Chipmangel rammer alt fra smart-lyspærer til biler

Elon Musk sammenligner panik-opkøb af mikrochips med hamstring af toiletpapir. Bilindustrien er hårdt ramt.

semiconductor chip
Manglen på semiconductorer rammer ikke kun bilindustrien men hele techbranchen (Foto: Gerd Altmann)

Ikonet og Tesla-ejeren Elon Musk er ikke just begejstret for, at han nu må hæve priserne på et par af techkoncernens bilmodeller.

På grund af mangel på mikrochips og pres på forsyningskæderne hæver Tesla priserne for Model 3 og Model Y. På det danske marked vil det med øjeblikkets dollarkurs for Model 3 betyde en prisstigning på godt 15.000 kroner.

Det er frygt for at løbe tør for mikrochips, som får virksomheder til at hamstre.

På Twitter skriver Elon Musk, at “priserne stiger på grund af det store pres fra forsyningskæden i hele industrien. Især råvarer”.

Elon Musk har tidligere været ude og advare mod mangel på mikrochips. Det skete i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal, hvor han ifølge Bloomberg News sagde, at det er en af de største udfordringer i forsyningskæden, som firmaet nogensinde har oplevet.

Han fastslår dog nu fast, at han ikke anser det for at være et langsigtet problem.

LÆS OGSÅ: Går du ind i fladskærmen når du bruger VR? Du er ikke den eneste

VW, Ford, Daimler…

Det er ikke kun Tesla og Elon Musk, som er presset af mangel på mikrochips. Det er hele bilindustrien, skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

Ifølge Der Spiegel er Elon Musk overbevist om, at problemerne – i det mindste delvist – er selvforskyldt.

Nyheden om manglen på mikrochips fik nemlig mange virksomheder til at lægge store ordrer ind på komponenter for at sikre sig selv.

Det har skabt flaskehalsproblemer, siger Elon Musk og tilføjer, at panikopkøbene er “ligesom manglen på toiletpapir, men i en episk skala”.

I Tyskland måtte VW-datterselskabet Audi i midten af maj begrænse produktionen og sende mere end titusind ansatte på nedsat tid – alene på grund af mangel på mikrochips.

Også VW, Ford og Daimler har ifølge Der Spiegel været nødt til at skære ned på produktionen.

Årsagen til mikrochipmanglen er en kombination af voldsom efterspørgsel på teknologi såsom bærbare computere under coronapandemien plus lageropkøb fra kinesiske virksomheder som Huawei, der er ramt af amerikanske sanktioner.

Mere til historien

Den nære hverdag kan også blive ramt af manglen på mikrochips. Således melder nogle producenter af smartlyspærer om forsinkelser netop på grund af manglen på de vigtige chips.

Smartwatch-markedet er faldet for første gang

Markedet for smartwatches er for første gang i nedgang. Især Apple oplever en væsentlig nedgang.

(mere…)
Smartphonesalget: 4 års nedgang er slut

Smartphonesalget i Europa er gået nedad de seneste fire år.

(mere…)
Ingram Micro skærer 850 stillinger

Medarbejderstaben reduceres og omstruktureres hos Ingram Micro.

(mere…)
Smartphone-markedet fortsætter vækst

Ifølge analysefirmaet Canalys, så fortsætter væksten på smartphone-markedet for tredje kvartal i træk.

(mere…)
Salget af iPhone falder

Apple er udfordret af manglende kunstig intelligens i produkterne og presses af Samsung.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram