkelig holdbar telefon kaldet Nokia XR20.

Da HMD Global fik licens til Nokia-varemærket var de meget aggressive og ude af busken. I dag er det begrænset, hvad vi hører fra dem. Det virker som om, at gassen er gået af ballonen. Dog lancerer de fortsat telefoner, som holdes opdateret længe.

Samsung (Sydkorea)

Samsung har en lang historie på markedet i vesten herunder Danmark. Der findes et utal af telefoner i alle prisklasser. Fælles for dem er, at Samsung leverer Android-telefoner med deres eget brugerinterface og apps lagt på toppen.

De hidtil nyeste brede produkter er Samsung Galaxy S21-serien, hvor Galaxy S21 er det snusfornuftige valg, hvilket også gælder prisen omkring 6.000 kroner.

Det kan være en fordel at købe telefoner fra den foregående generation fremfor de nyeste. Prisen er bedre og de første fejl er blevet rettet. Samsung Galaxy S20 koster i dag cirka 4.000 kroner og må betegnes som et fornuftigt køb.

Samsung mellemklasseserie starter med ”A”. Her skal du være ekstra opmærksom. Nogle gange er prisen for høj i forhold til, hvad en topmodel fra sidste år koster. Uanset hvad bliver en A-telefon aldrig en topmodel, da den tilhører mellemklassen – se derfor også på de ældre topmodeller.

En af de nyeste A-modeller er Samsung Galaxy A52S.

Samsung har mange muskler og bringer meget innovation til bordet og senest har Samsung udvidet deres løfter i forhold til opdateringer.

Sony (Japan)

Japanske Sony leverer fantastiske telefoner særligt i topklassen. Et eksempel er Sony Xperia 1 III.

Den største ulempe ved Sony Xperia 1 III er prisen, der ligger omkring 9.000 kroner uden abonnement.

Et billigere men bedre eksempel er Sony Xperia 5 III, der virkelig er en god telefon.

Som nævnt har Sony styrken i topklassen. Derfor er det relevant at se nærmere på forgængeren Xperia 1 II eller Xperia 5 II.

Generelt er Sony kendte for at gå den sikre vej. Innovationen er begrænset, men til gengæld får du en velfungerende stabil smartphone.

Hvad skal du vælge?

Uanset hvad man synes om Kina og kinesiske techvirksomheder, så har de evner til hurtigt at udvikle nye teknologier til en lav pris.

Vil du udelukkende have smartphones, der ikke står kinesere bag, så skal du nok forberede dig på, at det bliver lidt dyrere.

For mange vil Apple eller Samsung være det mest åbenlyse valg, men jeg synes også Sony bør komme med ind i overvejelserne.

Det er svært at finde ud af, hvor seriøse ASUS og Nokia (HMD Global) er i deres mobilsatsninger.

ASUS kunne være interessant, men der mangler simpelthen et større engagement fra deres side på markedet. Du kan risikere at købe en telefon, der hurtig ender i glemslen hos producenten.

Nokia-telefoner er som nævnt fine på mange parametre, men heller ikke de gør meget væsen af sig lige nu. Deres rene Android og hurtige opdateringer tiltaler mig dog. Dermed er vi tilbage ved Samsung eller Apple.

Bedst lige nu – ikke-kinesisk telefon

Min konklusion er, at de bedste ”ikke kinesiske” smartphones netop (uanset pris) er:

  • Sony Xperia 5 III
  • Samsung Galaxy S21
  • Apple iPhone 13

Hvis du efter at have læst denne artikel, har erfaringer med ikke kinesiske telefoner du vil dele, så smid en kommentar herunder. Der er helt sikkert noget, jeg har overset.

SE OGSÅ: Se top 10 meste solgte mobiler hos Telia lige nu Annoncelink

Mere til historien

Hvis du vil høre mere om udfordringerne ved kinesiske telefoner, skal du lytte til denne podcastepisode.

Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte og powerbank skal være i ens nødkit. Denne FM-radio er særligt eftertragtet.

(mere…)
Sådan bruger du dobbelttryk på Apple Watch

TIP: Apple Watch Series 9, Series 10 og Ultra 2 har en smart dobbelttryk-funktion. Læs hvordan du bruger det.

(mere…)
Nyt tv? Så er det i dag du skal slå til!

PRISTIP: Tv-skærme er en populær tilbudsvare, men du skal se dig for, da priserne er MEGET ustabile.

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
5 billige hovedtelefoner med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
39 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram