Så er den her – dansk coronapas-app klar til download
Coronapas-appen kan hentes til iOS og Android. Det er en selvstændig app, der indeholder et digitalt coronapas.

Den nye danske coronapas-app er klar til download. Så kort kan det siges. Vi skrev tidligere på ugen, at den var på trapperne – og nu er den her altså.
Tidligere forlød det fra DR.dk at det i første omgang kun var i Apples App Store, at appen var tilgængelig. MereMobil.dk kan så tilføje, at vi har fundet coronapas-appen både i Apples App Store og Google Play Store, men det krævede at vi søgte efter “Sundhedsministeriet” begge steder.
Men kort og godt er appen altså klar uanset om du er Android- eller iOS-bruger.
Danskerne kan bruge den nye coronapas-app til at dokumentere, at de har et gyldigt coronapas. Brugerne kan skifte mellem to indstillinger, hvilket er til brug i Danmark og udlandet (EU), så de nødvendige oplysninger vises.
Coronapasset vil udover at kunne bruges herhjemme også bruges til rejser i EU fra 1. juli 2021.
Coronapas på mobilen til hele EU
Du kan altså nu bruge coronapas-appen til at fremvise dit gyldige coronapas i stedet for at benytte MinSundhed-appen, hvor det midlertidige coronapas har fundet vej.
SE OGSÅ: Den 1. juni 2021 fik danskerne endnu en app fra det offentlige, da det gule Sundhedskort kom som en app.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
Et gyldigt coronapas får du efter vaccination eller en negativ test (er gyldigt i 72 timer). Det er nu allerede muligt, at få coronapas ved vaccination 14 dage efter 1. stik (dette er gyldigt i 42 dage). Indenfor den tidsramme skal du have modtaget andet stik. Har du tidligere været smittet, så giver det også et gyldigt coronapas to uger efter positiv test og 12 uger frem.

