Nokia G50 er officiel – prisvenlig 5G-telefon

0

Nokia har annonceret en ny prisvenlig 5G-telefon, der er det nyeste medlem i G-serien. Mød her Nokia G50, som koster under 2.000 kroner.

Nokia G50 (Foto: HMD Global)
Nokia G50 (Foto: HMD Global)

HMD Global, der står bag Nokia-telefonerne, er klar med et nyt medlem til deres G-serie. Telefonen hedder Nokia G50 og er den billigste 5G-telefon fra HMD Global til dato. 

-”Vores mission har fra begyndelsen været at gøre mobilteknologi i høj kvalitet tilgængelig for alle. Med Nokia G50 er vi, sammen med vores betroede partnerskaber, stolte over kunne lægge 5G i hænderne på endnu flere mennesker. Og ikke kun i dag, men også i de kommende år.  Takket være kvalitetselektronik og regelmæssige softwareopdateringer vil vi give ejerne lyst til at beholde deres smartphone længere og bekæmpe opgraderingskulturen, så vi alle kan reducere vores CO2 -fodaftryk,” sådan lyder det fra Florian Seiche, CEO for HMD Global, i en pressemeddelelse. 

Nokia dropper også oplader og headset

Og Nokia G50 har en pris, der gør, at rigtig mange mennesker har råd til at købe en 5G-telefon. 

Foruden 5G får du Snapdraogn 480 processoren fra Qualcomm, 6.82 tommer HD+ skærm, 48 megapixels triple-kamera, 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse.

Den kommer med Android 11 fra salgsæsken, men HMD Global oplyser, at den er parat til at byde Android 12 og senere Android-versioner velkommen. De garanterer også sikkerhedsopdatereringer i mindst 3 år. Og oplyser, at det styres fra et finsk datacenter, hvor dine data er beskyttet af de strenge europæiske GDPR-regler. 

Kvaliteten er også nordisk og generelt er den designet til at holde – både softwaremæssigt men også hardwaren.

Nokia G50 understøtter 18 watts hurtigopladning og holder batteri i omkring to dage, ifølge HMD Global.

Telefonen er i handlen fra i dag og kommer i farven Ocean Blue. Den har en vejledende pris på 1.999 kroner uden abonnement.

Mere til historien

Når du køber Nokia G50 får du desuden 30 dages gratis prøve med af ”ExpressVPN”.

Afprøv gratis lyd- og e-bøger

Prøv e- og lydbøger gratis i 40 dage. Klik her.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer