Telefonen du kan sparke til – Nokia XR20

Håndværkertelefonen over dem alle. Mød Nokia XR20 som du kan sparke til, tabe og bruge i vilde temperaturer.

Nokia XR20, håndværkermobil
Nokia XR20 er designet til alt andet end kontorjobs. Nokia XR20 er en eksterm håndværkermodel (Foto: HMD Global)

Er du træt af, at din telefon ofte går i stykker på jobbet, er Nokia XR20 noget for dig.

I forhold til de fleste andre telefoner er Nokia XR20 den ultimative håndværkermobil. Ifølge producenten holder den til at blive sparket hen ad en betonbane.

Nokia XR20 vil ligeledes overleve et fald på 1,8 meter og så kan den ligge under vand i over en time. Den klarer også en eksterm temperaturforskel fra minus 22 til plus 55 grader.

Inden Nokia XR20 bliver frigivet til salg, har den i udviklingsfasen gennemgået mere end 50 tests, der skulle give denne unikke holdbarhed.

Garanterer for holdbarheden

Nokia XR20, håndværkermobil
Ødelægger du skærmen på Nokia XR20, skiftes den gratis én gang inden for de første 12 måneder efter købet (Foto: HMD Global)

Producenten, HMD Global, tror virkelig på, at Nokia XR20 tåler at blive udsat for de fleste hårdhændede behandlinger.

Dette understreges af, at der ydes ét års garanti på skærmen. Går den i stykker inden for det første år, så får du en ny skærm uden beregning. Garantien på skærmen omfatter én skærmudskiftning.

Derudover får du hele tre års garanti på Nokia XR20. Det er et år mere end sædvanligt på markedet.

Nokia-producent er topscorer i bæredygtighed

Er ikke en speedbåd

Nok kan XR20 holde til alt fra stød, tab, spark og vand, men på specifikationerne er den ikke ligefrem en speedbåd.

Nokia XR20 kommer med den forholdsvis lille motor, Qualcomm Snapdragon 480 5G samt 4 eller 6 GB RAM.

Du får, ifølge specifikationerne, op til to dages batterilevetid og 15 watt trådløs opladning samt 18 watt opladning via kabel. Telefonen vejer 248 gram.

Du kan læse de komplette specifikationer på Nokia XR20 her.

ANMELDELSE: Nokia X20 er alt andet end specifikationer

Det koster Nokia XR20

Vil du have fingrene i håndværkermobilen Nokia XR20, hvor målgruppen nok er ansatte i virksomheder, hvor omgivelserne og jobbet kræver en helt speciel telefon, skal der betales 3.899 kroner for den mindste udgave.

Den største konfiguration med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads koster 4.299 kroner.

I lighed med hvad vi tidligere har set fra HMD Global i år, så kommer Nokia XR20 også med opdateringer af Android i tre år – frem til 2024 – samt fire års sikkerhedsopdateringer.

Nokia XR20 kommer i butikkerne i begyndelsen af august, men forsalget åbnede den 27. juli 2021.

Telefonen du kan smide i fryseren

Mere til historien

Nokia XR20 er en 5G-telefon. Du skal være opmærksom på, at der ikke medfølger en oplader i salgspakken. Køber du en oplader via Nokia-webshoppen, går et beløb til bekæmpelse af plastik i naturen.

HMD Fusion er en realitet

HMD har netop lanceret deres nyeste bud på en smartphone. Mød HMD Fusion. Se pris og tilgængelighed her. 

(mere…)
Barbie-mobilen er nu en realitet

Siden Mobile World Congress har HMD teaset for den kommende Barbie-mobil. Nu er den her. Se pris, specifikationer og tilgængelighed.

(mere…)
HMD indgår samarbejde med FC Barcelona

KORT NYT: Et nyt samarbejde har set dagens lys mellem en af verdens største fodboldklubber og mobilproducenten HMD.

(mere…)
Barbie Phone er snart på vej

En rigtig pink Barbie Phone flip-telefon er på vej senere på måneden fra HMD.

(mere…)
HMD Skyline er en realitet – ny og prisvenlig

Den første “powerfulde” smartphone fra HMD er en realitet. Se pris og specifikationer her på HMD Skyline.

(mere…)
Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram